Anders Bondo er citeret for at have sagt følgende til Jyllands-Posten:

»Hvis jeg skulle vælge læreruddannelsen i dag, ville jeg tænke mig godt om. Lærerjobbet er det  bedste job i verden, men det kan blive en belastning, hvis man ikke føler, at man gør det godt nok.«

Kan i det mindste ikke han lade være med at tale om, hvad lærere føler​, når virkeligheden er, at de dagligt går helt og halvt uforberedte ud i klasserne, ikke har tid til at efterbehandle undervisningen (blandt andet rette opgaver), får ingen eller næsten ingen efteruddannelse og ikke som tidligere opkvalificerer sig selv fritiden (i tilstedeværelsestiden er der ikke tid til det) og derfor er tvunget til at aflevere en ringere undervisning (som KL's propagandaapparat gør alt for at give et forskønnet billede af) end før reformen og leve med den deraf følgende faglige utilfredshed.

En undervisning, hvis manglende kvalitet tidligere ville have udløst en påtale eller værre fra skolelederen, men som åbenbart er i orden under det regime, der blev indført i folkeskolen med reformen.

Hvad lærerne føler er et ringe argument. Lad virkeligheden komme til!