ma. 25. jan. 2016 kl. 15:05

København sparer på tosprogede elever

  • "Det vi har gjort hidtil har åbenbart ikke været godt nok. Derfor mener vi, at vi må prøve noget andet, og vi har erfaring for, at det virker at sætte ind med ekstra resurser tidligt", siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) som forklaring på, hvorfor København Kommune har valgt at skære 10 millioner af tosprogsområdet i skolen.
    "Det vi har gjort hidtil har åbenbart ikke været godt nok. Derfor mener vi, at vi må prøve noget andet, og vi har erfaring for, at det virker at sætte ind med ekstra resurser tidligt", siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) som forklaring på, hvorfor København Kommune har valgt at skære 10 millioner af tosprogsområdet i skolen.
Af: Pernille Aisinger

København skærer 10 procent på tosprogsområdet i skolen for at bruge pengene i daginstitutionerne. Der er fyret 15 tosprogede lærere og flere er varslet fyret i år. Københavns Lærerforening kalder tosprogspolitikken en katastrofe. Borgmesteren mener, at der er brug for at gøre noget nyt.

Københavnske elever har forbedret deres resultater mere end landsgennemsnittet de seneste år. Men selv om det også gælder de tosprogede elever, så halter de fortsat lige langt efter de rent danske elever. Derfor har kommunen besluttet, at der skal nye metoder til. Så man sparer 10 procent - svarende til 10 millioner kroner - på tosprogsområdet i skolerne for at bruge pengene på daginstitutionsområdet. 

"Det er helt rigtigt, at vi sparer penge på det her område, men vi gør det, fordi vi mener, at børnene får mere ud af en anden indsats. Uanset hvor dygtige lærere, vi har i folkeskolen, er der stadig et kæmpe spring mellem de tosprogede og de andre elever i folkeskolen fagligt. Det, vi har gjort hidtil, har åbenbart ikke været godt nok. Så det er min og heldigvis også udvalgets indstilling, at vi er nødt til at gøre noget andet. Og noget af det, vi tror på og ved virker, er at sætte ind tidligere og have færre lærere i folkeskolen og flere i daginstitutionstilbuddene, hvor der er mange tosprogede", siger børne- og ungdomsborgmester i København Pia Allerslev (V).

KLF: Katastrofalt politik
Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er dog på ingen måde enig i Pia Allerslevs prioritering
"Intentionen om at styrke daginstitutionsområdet, fordi det er bedre, jo tidligere indsatsen sættes ind, den kan jeg selvfølgelig kun være enig i. Men problemet er, at man taber den effekt, hvis man ikke følger op. Så det er helt og aldeles forkert at tage pengene fra skoleområdet".
Han fortæller, at lærerne i høj grad savner det nu nedlagte kontor for tosprogede i kommunen.
"Den politik, man fører på Københavns Rådhus i forhold til de tosprogede elever, er en katastrofe. Man har nedlagt kontoret for integration og mangfoldighed, hvor der sad en række specialister med dybtgående kendskab til området. De hjalp skolerne og sørgede for at få den nyeste viden ud og få lavet netværk mellem funktionslærerne på den enkelte skole. Nu sidder der kun enkelte folk tilbage, som laver administration".

Efteruddannelsesområdet har det heller ikke godt, fortæller han. For 10-12 år siden lavede man en meget stor uddannelsesindsats, hvor mange lærere kom på uddannelse, og det gav et stort løft. I dag er der meget få, der kommer på efteruddannelse på trods af, at der ikke kommer nyuddannede med dansk som andetsprog, fordi man har fjernet det som linjefag i læreruddannelsen.

"Derudover har man nu i foråret afskediget 15 tosprogede lærere, som var inde som støttepersoner, og nu har man varslet en ny afskedigelsesrunde, hvor der formentlig ryger 37 medarbejdere med anden etnisk baggrund. Hvis de ikke bliver ansat i almindelige stillinger, så er det næsten hele korpset af tosprogslærere, der forsvinder. Området bliver simpelthen ikke prioriteret længere".
Han henviser også til, at pengene til tosprogsområdet ikke længere er øremærket, og derfor kan ende med at blive brugt andre steder i skolernes trængte økonomi.

Indsatser for tosprogede drenge
Pia Allerslev er helt bevidst om, at mange lærere er kede af, at kontoret for integration og mangfoldighed blev lukket, men hun mener bestemt, at området bliver prioriteret i kommunen og på skolerne.
"For det første sætter vi ind tidligere, end vi har gjort. For det andet sætter vi ind med sådan noget som københavnerakademiet, som vi startede i efteråret 2015, hvor vi sendte 100 drenge afsted på et særligt intensivt forløb. Den generation, som vi har været ved at tabe, er vi nødt til at gøre noget mere markant overfor. Min forventning er, at vi minimum sender 100 drenge afsted igen næste år".

Hun mener også, at der er kommet en ny opmærksomhed og bevidsthed ude på skolerne.

"Vi har som udvalg ladet os inspirere af, hvad man gør i Norge og i Canada i forhold til chancelighed og at stille krav og forventninger til de unge mennesker, uanset deres baggrund. Også når man er dansk eller matematiklærer. Der bliver gjort rigtigt meget. Og den sidste del er, at vi har fokus på forældresamarbejdet, for der kan vi se, at det er virkelig vigtigt, at vi har forældrene med, for ellers gør det ikke nogen forskel".

Kontoret for integration og mangfoldighed kommer ikke tilbage, så længe Pia Allerslev bestemmer. 
"Jeg er inspireret af lande, jeg har besøgt, hvor man selvfølgelig anerkender, at børn med anden baggrund har udfordringer, men man møder dem, hvor de er og holder fast på, at hvorfor skal man ikke kunne lære dansk ligesom enhver anden elev, blot fordi man har forældre, som taler et andet sprog. Rigtigt mange af eleverne er jo født og opvokset her. Der er ikke særlige tiltag og særlige lærere, men alle lærere har en gennemgående efteruddannelse. Jeg er ikke stor tilhænger af at have en masse kontorer og puljer og forskere. Og en af grunden til, at vi afskaffede det kontor dengang, var jo, at vi ikke syntes, at resultaterne stod mål med investeringen".

Behovet for hjælp i skolen vil mindskes

Pia Allerslevs regner med, at lærerne fortsat vil støtte op om de tosprogede elever ude i skolerne. Og hun understreger, at man jo ikke ønsker at fjerne al støtte fra området, men alene at omprioritere fra tosprogsundervisning til dansk som andetsprogsstøtte, fordi man ikke mener, at der længere er samme behov for tosproget undervisning, som da ordningen blev etableret. Hun forventer, at den tidlige indsats i daginstitutionerne vil betyde, at lærerne i højere grad vil kunne undervise de tosprogede på lige vilkår i de almindelige klasser.

Men hvad så med de børn, som ikke har fået den tidlige indsats, og som nu heller ikke får støtten i skolen?

"Det kan du sige, og det er jo også derfor vi sidste år i budgettet lavede en investeringspulje, hvor man også kan investere i varme hænder eller en tidlig indsats i daginstitutionerne. Det er lige præcis i erkendelsen af, at vi fjerner nogle penge, som man måske først ser det reelle resultat af om et år eller to. Men det er jo den virkelighed, vi står i som kommune, at vi er nødt til at få budgetterne til at hænge sammen, og hvis vi ikke gør noget nu, så taber vi bare endnu en generation på gulvet".

I budgettet ligger muligheden for, at der kommer endnu flere besparelser på tosprogsområdet de kommende år. Om de bliver til virkelighed, vil Pia Allerslev ikke sige.
"Hvis vi får penge fra investeringspuljen til den tidlige indsats, så er det dem, vi bruger. Men hvis man i udvalget tænker, at man gerne vil bruge flere penge på den tidlige indsats, og vi ikke får penge fra puljen, så er vi jo nødt til at kigge efter andre penge. Derudover står vi i en rigtigt rigtigt hård sparerunde, som betyder, at alle områder må holde for, også i de kommende budgetår. Så jeg kan desværre ikke love, at der er områder, der bliver holdt helt fri. Men vi vil prøve at holde os fra de områder, der er blevet rørt meget ved de senere år".

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ti. 26. jan. 2016 kl. 10:39 Torben Larsen

Bekymrende tal
Mange unge med indvandrerbaggrund får ikke ungdomsuddannelse: Der er langt mellem studenterhuerne og svendebrevene hos unge med anden etnisk herkomst end dansk, og særligt drengene får ikke taget en ungdomsuddannelse.
I Region Hovedstaden er det over 19.000 unge, der ikke får tage...
Vis hele teksten

Klag
ti. 26. jan. 2016 kl. 13:15 Monica Edelmann

Dansk som andetsprog
Godt at Københavns Kommune investerer i at arbejde med tosprogede børns sprog i daginstitutionerne. Fatalt at de tager midlerne fra undervisningen i dansk som andetsprog på skolerne.

Fordi det er i skolen, at alle børn skal introduceres for fagsprog og måder at skrive tekste...

Vis hele teksten

Klag