DLF til kommunalpolitikere: Skru ned for timetallet og op for kvaliteten

Hvidovre Kommune har gjort det, ligesom flere skoler i København og Hastrupskolen i Køge - skåret ned i folkeskolereformens lange skoledage til fordel for en ekstra voksen i nogle af undervisningstimerne. Når kommunalpolitikere og skolefolk mødes til KL's Børn&Unge Topmøde i Aalborg i dag, vil de få en pjece fra Danmarks Lærerforening, der gør opmærksom på muligheden.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvidovre åbner for kortere skoledage

"Efter Danmarks Lærerforenings opfattelse har kommunerne nu en oplagt chance for at lade skolerne indrette dagene, så det passer til deres lokale behov og ønsker", lyder budskabet fra DLF i den pjece, som bliver delt ud på topmødet i dag (se link til højre).

Minister gør igen opmærksom på muligheden for at korte skoledagen

"De stramme krav til skoledagens længde opleves af mange som en hæmsko for at kunne levere en undervisning af høj kvalitet og for skolernes muligheder for at give eleverne en mere spændende og varieret skoledag. Det skyldes blandt andet, at ressourcerne de fleste steder er strakt til det yderste. Et stigende antal skoler og kommuner har erfaret, at de ressourcer, som i dag er bundet til de lange skoledage og understøttende undervisning, kunne gøre mere gavn, hvis de blev anvendt til at kvalificere den øvrige undervisning", skriver Lærerforeningen.

DLF peger på, at forligspartierne derfor har genfortolktet folkeskolelovens paragraf 16B og åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan lade det være helt op til de enkelte skoler, om de vil skære den understøttende undervisning ned til et minimum (en time om ugen) og konvertere tiden til tolærerordninger for både små og store elever.

Skolerne kan selv søge kommunalbestyrelsen om lov til at forkorte skoledagen, hvis politikerne ikke - som i Hvidovre - selv har givet muligheden fri for skolerne.

Køge-skole forkorter skoledagen for alle elever 

KL's Børn & Unge Topmøde finder sted i dag og i morgen i Aalborg Kultur & Kongres Center under overskriften "Væksthus for læring". Folkeskolen.dk er også til stede og vil rapportere fra mødet.

Powered by Labrador CMS