Forskning

Lektor Camilla Brørup Dyssegaard siger, at der er behov for mere forskning i tidlig sprogstart, da reviewets resultater ikke er entydige.

Behov for mere forskning i tidlig sprogstart

Hvilke faktorer har betydning for børns mulighed for at lære 3. og 4. sprog i folkeskolen? Det har Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning foretaget et systematisk review for at besvare. Nogle sprogstudier tyder på, at senere sprogstart faktisk virker bedre, ”Men resultaterne er på ingen måde entydige. Der er virkelig brug for mere forskning i tidlig sprogindlæring” lyder det fra leder af Clearinghouse Camilla Dyssegaard.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Reviewet er bestilt af Schweiz, som har fire nationale sprog: fransk, tysk, italiensk og retroromansk. De schweiziske myndigheder besluttede i 2004 at alle børn ud over deres primære sprog skal lære et andet schweizisk sprog plus engelsk fra henholdsvis 3. og 5. klasse. Hver kanton kan bestemme, hvad der skal kommer først.

"Det har givet en stor og meget politisk tændt debat i Schweiz. Mange hævder, at det er for tidligt at begynde, og at børnene har for mange sprog på en gang. Derfor har de gerne ville vide, hvad forskningen siger om tidlig sprogstart", fortæller lektor på Aarhus Universitet og leder af Dansk Center for Clearinghouse Camilla Brørup Dyssegaard.

Hæmningsløs på tysk og fransk

Desværre er forskningen inden for feltet ikke god nok til at kunne give et entydigt svar. I reviewets konklusion lyder det:

"Resultaterne fra studiet inden for temaet 'Virkning af tidlig introduktion af fremmedsprogsundervisning i skolen' synes at indikere, at sene startere i de fleste tilfælde klarer sig bedre end tidlige startere i forhold til kompetencer i 2. fremmedsprog, når mængden af undervisningstid holdes konstant. Forskellen virker ikke til at forsvinde hverken på kort eller mellemlang sigt, men kan forsvinde på lang sigt".

Men Camilla Dyssegaard vurderer ikke, at forskningen er klar nok til, at man kan sige, at tidlig sprogstart er hverken positiv eller negativ.

"Det er ikke logisk. Og forskerne peger selv på, at der er problemer. Der er ikke taget højde for, at testningen ikke er standardiseret. Man bruger for eksempel den samme børnebog uden billeder til at lade børnene fortælle en historie på fremmedsproget. Men de medregner ikke, at hvis du er 14 år kontra 9 år, så er der stor forskel på din kognitive modenhed".

Forslag i Tønder: Meget mere og meget tidligere tysk i skolen

Påvirkningen uden for skolen er også vigtig

Reviewet har også set effekten af sprogbadsprogrammer og effekten af, at man bruger sproget uden for skolen.

Sprogbadsprogrammer synes oftest at have en positiv effekt.

"Det virker også til, at elever i sprogbadsprogrammer, som lærer et andet og tredje sprog tidligt udvikler alderssvarende kompetencer i deres første og andetsprog uhindret af det ekstra sproglige input. Dette synes at indikere, at sprogbadsprogrammer ikke er gør, at eleverne bliver overvældet", lyder det i reviewets konklusion.

I forhold til virkningen af sprogbrugen uden for skolen viser resultaterne, at når et af sprogene er elevens minoritetssprog, så har det stor betydning, hvis sproget bliver værdsat og brugt hjemme.

"Desuden antyder resultaterne fra 'Effekten af sprogpåvirkning uden for skolen", at det har stor betydning, hvor meget eleverne bliver udsat for sproget i forhold til tilegnelsen af 2. fremmedsprog".

Læs hele reviewet via linket til højre. 

Læs mere

Review om effekten af undervisning i flerefremmesprog og tidlig sprogstart 

Powered by Labrador CMS