Folkekirkens Skoletjeneste er en aktiv medspiller i religionsundervisning for mange af landets religionslærere, der underviser i faget kristendomskundskab. Det fremgår i rapporten: "Selvom man tror på noget andet, kan man godt være et sødt menneske".

Peter Green Sørensen og Irene Larsen - er begge religionsundervisere på Professionshøjskolen Metropol, og de er også forfattere til rapporten, som er finansieret af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Professionshøjskolen Metropol.

"Folkekirkens skoletjeneste leverer noget interessant materiale. Der er tværfagligt og inddrager forskellige typer af æstetiske læreprocesser", siger Irene Larsen om skoletjenestens undervisningstilbud. Skoletjenestens tilbud er gratis og komponerede med det religionsfaglige i centrum. Og det er velkomment for de tidsmæssigt udfordrede lærere.

"Naturligvis kan lærerne tilrettelægge en undervisning, som skoletjenesterne gør med deres undervisningsforløb. Men skolerne har hverken tid eller økonomi til at gøre det", står der i rapporten.

Derfor er det en udfordring i hvor høj grad, der skal udbydes færdigkomponerede undervisningsforløb - eller lærerne skal garanteres medindflydelse?

"Det var en bekymring, vi mødte hos skoletjenestemedarbejderne. Var forløbene for 'grydeklare'? Ville lærerne føle sig for slavebundne? Glemte de så at tænke selv", fortæller Irene Larsen og fortsætter:

"Vores erfaringer er, at lærerne behandler det her materiale, ligesom de møder alt andet materiale: De tilrettelægger det, som det passer dem, og den klasse de underviser i", siger Irene Larsen.

Folkekirke i skolens tjeneste

Fagsproget kan skærpes Indholdet bliver udvalgt efter, hvad der tilbydes på klassetrinet og "lidt efter, hvad der passer ind i deres årsplan", men der bliver ikke brugt et stærkt fagdidaktisk sprog, når valgene bliver truffet.

"Der mangler et fagdidaktisk sprog. Hvis du ser på, hvorfor lærerne vælger materiale fra Folkeskolens Skoletjeneste, så siger lærerne ofte noget i retning af: 'Det så spændende ud', 'det så sjovt ud', 'det passede ind på klassetrinnet' eller 'Vi trængte til afveksling'", fortæller Irene Larsen. Hun kunne have tænkt sig svar i retningen af:

"Et af mine formål i 9. klasse er, at de skal kunne reflektere kvalificeret over eksistentielle spørgsmål, så så jeg det her forløb om begrebet 'frihed', og det er et godt begreb at reflektere over, fordi vi har haft et forløb om ytringsfrihed, hvor en refleksion om frihed passer godt ind".

"Tag ikke fejl, jeg tror, at der er arbejdet kvalificeret med det. Det kan man jo godt, selvom starten handlede om, at man syntes, det så sjovt ud", siger Irene Larsen. Hun vil heller ikke afvise, at det kan handle om en kultur, hvor man ikke er vant til at italesætte det fagdidaktiske.

Kristendomskundskab - mellem videnskab og religion

Forkyndelse ude er af undervisningen

Folkekirken er en institution, hvor det kristne ord forkyndes. På samme måde er præsterne forkyndende i konfirmationsforberedelse. Men skolen er ikke forkyndende - det er ifølge rapporten et opmærksomhedspunkt for landets lærere.

"Lærerne er opmærksomme på problematikken om forkyndelse i skolens undervisning, men ingen har oplevet det som et reelt problem. Tværtimod fortæller flere lærere, at de ikke betragter hverken skoletjenesterne, deres undervisningsforløb, eller det at besøge en kirke, en moske, at prøve et ritual, at synge salmer eller at meditere som noget, der er farligt. Lærerne er der hele tiden og taler med eleverne om deres oplevelser, og de kan handle, hvis nogen skulle føle sig stødt eller forskrækkede".

"For skoletjenesten er det meget om at gøre, at konfirmationsforberedelse og skoletjeneste er to forskellige ting med forskellige formål og forskellige roller", siger Irene Larsen.

Læs hele rapporten via linket til højre for artiklen.