Ingen kommuner er ens, og derfor kan man heller ikke forvente, at de afsætter samme beløb til områdets folkeskoler. Men hvilke kommuner afsætter mere eller mindre, end det kan forventes? Det kan en ny KORA-rapport vise, som bygger på tal fra perioden 2009-2013.

"Vi har fundet ud af, at de strukturelle rammebetingelser forklarer halvdelen af forskellen på, hvad kommunerne bruger på skolerne. Med andre ord betyder det, at op til halvdelen af forskellen mellem kommunerne er en politisk prioriteringssag", forklarer seniorprojektleder i KORA Camilla Dalsgaard, der står bag rapporten. "Og her er det bemærkelsesværdigt, at analysen viser betydelige forskelle i den økonomiske prioritering mellem kommunerne", tilføjer hun.

Ziegler: Folkeskolen bliver ramt af besparelser

Undersøgelsen bygger på registerdata om forskellige forhold i kommunerne. Her inddrager rapporten blandt andet parametre som antallet af børn med enlige forsørgere og børn med en ikke-vestlig baggrund, der bor inden for kommunens grænser.

Rapporten viser, at syv kommuner bruger mere end 10 procent mindre per elev, end det der kunne forventes i forhold til den sammensætning af borgere, der bor inden for kommunegrænsen. Andre syv kommuner bruger modsat 10 procent mere, end hvad der kunne forventes.

Forskellen svarer til mange penge

Camillia Dalsgaard fortæller, at det ikke er beregnet, hvor mange penge de 10 procent svarer til i de pågældende kommuner. Men det drejer sig om mange, siger hun.

"Forskellene kan løbe op i mange penge per elev. For det svarer til 10 procent mere per elev, så det kan godt give store forskelle. Men man skal være opmærksom på, at det skal ses i forhold til den forventede udgift som varierer efter, hvilken kommune det er".

Odense lærerformand: Rapport er en hjælpende hånd

Et af de steder, hvor politikerne ifølge KORA-rapporten har prioriteret skoleområdet lavest, er Odense. Her har den lokale lærerforening og skolebestyrelserne i en årrække kæmpet for at få afsat flere penge til skoleområdet. Senest skrev Fyens Stiftidende i lørsdags, at blandt andet Tingløkkeskolen ikke har resurser nok til at have en voksen per klasse, hvorfor op mod 40 elever må placeres i flere klasselokaler, og så skiftes eleverne til undvære en voksen.

Odense vil igen spare millioner på skoleområdet

Derfor er det en kærkommen hjælp til at råbe politikerne i Odense op, at der nu er videnskabeligt belæg for, at kommunen afsætter færre penge, end det kan forventes, mener formand for Odense lærerforening Anne-Mette Kæseler Jensen.

"Vi har i lang tid kæmpet for at få omgivelserne til at acceptere, at vi i Odense i en årrække har været og stadig er i en situation, hvor vi er gået for vidt med besparelser på skoleområdet. Derfor er det rigtigt rart, at der nu er personer uden for Odense og lærerforeningen, der sætter tal på, hvordan det ser ud. Det vil vi selvfølgelig bruge fremover", siger hun.

I Sønderborg har politikerne også været nærige med pengene til skolen, viser rapporten. Ligesom Odense er kommunen blandt de syv kommuner, der har prioriteret området lavest. Men her er formanden for Sønderborg Lærerkreds dog ikke sikker på, at det stadig står så grelt til, som undersøgelsen, der bygger på tal indti 2013, viser.

"Vi har ikke noget prangende skolevæsen. Vi skal ikke så mange år tilbage, før vi lå rigtigt, rigtigt lavt. Men så kørte man før reformen, det man kaldte 'Fremtidens Skole'. Og der tilførte man penge til området. Og det gjorde, at man gik fra at ligge rigtigt lavt til at ligge en smule lunere", fortæller Lisbet Skytte Skyum.

Læs hele rapporten i linket til højre