I de senere år er det ofte slået fast at, det er synd for eleverne i perioder at tage dem ud af klassen for at give dem et målrettet undervisningstilbud, der matcher deres behov. Støtten skal derfor gives i klasselokalet. Inklusionen skal styrkes.

Forandring og forankring, LP, LP-Light, SOS, PALS, vejledning, en anerkendende tilgang, positiv tænkning, udfordringer ikke vanskeligheder, og slet ikke problemer er nogle af de store buzzwords. Managementsproget vinder indpas. Ressourcecentre oprettes. Her sidder et lag af ressourcepersoner, der skal vejlede lærerne om alt. Således at de selv kan rumme alle elevers udfordringer.

Skrivebordsgeneralerne synes

Denne skolepolitiske dagsorden blev skabt af skrivebordsgeneraler og messet ud på landets folkeskoler af højt betalte eksterne konsulenter. Vi er blevet belært om det på Sommeruni. Der har været afholdt kurser om den inkluderende skole, der skulle sikre, at skolerne opfyldte de formulerede mål. Velfungerende faglige støtte- og omsorgsfunktioner skal vige for alt det åh så nyskabende, der skal sikre, at der ikke længere bliver kastet så mange penge ud til viften af fleksible specialfunktioner uden for klasserummet. Specialreformen er født og skal spare kommunerne for penge.

Flere udmærkede intentioner, enkelte gode tiltag, andre gammel vin på nye flasker og en del luftige ambitioner.

Lærerne ved

Her arbejder vi så på en stor folkeskole i København og er klar over, at alt kan blive bedre. Men vi ved samtidig, at vi faktisk har opbygget en tværprofessionel velfungerende samarbejdskultur med mangfoldige målrettede tilbud. Støtteforanstaltninger, der for det meste er populære at deltage i for eleverne. ”Jeg vil spørge min mor, om hun ikke også vil melde mig til Læseløftet.” ”Det er så sjovt at gå til, siger de andre”. Sådan lyder småsnakken på bænken foran klasselokalet på indskolingsgangen. Lærernes mantra er hele tiden at tænke på, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte elev. I forhold til det planlægger vi tiltag. Nogle i klasserummet, andre udenfor. Vi tænker os om. Det gør vi i stedet for blot at gribe fat i tidens herskende tendenser.

Vi må ikke, men vi har succes med at ekskludere elever med behov for faglig og sproglig støtte. I skolens sprogcenter får mindre grupper af tosprogede elever målrettede og strukturerede tilbud om undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen bliver tilrettelagt i et samarbejde mellem faglærerne og dansk som andetsprogslærerne. Vi har en lang god erfaring med den tidlige indsats Læseløftet. Det forbudte én-elev-én-lærer-læseprogram. Eleven bliver undervist i en lille lektion dagligt i en længere periode.

Vi har mange forskellige AKT-indsatser, sproglige og faglige støttetilbud. Tilbud, vi ved fungerer. Skal vi smide alt det væk? Og hvorfor? For hvis skyld? Vi har haft mange interne pædagogiske drøftelser blandt skolens pædagogiske personale.

Vi opfylder både intentionerne og målene med etableringen af ressourcecentrene – bevares. Vi har skam tænkt ud af boksen, som det er så populært at gøre i disse år. Har afviklet noget og udviklet andet. Men vi iklæder os gerne den faglige eksperttrøje og står ved klassisk lærervisdom. Også selvom det indebærer, at elever undervises alene eller i små grupper.

Resultaterne viser

Hvad siger de målbare resultater? Man kan fx kaste et enkelt blik i vores Kvalitetsrapport fra 2015.  Her vurderes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve. Alle skolens elever ligger højt. Men ganske interessant så ligger de 20% fagligt svageste langt over københavnergennemsnittet. Skolens tosprogede elever lige så. ”Set i et chancelighedsperspektiv, så er denne udvikling flot”, kan man læse i rapporten. Faktisk så bemærkelsesværdigt, at det både er bemærket af politikere og embedsværket. ”Hvad er det I gør?” spørger de.

Hvad vi gør? Medarbejderne på min skole kender de klassiske lærerdyder: At skabe god trivsel i klasserne, at levere god undervisning, at se den enkelte elev samt tydelig og markant klasseledelse. Parallelt med vores mangeartede støttetilbud. Og her har vi ladet Rasmus Modsat råde. Gjort det, vi ved virker, uagtet de vinde der pt. blæser.

Der er ingen enkle løsninger. Vi skal passe på med begreberne ”altid og aldrig” og vide, at sandheden bor mange steder.