ma. 11. jan. 2016 kl. 14:39

Professor: Reformpædagogik sorterer eleverne

  • Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne, hvis de sidste elever skal med, mener professor Per Fibæk Laursen.
    Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne, hvis de sidste elever skal med, mener professor Per Fibæk Laursen.
Af: John Villy Olsen

Elever fra uddannelsesfremmede hjem har brug for instrumentel undervisning, siger professor Per Fibæk Laursen, der er på vej med en ny bog. "Også derfor er jeg kritisk over for skoledebattører, der lægger mere vægt på dannelse. Dannelse er ikke meningsfuldt for mange af eleverne og deres forældre", siger han.

Hvis skolerne skal lykkes med at få de fagligt svageste elever med, må de skrotte reformpædagogikken, siger professor ved Aarhus Universitet Per Fibæk Laursen, der den 21. januar udgiver bogen "Didaktisk ambitioner - alle elever med".

"En undersøgelse, jeg selv var med til at lave for SFI, viser, at reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært for elever uden uddannelsestradition at fungere i skolen", uddyber Per Fibæk Laursen og fortsætter:

"De elever, der kommer uden uddannelsestradition, har brug for klare strukturer og klare rammer. De har brug for at vide præcist, hvad der forventes af dem og hvorfor. Og den slags ligger ikke i den progressive pædagogik med dens idealer om dannelse og kreativitet".

"Faktisk er reformpædagogikken med til at opretholde en sortering af eleverne, selv om det bestemt ikke har været dens intension".

Reformpædagogik

 "Reformpædagogikken har haft og har til dels stadig stor indflydelse på danske lærere. Det centrale i denne pædagogik er, at eleverne skal have lov at udvikle sig i overensstemmelse med deres egne potentialer, og at lærerens rolle snarere er at hjælpe denne udvikling på vej end at styre og disciplinere den. Det er vigtigt, at eleverne trives og ikke udsættes for ydre præstationspres. Når de er parat til at lære, kommer først lysten og derefter kundskaberne og færdighederne, og det sker langt mere harmonisk, end hvis eleverne er presset af præstationskrav og tilhørende test".

Kilde: Per Fibæk Laursen i bogen "Didaktisk ambitioner - alle elever med".

Svage elever motiveres af nytteværdi

Lærerne er nødt til at gøre det klart for elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem, at grunden til, at de skal lære det her, som vi nu er i gang med i klassen, er den og den, understreger Per Fibæk.

Det er ikke nok at henvise til, at det er godt for deres dannelse, påpeger han. De skal have at vide, hvad de konkret kan bruge det til i deres videre uddannelse og deres kommende arbejde, ellers ryger deres motivation.

"Hvis man ikke tilhører den kreative klasse, så er uddannelse noget, man kun tager, hvis man kan se, at man skal bruge til det til noget i arbejdslivet og i samfundslivet i øvrigt. Hvis den uddannelsesfremmede elev ikke kan se nytten af det, der bliver undervist i, mister han eller hun motivation", siger Per Fibæk.

"Også derfor er jeg kritisk over for skoledebattører, der lægger mere vægt på dannelse. Dannelse er ikke meningsfuldt for mange af eleverne og deres forældre", tilføjer han.

Svage elever motiveres af karakterer og prøver

For reformpædagogikken er det et ideal, at elevers læring er drevet af direkte motivation, forklarer Per Fibæk Laursen. Det vil sige, at eleverne lærer, fordi de er interesseret i stoffet og nysgerrige efter at finde ud af noget om det.

"Den såkaldte indirekte motivation, hvor elever lærer af hensyn til eksamen, karakter eller videre uddannelsesmuligheder, bliver af reformpædagogikken betragtet som mindre værdifuld for elevernes generelle udvikling, og den bliver med et tydeligt nedladende udtryk karakteriseret som en 'instrumentel' holdning til uddannelse", siger professoren.

"Men arbejdere, folk med lønarbejderlivsform eller folk med mindre kulturel kapital har et grundlæggende andet forhold til uddannelse: De betragter uddannelse som middel til at få et job", fastslår Per Fibæk.

"De vil gerne nemt og hurtigt frem til kompetencer, der kan sælges på arbejdsmarkedet, og som kan give et godt, velbetalt eller interessant job. Børn, der møder skolen med denne holdning, har brug for klare mål, ledelse og vejledning. De bliver forvirrede af opfordring til læring gennem fri udforskning og løst strukturerede rammer", tilføjer han.

"Selv om de fleste lærere - på linje med andre med 'kulturel' kapital - holder meget af dannelse, indre motivation og viden for dens egen skyld, må de indse, at en væsentlig del af elever og forældre har en 'instrumentel' holdning til uddannelse".

"I stedet for at nedvurdere den holdning må man lærer at lægge den til grund for sin undervisning", siger Per Fibæk Laursen.

Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne

Hvis lærerne ikke lægger den nedvurderende holdning til instrumentel undervisning fra sig, kommer de sidste elever ikke med uddannelsesmæssigt.

Og så er de fortabte i dagens samfund. Der er nemlig ikke ret mange ufaglærte arbejdspladser tilbage på det danske arbejdsmarked, påpeger professoren.

"Skolerne må gøre op med middelklasseværdierne, hvis de sidste elever skal med", siger han.

Læs stort interview med Per Fibæk Laursen i næste nummer af Folkeskolen, der udkommer torsdag den 14. januar. Interviewet bliver samme dag offentliggjort på folkeskolen.dk.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
ma. 11. jan. 2016 kl. 15:01 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Dannelse
Jeg mener det er et misforstået syn på dannelse - at sætte det op som en særskilt faktor, som tilmed hænger sammen med reformpædagogikken, og som kan adskilles fra det faglige.

Det er ikke reformpædagogikken som har fejlet - det er den misforståede tilgang, so...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 15:51 Niels Jakob Pasgaard

Lektor

Forvirringen er total
Per Fibæk har tidligere udtalt, at dannelse er "et forråd af paratviden om den danske kulturelle tradition, som den viser sig i kristendom, historie og litteratur", at den hører til hos Dansk Folkeparti, og at partiets støtter bør have lov at have begrebet i fred (s... Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 16:45 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Fibæk har fat i en vigtig pointe, mener jeg.

Anette: AFEL er (i mine begreber) netop et produkt af reformpædagogikken. Der er masser af reformpædagogik i skolereformen. Reformpædagogikken udspringer af den øvre middelklasse og den har umiskendeligt elitære træk. E...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 16:52 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Forskellige syn ... og dannede lærere
Niels, det kan sagtens tænkes vi har forskellige syn på hvad reformpædagogikken indebærer, og at jeg tager fejl.

Men AFEL har eksisteret og er revitaliseret med synlig læring, som vel ikke kan siges at have noget at gøre med reformpædagogikken.

Jeg tror ikke, vi k...



Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:04 Niels Jakob Pasgaard

Lektor

Sauer
Tak for dit svar, Niels.

Fibæk anvender begrebet dannelse i to betydninger som begge er ekstremer. Han karrikerer derved dannelsesbegrebet dobbelt, og udelukker på sin vis muligheden for etableringen af et et balanceret dannelsesbegreb. Det synes jeg ikke er forfriskende - nærmere lidt ærgerligt.

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:10 Tomas Hansen

Lærer

Ahhhh Anette.
Den holder jo ikke helt - med det udsagn, vil du enten ikke forstå Sauer eller alternativt krænge dit eget dannelsesbegreb ned over alle i skolen.

Der ER nogen i skolen, som er hujende ligeglad med dannelse, klaver og andet borgerligt hejs - dem har vi altså også en forbandet pl...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:10 Robin Frederiksen

Lærer

Hvor skal man begynde...
"Det er ikke nok at henvise til, at det er godt for deres dannelse (..)"

Det tror jeg simpelthen ikke på, at der er hverken debattører eller lærere som gør. Hvad der forslås her er mao. et aksiom, en selvindlysende sandhed, hvis eneste formål vel er at præ...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:16 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det forår vist lidt begrebsforvirring...
Dannelse er ikke den småborgerlig model der refereres til.
Dannelse er at blive til i verden.
Det kræver OGSÅ i høj grad håndværksmæssig kunnen på alle områder.
Men det er kun det absolutte minimum.
Det kan folkeskolen klare på 3 timer om dagen eller...



Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:16 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Ahhh Tomas
Tomas, jeg vil ikke krænge "noget" ned over skolen, måske handler en del af diskussionen om, som det allerede fremgår, at dannelse ikke er et entydigt begreb, og at der findes forskellige fortolkninger.

Dannelse - beskriver du bl.a. som "Der ER nogen i skolen, som er hu...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:18 Tomas Hansen

Lærer

Tilføjelse.
Som følge af Robins indlæg vil jeg gerne lige sikre at der ikke sker nogen misforståelser ;-)

Jeg siger IKKE at der ikke skal være dannelse - men der er forskel på hvordan Theohdor-Ibbermann, der skal læse cand.polit opfatter dannelse og hvordan Lukas-Malthe, der gerne ...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:20 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Uden en klar definition på de ord vi bruger, kommer vi ingen vegne. I min ordbog betyder reformpædagogik den børnecentrerede, antiautoritære, indrestyrede motivationspædagogik, der lagde den sorte skole i graven for et halvt hundrede år siden. Den har bragt os en masse ... Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:22 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Tilføjelse til Tomas
Elever skal ikke have noget forhold til dannelse. Men det skal skolen og lærerne. Dannelse er netop ikke eksplicit og konkret - i så fald ville der være tale om indoktrinering.

Forskellen på "dannelse" og "uddannelse" ift. demokratier og totalitære samfun...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:22 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Man kan lave mange hovedretninger
Man kan også lave en ganske instrumentel skole der i grundsubstans er fuldt ud lige så totalitær som alt andet.
De fleste totalitæe samfund har været styret og administreret af ganske kedelige normale mennesker. Faktisk overvældende normale.

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:23 Tomas Hansen

Lærer

Præcis.....
"dannelse som udtryk for en kritisk stillingtagen, opdragelse til demokrati, kultur og traditioner"

Her vil jeg godt vædde på at din opfattelse af kultur og traditioner er markant anderledes end visse grupper i folkeskolen.

Når jeg læser det du skriver, holdt op mod d...



Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:32 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Til Sauer
Der er intet i reformpædagogikken der tilsiger at læreren skal fralægge sig sin klasseledelse eller autoritet.
Det er en del af den praksis den er blevet korrumperet til.
Hovedsagelig pga. en ansvarsforflygtigelse hos lærerne og en angst for at være autoriteter på deres ...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:32 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

De eneste der sorterer eleverne
Er lærerne.

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 17:43 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Sammenblandinger og årsagsforklaringer
HVIS reformpædagogikken har medført svigtende ansvar og AFEL fra lærerne, har det svigtende ansvar og AFEL været problemet.

Reformpædagogikken er ikke pr. definition det samme som, eller relateret til begrebet dannelse. Det er Laursens egen fortolkning.

At tale om, at man s...



Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 19:02 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Per Fibæk Laursen. Du taler ned til mig som lærer
Pædagogikken og dannelsesspørgsmålet har til opgave at stille en række åbne spørgsmål.

Som lærer, underviser, pædagog, har man opgaven at arbejde i et spændingsfelt mellem prioriteringer inden for – på den ene side intellektuel, moralsk, social...

Vis hele teksten

Klag
ma. 11. jan. 2016 kl. 20:34 Robin Frederiksen

Lærer

Argumentationen halter
"(..) derfor er jeg kritisk over for skoledebattører, der lægger mere vægt på dannelse. Dannelse er ikke meningsfuldt for mange af eleverne og deres forældre"

1) Hvilke konkrete skoledebattører mon der tænkes på?
2) Der lægges mere vægt på...


Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 05:44 Josephine Kaldan

Pens. Talepædagog og overlærer.

Dannelse og friskole
Det bliver gentaget man ge steder, at forældre vælger friskoler af faglige grunde. Af alle jeg kender vælger de friskoler af dannelsesmæssige grunde. Så den dannelsesfrie folkeskole skal altså være for restgruppen eller hvad. Den målstyrede skole vælges fr... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 05:50 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Elever fra uddannelsesfremmede hjem har brug for instrumentel undervisning, siger professor Per Fibæk Laursen.

Folkeskolen kan ikke tillade sig KUN at tilgodese denne elevgruppe i undervisningen. Derfor kan undervisningen ikke alene bestå i instrumentelle elementer.

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 10:35 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Per Fibæk Laursens forskning er gået i stå, men skolen har ikke brug for forældet forskning
Kære Per Fibæk Laursen. Kom ud af glastårnet med de ældgamle modsætninger fra din ungdom. Følg dog med i nyere forskning, både den hjemlige og den internationale. Skolen har ikke brug for din kunstige opsplitning i reformpædagogik over for den instrumentelle. D... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 10:48 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Det forekommer mig at blive således, at diskussionen ofte ender i en one-size-fits-alll-løsning.

Der er en pointe i, hvad Per Fibæk Laursen siger, når jeg sidder ude på bøhlandet og ser på elevmassen.

Det bliver netop sådan reformen kommer til at virke. Den l...



Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 10:52 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Er det ikke...
En voldsom generalisering af mennesker?
Jeg er ret sikker på at ganske mange af mine venner på landet og i udkanten ikke vil sætte pris på det skudsmål, på trods af at de legede meget med tunede knallerter og biler da de var yngre.
Man skal også passe på med O...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 10:54 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Noget værre rod
Siden hvornår er god klasseledelse blevet lig med instrumentalisering, fravær af dannelse og mere læringsmålstyring?

Blandes det hele ikke sammen i en pærevælling?

Ikke kun børn fra "uddannelsesfremmede hjem", men alle børn, har gavn af og brug for ...



Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:05 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Henning Nielsen. TILSYNELADENDE har du og Fibæk ret i, at de ”dumme udkantsdanskere” vil have instrumentalisering
Jeg har selv siddet med mange klasser, hvor eleverne TILSYNELADENDE have brug for det instrumentelle. I starten kunne det instrumentelle så bruges til at ”fange” interessen, få kontakten.

Men VIRKELIG at lære at læse, sker først, når der kommer et dannende indhold, hvi...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:05 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Det er sjovt, hvordan man først bagefter opdaget, at man netop gør, hvad man selv fraråder :p

Men når det er sagt, så tipper vægten alligevel over for mig i mit praktiske virke. Jeg er ikke så meget interesseret i, hvad det formelt skal kaldes.

Jeg er kommet til e...



Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:08 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Der er forskel
På læringsmålsstyring og mål for undervisningen.
Det første er at læreren deponerer sit ansvar, det andet er at læreren leve op til sit ansvar.

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:09 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Lærke. Jeg taler ikke om at ville have noget, for dem jeg tænker på vil ikke have noget. De føler kravet og modstræbende modtager de undervisning. De kommer aldrig til af egen fri vilje at læse en bog med et indhold, som ikke ligger inden for deres erfaringsverden. Min e... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:10 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Læringsmålstyringen
At repetere det lærte stof er ikke "ny viden" som først er kommet med læringsmålstyringen.

Desuden, hvis man insisterer på, at det lærte skal verbaliseres, vil man kun kunne få fat i eksplicit viden, overfladisk viden, som er direkte reproducérbar. V...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:29 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Henning Nielsen. Jeg kan godt se hvad du mener. Nogen gange står man med et nederlag som lærer
Man kommer ingen vegne, man kan ikke trænge igennem med det pædagogiske paradoks ”at tvinge til frihed”. Og så må man ty til fx instrumentalisering I EN PERIODE. Men underkast dig ikke læringsmålingstanken, Henning. For det fører i sidste ende til totalitet. Det er ... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:30 Per Fibæk Laursen

professor

Mine hovedsynspunnkter
Tak for mange kommentarer!
Jeg vil svare ved at trække mine hovedsynspunkter op:
Folkeskolens vigtigste udfordring i disse år er at få alle elever med, så de forlader skolen med lyst og kompetence til at uddanne sig videre, og så vi kommer af med de sidste rester af sortering...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:33 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Per - hvad er "instrumentalisering"?
Måske skal vi definere, hvad der menes med begrebet "instrumentalisering"?

Dét du efterlyser, ser nærmere ud til at være klasseledelse (som involverer struktur, tydelighed, rammer, overskuelighed og en lærer som autoritet - men som også inviterer til demokrati...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:33 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Jeg syntes at det er bekymrende...
At det der reelt set udgør under 3% af en årgang skal være bestemmende for hele folkeskolen.
Det kunne være man skulle fordele ressourcerne anderledes, så de fik mere.
Ligesom man burde fordele ressourcerne så inkluderede elever fik mere.
Det er en meget farklig model at...


Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:48 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Per Fibæk Laursen. Hvis man ikke ønsker at få alle med, skal man ikke være lærer ;-)
Selvfølgelig skal alle elever med. Men det kommer de ikke på den måde, du beskriver.

Det er helt uforståeligt, at du kan forestille dig, at man kan tage læringsmålingsskolens i en light udgave, sådan som du antyder ved at skrive, at du ikke tror på værdi...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:52 Per Fibæk Laursen

professor

Til Annette: "instrumentalisering"
Jeg har ikke ligefrem foreslået at "instrumentalisere" undervisning. Men vi skal kunne forklare eleverne, hvad det, de skal lære, kan bruges til. Vi skal ikke nedvurdere elever og forældre, der har den holdning, at der skal være brugsværdi i det, eleverne skal lære.

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:57 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Per - Kan man altid begrunde "hvorfor"?
Tak for din uddybning.

Kan det tænkes, at folkeskolen som grundskole har områder, emner, viden, færdigheder som ikke har en direkte brugsværdi? Kan det tænkes, at man ikke på forhånd kan vide, hvad man får brug for? Og endelig, meget af det, som elever læ...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:57 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Per Fibæk Laursen. Hvad mener du?
Undskyld. Tror du, at lærere generelt indtil nu har været så dumme IKKE at "forklare eleverne, hvad det, de skal lære, kan bruges til"?

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 11:58 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det er ikke noget nyt
Neden under al talen om dannelse (ikke den finkulturelle) ligger brugsværdien.
Det er prerequisites.
Man bliver heller ikke mester uden at have noget håndværk først.
Problemet er at det eneste det her bliver til er redskabskendskab. Læringsmålsstyring og reform læg...


Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 12:00 Per Fibæk Laursen

professor

Til Lære: Hvad bygger jeg på?
Jeg bygger især på "Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen", udgivet af SFI i 2013. Jeg er medforfatter til rapporten. I bogen "Didaktiske ambitioner", der udkommer 21. januar, og som var anledning til interviewet, kan man se en grundigere redeg... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 12:16 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det lader til...
At den sortering reformpædagogikken beskyldes for, nu blot bliver en langt tidligere sortering.
Er det målet?
Det lyder lidt af Hausgaard og "praktisk begavet"

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 12:30 Robin Frederiksen

Lærer

Problemets rod?
"Menneskesyn? Jeg har ikke noget særlig afklaret eller markant menneskesyn."
- Per Fibæk

For ikke så længe siden opfordrede lektor Sten Larsen til at tage hatten af for dig (Per). Indtil du også har forholdt dig til nogle af mine spørgsmål (særligt f...


Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 13:30 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Lærke. Jeg tror godt, at jeg kan give dig ret i, at instrumentaliseringen kun bør være for en periode. Spørgsmålet er så, om den periode er på hele 3 år, som er så lang tid, som jeg generelt underviser børnene.
Idealet må være, at eleverne b...
Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 14:16 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Per Fibæk Laursens forskning knytter an til John Hatties forskning Visible Learning, fra 2009
John Hattie er blevet stærkt kritiseret – og har måttet medgive kritikken – fordi den er så omfattende og med så megen uigennemskuelig statistik, at det lidt komisk sagt kan gradbøjes ”statistik, mere statistik, løgn”.

De fleste af den rapports resultater, som Per Fibæ...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 14:30 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Fibæk er virkelig ude på skrammer, nu har han ikke længere noget afklaret menneskesyn. Jamen det er jo helligbrøde! I en sort/hvid verden, hvor skellet mellem godt og ondt står bøjet i neon!

Der er en forstemmende tilbøjelighed, synes jeg, til at male hinanden op...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 15:15 Robin Frederiksen

Lærer

Når symptomet skyldes symptombehandlingen...
"Skolevæsenet er mange steder opbygget ud fra en opfattelse af, at de unge, eleverne, skal behandles ud fra deres indre natur, en natur, som adskiller sig kraftigt fra den voksnes. De unge er ansvarsløse (forholdsregel: fast mødepligt), de unge kender ikke deres eget bedste (forho... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 15:19 Robin Frederiksen

Lærer

Tilføjelse:
"Med Gabriel Marcels formulering kan vi sige, at den uegentlige dannelse lægger hovedvægten på kategorien ’at have’, mens den egentlige dannelse lægger hovedvægten på ’at være’." (Jon Hellesnes ibid. s. 166 – han kalder også den uegentlige dannelse for ’kundskabsdannelsen’)

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 15:25 Robin Frederiksen

Lærer

Sidste tilføjelse:
Sidetallene refererer til bogen, hvor Hellesnes 'artikel' eller 'essay' er medtaget. Bogen er: Erling Lars Dale & Kirsten Krogh-Jespersen (red.) (2004): Uddannelse og dannelse – læsestykker til pædagogisk filosofi. Klim

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 15:50 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Men Sauer, problemstillingen – skævvrides den ikke?
Er det ikke nu, alle sejl skal sættes til for at gøre politikerne kloge på, at pædagogik og undervisning skal gennemføres med faglig, social og personlig dannelse?

Er det ikke nu kampen skal stå om en anden og ny skole end læringsmålingsskolen, som politikern...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 19:14 Lasse Bak Sørensen

Lærer

Så er den der igen, den mærkelige enten/eller modstilling af dannelse og læring. Per Fibæk Laursen har, såvidt jeg kan se, ret, når han kritiserer reformpædagogikken for
at vægte svævende, flyvske og alt for abstrakte dannelsesmål for højt
at gø...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 20:18 Vagn Madsen

BERETTIGET OPGØR MED REFORMPÆDAGOGIKKEN
Reformpædagogikken, som den raserede skoleverdenen og en bovlam offentlighed i hælene på den kulturopløsende studenterballade i 70érne, fik lov til at yde sit destruerende bidrag til nedtoningen af den virkelig fagcentrerede undervisning i folkeskolen, inden den i hvert fald ... Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 20:20 Robin Frederiksen

Lærer

Til Sauer
Sauer: "Fibæk er virkelig ude på skrammer, nu har han ikke længere noget afklaret menneskesyn. Jamen det er jo helligbrøde! I en sort/hvid verden, hvor skellet mellem godt og ondt står bøjet i neon!"

Jeg føler jeg mig lidt ramt af din syrlige ironi. Det g...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 20:22 Robin Frederiksen

Lærer

Lasse
Ignorer venligst sidste linje i ovenstående :D

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 21:43 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Folkeskolens formål
Det forekommer mig, at der viser sig et stort behov for at komme folkeskolens formål i hu, med tanke på indlægget og kommentarsporet:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og ...

Vis hele teksten

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 23:01 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Hvorhenne i formålsparagraffen står der at de først og fremmest skal lære at læse, skrive og regne?

Og hvorfor må det for nogle ikke være målet?

Dannelse kan for den uddannede ikke være dannelse, men dekadence...

Klag
ti. 12. jan. 2016 kl. 23:08 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Henning, vil du definere "dannelse" som du ser det?
Henning, du skriver:

"Dannelse kan for den uddannede ikke være dannelse, men dekadence..."
- jeg forstår ikke hvad du mener med den sætning.

Vil du definere begrebet "dannelse" som du ser det?

Umiddelbart er det mit indtryk, at fokus i tråden fra nogle parte...






Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 06:23 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Vis dog respekt om reformpædagogikken!
Jeg ville ønske, at professorer kunne afholde sig fra dumsmarte og bombastiske udmeldinger om reformepædagogikken.

"En undersøgelse, jeg selv var med til at lave for SFI, viser, at reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært .....

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 08:22 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Henning
Enig og uenig....
Når du omtaler forskelle i elevgrupperinger, socialt og kulturelt, har du så ikke netop taget din "dannelses-hat" på g forholdt dig kritisk til den elevgruppe du arbejder med.
Det modsatte ville være den "udannede-hat", bare at lire noget må...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 08:52 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Ansvar for egen læring og eksklusionsmekanismer
Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi skal sikre at "alle" elever er med, så må vi også sikre, at der i skolens menneskesyn ikke er indbygget en normalitetsforståelse, som virker som en eksklusionsmekanisme.

Ved AFEL (Ansvar For Egen Læring) - som i dette indlæg...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 09:11 Alexander von Oettingen

Prorektor

Et forældet og reduceret dannelsesbegreb
Kære Per
Du har et meget forældet og reduceret dannelsesbegreb og frem for alt skelner du ikke mellem dannelse og skolens dannelsesbidrag. Derved kommer du til at instrumentalisere de elever, du gerne vil hjælpe. Hvorfor skulle de ikke have lov til at møde det kreative, kunsten, ...
Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 10:10 bente lund larsen

pensionist

Reformpædagogik og dannelsesbegrebet
Tak Alexander von Oettingen
Jeg mener, at du fik de nuancer med i debatten som har manglet hidtil, hvor inddragelse er et kodeord - vanskeligt nuvel! Men helt nødvendigt.
Ingen skal udelukkes fra indsigt i og forståelse af dannelsesbegrebet.

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 10:20 Hans-Christian Uth

Underviser

Ziehe og Klafki
De herrer er kun nævnt en enkelt gang i hele denne debat-tråd. De har ellers så meget at byde på - lige netop her.
Se fx Klafkis bud på et "tredje dannelsesbegreb":

Klafki gør meget ud af, at der ikke er tale om en syntese mellem den materiale og formale danne...


Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 10:30 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Begrebet didaktik misbruges i læringsmålingsskolen til at tale snævre mål og faste metoder.
Bør vi derfor ikke, i kritisk øjemed, skelne mellem fagdidaktik og almendidaktik?

Almendidaktik er, set i det lys, mere abstrakte overvejelser om fagmål og midler – set i forhold til formål (for fag, skole, samfund) og set i forhold til dannelse forstået som at være

...



Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 10:45 Vagn Madsen

DET ER VANSKELIGT AT RESPEKTERE REFORMPÆDAGOGIKKEN
Snedigt nok blev reformpædagogikken sat i vej med bemærkningen om, at den handler om i undervisningen at tage udgangspunkt i barnets behov. Men her som på alle andre vitale områder er det voksenverdenen, der tolker og dermed fastlægger, hvad der er barnets behov. Derimod er d... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 10:49 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Vagn. Det er svært...
at tage den udlægning alvorligt.
Og det er sagt af en der ikke er fungerende lærer, er uddannet før 1993 og har haft børn i folkeskolen i et par årtier.
Folkeskolen har aldrig taget udgangspunkt i barnets behov og kommer heller aldrig til det. Det gør reformpædagogi...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 12:06 Per Fibæk Laursen

professor

Dannelse
Til Alexander og andre:
Skolen har og skal naturligvis fortsat have brede formål og mål. Sådanne mål kan man godt vælge at betegne som dannelse. Personligt bryder jeg mig bestemt ikke om ordet (derfor et mit dannelsesbegreb sikkert også både forældet og reduce...
Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 12:39 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Jeg må modsatrettet sige ...
at jeg nok ikke forstår hvad der menes med en "instrumentel" holdning til uddannelse.
Instrumentel/brugbar/formål opstår jo netop først når basiskundskaberne trancenderer sig selv .... hvilket bliver til ... tada ... dannelse...
Det er lige så skidt at blive hæ...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 17:16 Hans-Christian Uth

Underviser

"Jeg bryder mig bestemt ikke om ordet"
Sådan siger en professor i pædagogik om ordet dannelse!
Det må være løgn!
Én ting er uenighed om vægtning af ting, af betydninger, af strategier. Men at udstille sig selv som uvidende inden for et centralt pædagogisk felt - og gøre en dyd af det - dét...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 18:03 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Vagn Madsen: Jeg ser en stor del af de pædagogiske og didaktiske nybrud fra begyndelsen af 1900 tallet som udtryk for reformpædagogik. Jeg kan godt lide at læse de gamle skrifter fx når de anbefales at lave bogstaverne til sjove tegninger, der kan lege på tavlen. Eller nå... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 19:41 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Fibæks egentlige ærinde
Kommet så vidt kan vi måske begynde at forholde os til det, der er Fibæks egentlige ærinde: Folkeskolens svigt i forhold til børn fra skolefremmede hjem. Og her er hans forskning både interessant op opsigtsvækkende og kontroversiel - og helt på linje med den k... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 20:18 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Nu skriver jeg fra indskolingens synspunkt, og her er der sket et kæmpe ryk fagligt igennem de seneste år - både målt ved PIRLS og ved læsepædagogernes indsamlinger af OS64 resultater. Jeg genkender ikke billedet af, at indskolingen har brug for at blive reddet fra ud af... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 21:19 Vagn Madsen

DEN FOLKEFREMMEDE SKOLE
Man kan vel gå ud fra, at forældre først og fremmest sender deres børn i skole, for at de skal lære så meget af den faglighed, der er hobet op i de almindelige skolefag som muligt. Her ved siden af har skolen altid lagt vægt på det, der i dag er samlet i begreb... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 21:51 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Marina, de gode resultater i Pirls er vist desværre fortid. Nu brager inklusionen løs i indskolingen. Ifølge den første statusrapport om reformen er andelen af 'fremragende' læsere i anden klasse droppet med 75 % fra 2014 til 15.

Der er ikke tale om "reformpæ...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 22:10 Vagn Madsen

Marina Norling: Jeg kan godt se propagandaeffekten med at få alt det, som jeg formoder er gemt i Fibæk Laursens ”instrumentale” undervisning fremhævet med remsen om, at det hele nok ender i ”salmer, katekismus og bønner, og undervisning i at stoppe strømper”. Så er der e... Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 22:12 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg forsøger ikke at feje noget ind under gulvtæppet - men mener du, at reformpædagogikken er skyld i inklusionen? Eller at reformpædagogikken er skyld i ændringer af de nationale tests mellem 2014 og 2015?

Som sagt så kunne jeg godt tænke mig at høre Fibæ...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 22:19 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Vagn Madsen. Reformpædagogikken stammer IKKE fra 1970'erne. Den er meget ældre - den stammer fra omkring 1900.

Og jeg er helt enig med dig i, at børn da skal lære noget i skolen. Selvfølgelig skal der være plads til både at stoppe strømper og kunne sin ka...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 22:49 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Manglende forståelse for hvad reformpædagogik er?
Jeg vil citere fra denne boganmeldelse, som på udmærket vis berører nogle af de berørte problematikker i denne tråd:

"Et væsentligt forhold, der trækkes frem flere steder i bogen, er forholdet mellem den elevaktive skole og den eftergivende skole, hvor sidstnæ...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 23:05 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Vi er et helt andet sted
Dét, som er beskrevet i faktaboksen og som meget af debatten i tråden har drejet sig om, nemlig det ændrede læringssyn og AFEL har intet at gøre med reformpædagogikken. Problematikken udspringer bl.a. fra:

- Piagets konstruktivisme blev videreført til det systemteo...

Vis hele teksten

Klag
on. 13. jan. 2016 kl. 23:30 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Tilføjelse ...
- og så var der jo også opgøret med den "borgerlige finkulturelle dannelse" med den marxistiske pædagogiske tilgang fra 70'erne ...

- senere inspiration fra humanistisk psykologi med læringsstile, multiple intelligenser, læreren som "gartner" etc...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 06:36 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Anette - ved du, om begrebet "Ansvar for egen læring" findes i andre lande? Hvem opfandt egentlig begrebet? Er det et politisk begreb ligeom "Leg og læring"?

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 09:20 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Både pædagogisk og politisk
Ivar A. Bjørgen introducerede begrebet i sin bog
Ansvar for egen læring; "den profesjonelle elev og student" 1991.

Der er mange interessante artikler (også på folkeskolen.dk) tilbage fra 2000 - jeg fandt også dette link som forklarer synet meget godt, bl.a.:

"...




Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 10:14 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Læring som livsform
Ansvarlighedsdiskursen ligger også i forståelsen af "læring som livsform"

Som dekan på DPU Claus Holm udtalte i en forelæsning på en konference, der omhandlede folkeskolens formål:

"Vi har i den forstand med 2006-loven definitivt forladt 1975-lovens...



Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 10:31 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Opfordring til dekan på DPU Claus Holm: Orientér dig i international pædagogisk forskning
Læs fx den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta: "Læring er kommet på mode hos en del lærere, men læringsbegrebet er meget begrænset, og skønt jeg er sikker på, at Apple, Google, Microsoft kan fremskynde læring, fordi læring kan foregå ... Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 18:21 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Spørgsmål til Alexander
I din replik til Fibæk skriver du bl.a.:
"Du kommer til at gøre det samme som din kritik er rettet imod, fordi du ikke skelner klart mellem dannelse og skolens dannelse. Hvis du gør det, kan du hjælpe de elever som har det svært med skolens koder men som har retten og p...
Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 19:00 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Marina: Om reformpædagogikken er "skyld i inklusionen". Ja det er den i allerhøjeste grad. selve ideen om, at det er skolen, der skal komme barnet i møde (dvs inkludere ) snarere end barnet, der skal rette ind efter skolen, er reformpædagogisk arvesølv. Så mege... Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 19:18 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette, du mener ikke at der er syndelig sammenhæng mellem AFEL og reformpædagogikken. Det begriber jeg ikke. Og du nævner Piaget som eksempel på andre kilder til AFEL. Men reformpædagogikken står da på skuldrene af Piaget, ikke? Du vil også gerne have Hattie s... Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 20:04 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Det er lige det, Niels Christian Sauer.
Vi bliver nødt til at smække noget basalt og konkret på disken over for dele af elevgruppen og endda acceptere, at det er det eneste, de vil have.
De tager deres dannelse til traktortræk eller Counter Strike, der synes de, de finder noget,...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 20:18 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Det bliver bare vanskeligt, hvis vi både skal skrotte reformpædagogikken, der forsøger at skabe aktivitetpræget undervisning ud fra elevernes forudsætninger, og på samme tid skal komme skolefremmede børn i møde med undervisning, der passer lige netop til dem.

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 20:58 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det begynder at blive tydeligt ...
At lige nu drejer det sig om noget gansk eandet end reform pædagogik.
Nemlig at nogle lærer åbenbart ikke i deres gerning og praksis har være i stand til at formidle ordentlig.
Det drejer sig ikke om nogen som helst retninger, men om at de ikke er professionelle nok.
De samme læ...


Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 21:04 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Hvad angår inklusion
Så drejer den sig om nøjagtig det samme.
Skift praksis.
Inklusion er ikke født af reformpædagogik.
Den er født af retten til at være med.
Sammen med undervisningsdifferentieringen som praksis heller ikke kan.

Det er defekter i praksis, ikke teorierne og ideerne bag der...





Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 21:29 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Jeg er bange for, at det ikke er i praksis, den er gal.

Det jeg bliver bedt om virker ikke.

Dem der tror, at de ved noget, ved rent faktisk ikke noget. Det vi ved virker, virker nemlig ikke altid.

Når vi måler eleverne i de nationale test, så måler vi dem ikke reelt. Vi opstill...





Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 21:48 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Niels og Henning
Niels, du skriver:

”Anette, du mener ikke at der er syndelig sammenhæng mellem AFEL og reformpædagogikken. Det begriber jeg ikke. Og du nævner Piaget som eksempel på andre kilder til AFEL. Men reformpædagogikken står da på skuldrene af Piaget, ikke? Du vil også...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 21:57 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Anette, jeg prøver at kalde en spade for en spade.

Når Fibæk skriver: "En undersøgelse, jeg selv var med til at lave for SFI, viser, at reformpædagogikkens ustrukturerede og frie læringsmiljøer gør det svært for elever uden uddannelsestradition at fu...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 22:04 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Henning
For at blive i en metafor, så frygter jeg lidt, at spaden bliver kaldt for skovl.

Dét du giver udtryk for, er AFEL og tilgang som er præget af vækstpædagogikken.

Det er intet i reformpædagogikken (v/Dewey) som definerer, at de skal være frit og ustruktureret, tværtimod.

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 22:06 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det er beklageligt Henning...
Når reformpædagogikken i den form Anette beskriver den netop kunen vær emidlet til at undgå det du betragter med dine "pragmatiske" briller fra ...tada..din praksis.

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 22:17 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Læs Biesta, Brinkmann, Rømer m.fl.
Der har været udgivet flere interessante bøger hvor Dewey og reformpædagogikken inddrages. En kraftig opfordring herfra til at undersøge det nærmere.

Denne artikel kommer ind på Dewey og reformpædagogikken. Jeg håber, at vi kan få begravet misforståe...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 22:22 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Christian. Prøv lige at forklare, for jeg kan ikke se det.

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 22:45 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Hvis man afviser
og ønsker at fastholde et bestemt syn på et tilgang, så er det svært at benytte den.
Reformpædagogikken i den ovenfor beskrevne udgave er netop det der kan give dig noget til din praksis.
Derfor er det vigtigt ikke at afvise den, og give den skylden for sortering.
Sortering e...


Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 23:00 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Nu tænker jeg ikke, at jeg skal bruge en bestemt pædagogik. Jeg bruger dem alle i flæng, som de nu passer ind.
Jeg er ikke interesseret i, hvad en pædagogik kan gøre, jeg er ønsker at adressere det problem, som Fibæk bringer på banen: Der er nogle, der falder i...
Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 23:06 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Christian. Når du skriver målstyres til minimumskrav, så ligger der i det, at jeg har styringen. Jeg taler om de elever, hvor vi ikke får styringen, fordi de ikke vil have det, vi giver. Det er jo netop dem, vi skal koncentrere os om i denne kontekst.
Der skal vi enten nøjes eller tvinge. Men hvad vælger vi?

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 23:33 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Du får intet ud af at tvinge
Du får muligvis en hel del ud af at huske at der både findes skønlitterære tekster og faglitteratur om biler.
Det er ikke adskilte enheder.
Nu er jeg jo en af counterstrike, chopper, amerikanerbil, knallertfusker, musiker drengene med en stor læselyst, så jeg kender beg...

Vis hele teksten

Klag
to. 14. jan. 2016 kl. 23:39 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Problemet er at valget i bund og grund ikke er mit...

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 01:22 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette: Det var ikke Piaget, der 'opfandt' reformpædagogikken, enig. Det var heller ikke Dewey. I mine begreber fortaber rødderne til reformpædagogikken i historiens tåger helt tilbage til reformationen, sekulariseringen, den accelererende frisættelse af individet hen... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 01:32 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Så er det vel også
På sin plads at lade være med at kritisere reformpædagogikken, men snarere at kritisere vildskuddene.
LP er systemteoretisk.
AFEL er det Læringsportaler etc. vil drive igennem, med basis i læringsmålsstyring. Det er ren behaviourisme.
Personlig er jeg af den opfatelse at...


Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 05:42 Josephine Kaldan

Pens. Talepædagog og overlærer.

Reformpædagogik
Som en af de glade modtagere af de reformpædagogiske tilbud og skiftet i synet på elever, er det uforståeligt at læse mange af indlæggene. Jeg oplevede det begyndende skift i min skoletid. Det var et mirakel. Jeg gik fra undertrykt individ til et set og hørt menneske.
D...
Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 10:18 Alexander von Oettingen

Prorektor

Til Niels Christian
Min sætning er også lidt kringlet - kan jeg se. Pers kritik går på at elever fra uddannelsesfremmede hjem skal modtage instrumentel undervisning, de hjælpes ikke af dannelsestænkning. Reformpædagogikken, der fastholder dannelsesdiskursen, er med til at cementerer so... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 10:28 Alexander von Oettingen

Prorektor

Skolens dannelsesbidrag er undervisning
En lille tilføjelse: Skolens dannelsesbidrag er undervisning. Dvs undervise eleverne i det som socialiseringen ikke kan. fx at læse, regne, skrive så de kan udvide deres verden på en læsene, regnen og skrivende måde. Men det er også at vejlede dem ind i et etisk, de... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 10:40 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Nemlig Alexander. Vores professions varemærke er UNDERVISNING
Vi har brug for et professionskald, der omtaler almen didaktik samt dannelsesdimensionerne: Kvalifikation, socialisation og subjektifikation.

Du er med dine bøger en vigtig spiller på den pædagogiske bane, Alexander Von Oettingen :-)

Jeg vil snarest anmelde og kommentere Fibæks...



Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 12:00 Per Fibæk Laursen

professor

Til Alexander
Jeg er 100 % enig i din tilføjelse!
Og jeg er også helt enig i, at eleverne skal lære at indgå i større fællesskaber, og at det er, hvad der er meningen med, at de skal gå i skole.

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 12:12 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Der er så mange misforståelser her, at jeg tror, jeg vil skrive en blog om sagen. Reformpædagogikken skal ikke skrottes, men dens vildskud skal fjernes. Hvad jeg savner i denne debattråd, er erkendelsen af, at den HAR disse vildskud. Og vildskud kommer altså fra samme rod som... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 12:21 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Tak Alexander for uddybningen, nu forstår jeg, hvad du mener. Jeg kan udmærket se den risiko, du påpeger. Men der er også en risiko for at komme til at spilde nogle elevers kostbare tid og kræfter med en masse dannelse, som de ikke kan bruge til noget.

Man kan godt leve et ...

Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 13:58 Per Fibæk Laursen

professor

Til Niels Christians sidste kommentar
Jo!

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 14:06 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Er det så ikke
Lidt af en omvej for at sige det?
Det er det vi andre kalder basisskolen, den der kan klares på 3 timer om dagen.
Så kan man lave resten frivilligt.
Dybest set er der så faktisk ikke behov for skole, for så kan det klares via et par apps og nogle tests der SKAL bestås for at rykke en klasse op.

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 14:15 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Kære Sauer og Fibæk. Pædagogik er at ville vise ALLE elever, også de svage, det sublime
Jeg har i mange år arbejdet med ordblinde unge og voksne, som ikke klarede folkeskolens afsluttende prøver. Derfor har de ikke haft mulighed for at komme videre med deres personlige og arbejdsmæssige liv som os andre.

På VUC møder jeg disse unge og voksne efter, at de har tu...

Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 14:17 Niels Jakob Pasgaard

Lektor

Dannelse og kundskaber
Den uheldige opsplitning af dannelse og kundskaber som modsætninger rumsterer endnu i denne tråd, både i Sauers og Fibæks kommentarer. Jeg tror stadig den bunder i karrikerede opfattelser af dannelsesbegrebet.

Jeg ville ønske at Fibæk ikke var så forhippet på ...

Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 17:02 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Niels: Jeg mener bestemt ikke, at jeg karikerer; prøver netop at finde en balance. Ønsker aldeles ingen opsplitning mellem dannelse og kundskaber, tværtimod er de for mig uløseligt sammenhængende.

Men jeg konstaterer, at den ulyksalige opsplitning mellem trivsel og kundska...

Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 17:50 Lasse Bak Sørensen

Lærer

Per Fibæk Laursen roder stræben efter tydelig klasseledelse med klare krav og forventninger sammen med andre vigtige pædagogiske valg. Der kan være tydelig klasseledelse i den traditionelle røv til bænk undervisning, som den mål- og teststyrede undervisning er en ek... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 17:59 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Lærke, javist, skolen skal vise alle elever det sublime, som du kalder det, men den skal ikke forfølge dem med det ud i det absurde. Og det synes jeg undertiden den gør, når fx elever, hvis dannelsesambitioner og læseniveau ikke rækker til et Anders And blad, i dannelsen... Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 18:16 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Lasse, du siger: "Der kan også være tydelig klasseledelse i den tværfaglige, projektorienterede, praktisk-musiske, elevinddragende undervisning"

Ja, det kan der, men den er vanskeligere at praktisere, og mange mange lærere giver mere eller mindre op. Hvorefter de gø...

Vis hele teksten

Klag
fr. 15. jan. 2016 kl. 21:43 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Sæ Jetningen "skrot reformpædagogikken og få alle elever med" giver lige så meget mening som "skrot klasseundervisningen og få alle elever med".

Det er tomme slagord, der ikke kan (og åbenbart heller ikke skal) tages alvorligt. Der er tale om bæ...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 12:18 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Enig. Men det betyder jo ikke, at reformpædagogikken er en urørlig størrelse. Man kan skrotte de dele af den, der ikke fungerer. Vildskuddene, som jeg kalder dem. Hvorfor skal denne debat ende i enten/ eller positioner? Hvorfor vil man ikke medgive Fibæk, at reformpædagogikke... Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 13:39 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det er vel meget simpelt
Når Fibæk går efter en hovedretning og vil affærdige den og postulerer at hovedretningen sorterer i eleverne, så er det vigtigt at vide at han ikke taler om hovedretningen, men om noget der ikke er indeholdt i den og er tangenter.
Man skal ikke smide barnet ud med badevandet....
Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 15:26 Tomas Hansen

Lærer

Præcis igen Sauer.
"Vi påberåber os at være en profession, ikke sandt. Men en profession er bl.a. kendetegnet ved at kunne og ville gå i rette med sig selv, når den begår fejl. Og det er som bekendt den, der arbejder, der begår fejl."

De som bliver dygtigere, det er dem som...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 15:48 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg vil gerne komme med et eksempel fra skolens hverdag, der er inspireret af reformpædagogikken fra ca 1910. Det vil sige, at de pædagogiske begrundelser tager afsæt i børnenes virkelyst (men at indholdet er ret traditionelt)

I 2B skriver eleverne meget, og jeg vil gerne have, a...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 15:58 Tomas Hansen

Lærer

Ansvar for egen læring.....
Er jo _også_ fint, hvis det doseres og anvendes korrekt.

Som udskolingslærer, der forventer jeg faktisk at mine elever fra 7 -> 9 tager mere og mere ansvar for deres egen skolegang, ikke mindst fordi ligeså snart de er færdige med 9. så er virkeligheden barsk og ubarmhjer...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 16:06 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg kender citatet med hesten, der ikke vil drikke, fra Laura Ingalls Wilders bøger, hvor hun fortæller om, hvordan det var at blive lærer som 15 årig, og de problemer, hun havde med elever, der ikke gad at lære noget.

En professionel lærer giver ikke bare op, som Laura...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 16:12 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Rettelse
Faktisk lykkedes det Laura, at få den store dreng til at klare sig bedre, efter hun havde snakket med sine forældre om problemet. - ikke ved at straffe ham, men ved at give ham kortere opgaver, og ved at fortælle ham, at det ville blive hårdt at nå de andre, men at han ikke m... Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 16:19 Tomas Hansen

Lærer

Hov hov ;-)
Jeg giver som sådan heller ikke op, men det er hele tiden en afvejning af, hvem der skal have hvor meget hjælp og fokus i en normalklasse, der ER man rent faktisk nødt til selv at byde ind (begynde at drikke af truget).

Særaftalerne og opgaverne har jeg masser af ;-) Det gæ...

Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 17:19 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

At ville noget med nogen
Pædagogik er primært "at ville noget med nogen" og afspejler et menneskesyn. Metoder og tilgange er sekundære. De følger af menneskesynet. Derfor giver det ikke mening, at sige "jeg plukker lidt fra dén retning og lidt fra dén retning". Ja, man har fo... Vis hele teksten

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 17:50 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Er valget af menneskesyn personligt, eller er det professionelt, når det handler om lærere i den danske folkeskole? Hvad mener du, Anette?

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 17:58 Tomas Hansen

Lærer

Ikke enig.
Hvis dit menneskesyn skal bestemme din pædagogik og din undervisning, så kommer du efter min mening i professionelle problemer, for så kan du ikke behandle alle ens.

Professionaliteten må til enhver tid trumfe menneskesynet, ellers har man et problem - i det mindste efter min mening.

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 18:16 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg mener, at I 80'erne var der pædagogiske forskere, der fortalte, at det stod i modstrid til den kritiske pædagogik at læse Søren og Mette? Dengang var der stod sammenrodning mellem konkrete metoder og menneskesyn.

Klag
lø. 16. jan. 2016 kl. 18:53 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Menneskesyn
Tomas du skriver:

"Hvis dit menneskesyn skal bestemme din pædagogik og din undervisning, så kommer du efter min mening i professionelle problemer, for så kan du ikke behandle alle ens. "

Når jeg skriver menneskesyn er det ikke det samme som "at behandle alle ens"...



Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 07:11 Tomas Hansen

Lærer

Nej netop ;-)
"Når jeg skriver menneskesyn er det ikke det samme som "at behandle alle ens". Det handler om en grundlæggende stillingtagen til, hvordan man anser mennesket. Det betyder ikke, man behandler alle ens."

Nej, det var netop også det jeg skrev.

"Hvis dit menneske...



Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 09:36 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Fibæk, Sauer og Von Oettingen. Troløshed over for pædagogikken
Det er troløst at se pædagogik uden om et dannelsesaspekt og uden om et bevidst menneskesyn. Det er at gå læringsmålingsskolens ærinde, fordi denne styrker den anglosaksiske syn på pædagogik, reduceret til udelukkende at dreje sig om fagmål, tekniske metod... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 10:29 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Tomas
Jeg misforstod måske hvad du skrev? Men mennesker skal ikke behandles "ens" fordi man har et menneskesyn. Måske er vi enige?

Nåh, bortset fra det, du skriver:

"Men efter min mening, skal man passe rigtig meget på at lade ens personlige holdning og mening influere ...



Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 10:42 Tomas Hansen

Lærer

Altså.....
Jeg tror nok vi er ret enige, men politik er også et menneskesyn ;-)

Jeg mener, at der er ret stor forskel på "menneskesyn" og den professionelel holdning man har - uanset job.

Jeg vil mene at man ikke kan lade ens menneskesyn influere på ens job, uden det vil få en ...



Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 11:22 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Tomas

Hvordan definerer du begrebet "menneskesyn"?

Menneskesyn er netop fagligt begrundet. Det ligger i den pædagogiske tilgang, at man har viden om menneskesyn, og hvad det afføder af konsekvenser. Det er ikke "lægmandsbetragtninger" men professionelt funderet.

Så...




Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 11:39 Tomas Hansen

Lærer

Der er vi så ikke enige.
Af den ret enkle grund, at i Konkurrencestaten, der er Menneskesynet også fagligt begrundet - det er jo netop ikke noget, hvor man kan slå op i en facitliste - uanset hvor mange der skriver om menneskesynet og for mig, der er menneskesynet en subjektiv ting og det mener jeg er meget farligt... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 12:01 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Jeg vil godt vædde på...
at det eneste du kan hvis vi taler menneskesyn er at være bevidst om hvilket et du har.
Fagligt eller subjektivt.
Men du er fagligt forpligtet på at vide hvilket et der ligger til grund for den pædagogiske praksis du bruger.

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 12:49 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Menneskesyn
Nuvel Tomas, jeg prøver en anden tilgang; hvad er dit menneskesyn, set professionelt?

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 14:10 Tomas Hansen

Lærer

Simpelt.
At alle har ret til den bedst mulige undervisning ud fra forudsætningerne.

Det kan Wadskov så kalde mit grundlag for praksis - men jeg ved, at med den mangfoldighed af elever jeg har, der kan jeg ikke bruge et enkelt eller 2 menneskesyn - der jeg jeg nødt til at kunne bruge eller for...

Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 15:06 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Enig, Tomas. Den tilpasningsdygtighed der ligger i det du beskriver ser jeg også som en professionel nødvendighed. Jeg er langt mindre alsidig i mit private liv, men dog meget rummelig synes folk generelt. Det med at sætte en kurs eller stå fast er kun sjældent nok i klassen.... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 15:52 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Fingrene væk fra mit menneskesyn!
Lærke og Anette:Jamen så er jeg troløs. Pædagogik er for mig ikke et religiøst, ideologisk eller politisk anliggende. Jeg mødte engang en norsk rektor der fandt det ganske naturligt at afkræve sine lærere en underskrift på det menneskesyn, der skulle hers... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 16:15 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg er meget i tvivl om, hvad du mener med reformpædagogik, Niels. Reformpædagogikken er meget ældre end 50 år, og der har været en del andre strømninger i mellemtiden fx blev jeg uddannet til den kritiske pædagogik i 80'erne, og jeg tror, at den kritiske pæ... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 16:18 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Og man sparker aldrig en konstruktiv debat igang med slagord som
skrot reformpædagikken, eller skrot klasseundervisningen, eller skrot demokratiske ledelsesformer i undervisningen.

Jeg mener bestemt heller ikke, at reformpædagogikken rummer alle svar, men jeg har så meget respekt for ...


Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 16:23 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Sauer. Du spørger: Hvor er reformpædagogikkens selvkritik?
Jamen, reformpædagogikkens selvkritik blev rejst for 36 år siden med Erling Lars Dales bog i 1980 "Hvad er opdragelse?".

Lige netop den diskussion, du efterlyser i dit indlæg, hvor du skriver: "Intet er mere ødelæggende for elevernes skolegang end undervisnin...

Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 16:44 Lasse Bak Sørensen

Lærer

"Reformpædagogikken (engang blev den kaldt vækstpædagogikken) er også på gale veje, hvis den insisterer på en absolut individuel frihed, som aldrig har været der og heller ikke bliver en realitet, så længe vi har en kultur og et samfund med et minimum... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 17:00 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Skrot vækstpædagogikken og nå alle dine elever..
... mon ikke denne overskrift havde givet en hel anden debat?

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 17:24 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Lærke, en af de mest tabuiserede diskussioner er netop spørgsmålet om autoritet. I mange år var ordet dømt helt ude i danske skolepolitik. DLF ville ikke røre det med en ildtang. Først i 2009 lykkedes det - efter mange forsøg fra undertegnede - at få ordet... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 17:50 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg tror altså ikke på, at det er Per Fibæks ærinde at gøre læreren mere autoritær. Hvis det handler om autoritet/autoritær så vil Per Fibæk øge læreres autoritet gennem undervisning, der i højere grad baserer sig på test og forskn... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 17:54 Thomas Aastrup Rømer

Jeg må sige, at jeg godt kan lide Marina Norlings nuancerede tilgang til disse spørgsmål. Og accepterer man hendes tilgang, må Fibæk starte forfra med hans vilde afvisning af både dannelse, som han sidste år mente hører hjemme hos DF, og reformpædagogikken... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 18:03 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Lasse og Sauer. Det er reformpædagogik som undervisning præget af demokratiske tanker og elevmedbestemmelse - med læreren som ”magtfuld autoritet”, jeg mener
Lasse. Med dit eksempel, om barnet vil hjælpe med at lave mad, eller vil fortsætte med at spille world of warcraft? Om hun vil spise gulerødder eller vingummibamser? Passe gymnasiet, eller hellere have 25 000 kroner af mor og far til at dyrke en passion for mærkevaretøj? Det ... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 18:28 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Ingen pædagogik uden et menneskesyn
Tomas, du skriver:

"At alle har ret til den bedst mulige undervisning ud fra forudsætningerne. "

Henning, du skriver:

"Vi plukker, anvender og forkaster i et væk for at opnå mest mulig effekt."

Niels, du skriver:

"Fingrene væk fra mit menneskesyn! Læ...









Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 18:32 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Jeg provokerer med brugen af ordet 'autoritær', som er blevet ensbetydende med diktatorisk. Og jeg taler naturligvis ikke for at læreren skal optræde diktatorisk. Men ordet autoritær betyder oprindeligt myndighedsudøvelse, og Marina, hvordan skal man styre en klasse, ... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 18:43 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det er helt korrekt...
At der er manglende forståelse for hvad dannelse er og hvad reformpædagogik er.
Hvad angår autoritær, så er de tider forbi.
Du kan være den voksne med ansvaret. Du kan være den voksne med magten.
Men din magt er ikke længere end du selv er i stand til at opreth...


Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 18:45 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Jeg gentager gerne...
Lærerne sorterer eleverne. Ikke andre. Ikke en pædagogisk retning eller andet.
Læringsmålsstyring og læringsportaler vil så gerne eliminere lærerne fra sorteringsprocessen og automatisere det.
Det kan man så betragte positivt eller negativt alt efter menneskesyn



Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 19:11 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette, de forskellige pædagogiske skoler hviler på det teoretiske plan på et menneskesyn. Men det virkelige liv er en utrolig rodebutik, og der er langt fra korrelation mellem en persons (fx en lærers) menneskesyn og dens livførelse (lærerpraksis). Vi har vel alle oplev... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 19:29 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Niels
Ja. Men det betyder ikke, at menneskesynet er noget, man skal "holde fingrene fra". Det er menneskesynet som ligger til grund for praksis, om man er bevidst om den eller ej.

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 19:42 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Christian, masser af sundhedsfarlige skoleledere har forspist sig på de reformpædagogiske vildskud,som du ikke vil kalde reformpædagogiske og mener ikke, at de aktivt skal understøtte lærerens magt i klasserummet, hvorved den er dødfødt. Det må for alt i verden... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 19:49 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Niels - du taler om at være autoritær, og om, at dette er noget, der savnes i skolen, og at det er noget andet end den autoritet. læreren opnår gennem sin undervisning og sit samvær med børnene. eller den autoritet alle lærere har i forventning om, at de har forstan... Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 20:49 Thomas Aastrup Rømer

Sauer: Det er jo netop fordi, jeg ved, hvor fornuftig du er, at jeg synes, du lader dig rive med i eller ligefrem ned i Fibæks distinktioner. Det vil føre dig i retning af skolereformens tænkning efter min mening.

Ang. ”reformpædagogik”: I mit hoved er det en bred betegnelse for ...

Vis hele teksten

Klag
sø. 17. jan. 2016 kl. 21:16 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Hvad er det mon så for en form for pædagogik, Per Fibæk betegner som reformpædagogik? Jeg tror ikke, han tænkte på en af skolens hovedhjørnestene, som reformpædagogikken er ifølge Aastrup Rømer (og som jeg også troede)

Men hvad er det så fo...

Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 11:30 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

God debat
Og godt at der bliver rusket lidt i begreberne. Men i bund og grund er det nok Fibæk der er på gyngende grund og ikke reformpædagogikken.
AFEL - begrebet som hos Tomas og Anette diskuteres, kan vel kaldes et vildkud på reformpædagogikken eller konkurrencepædagogik, Det e...
Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 13:57 Per Fibæk Laursen

professor

Til Marina: Hvad opponerer jeg imod?
Undersøgelser både i Danmark og i udlandet viser, at elever med svag hjemlig baggrund, klarer sig dårligt med:
- utydelige eller lave faglige krav
- vægt på trivsel og sociale færdigheder frem for faglige kundskaber og færdigheder
- utydelig eller svag ledelse
I ...



Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 14:03 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Fibæks forræderi
http://www.folkeskolen.dk/579262/fi...

Det er troløst at se pædagogik uden om et dannelsesaspekt og uden om et bevidst menneskesyn. Det er at gå læringsmålingsskolens ærinde, fordi denne styrker den anglosaksiske syn på pædagogik, reduceret til udelukkende a...

Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 14:18 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Fibæk?
Har man undersøgt at elever fra svag hjemlig baggrund bevidst er blevet mødt med lave krav og hvad dette har medfødt?
Eller er det forskernes forståelse af de krav der er blevet stillet, de har kategoriseret som lave krag?
Og har man bevidst foretaget svag ledelse(hvad er dette eg...

Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 14:21 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Undskyld
Kan se at du henviser til undersøgelser, dette behøver der selvfølgelig ikke forskere til. Men pointen er der stadig.

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 14:27 Robin Frederiksen

Lærer

Fibæk
Væren > kunnen

Man vil sagtens kunne trives uden at kunne (ikke mindst takket være digitale og tekniske hjælpemidler.
Men med det omvendte udsagn forholder det sig anderledes.
Man vil ikke kunne uden at trives. Ikke uden at man i så fald fortrænger og undertrykker selvet...



Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 15:08 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Det er nu dobbelsidigt
Trivsel og kunnen er vævet sammen.
Det er det skole helst skal kunne.
I skolens kontekst er fagligheden en del af relationerne

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 15:18 Robin Frederiksen

Lærer

Christian
Prøv at læse min kommentar igen. Jeg fremstiller ikke væren og kunnen som absolutte modsætninger. Tværtimod.

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 16:41 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Marina: Straf har en klang en hævn, og det har ingen steder hjemme i skolen, punktum. Men sanktionering er nødvendig, hvis vi skal sikre et miljø, vi kan være bekendt overfor eleverne. Det er veldokumenteret, at sanktionering i folkeskolen i praksis stort set begrænser sig ti... Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 18:08 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Problemerne med
Hvordan man opfatter dannelse er vist det mest springende punkt her.
Jeg er personligt temmelig udannet i den finkulturelle betydning, med en forsmag for computerspil, amerikanerbiler, Harley'er, guitar, Heavy metal etc.
Det meste af min skole og gymnasietid gik med at skrue på knallert og b...

Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 18:26 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Reformpædagogik vs klasseundervisning
Nu håber jeg, du så udsendelsesrækken "Så kan du lære det" på DR. Der blev klasseundervisningen beskrevet. At læreren gav lange forklaringer, gav lektier for og overhørte de dygtigste elever. Det er da en undervisningsform, der er præget af pass... Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 19:12 Thomas Aastrup Rømer

Sauer: 1. Jeg er imod AFEL, men går ind for en god reformpædagogik. Det kan jeg ikke forstå er så mystisk? Jeg går også ind for paratviden, selvom jeg er imod den sorte skole. Det er det samme. 2. Jeg tror, der er noget med din og Fibæks generation og dens forhold t... Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 20:12 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Jeg synes I snakker udenom, undskyld mig.

Marina svarer ikke på det helt konkrete spørgsmå, jeg har stillet om sanktionering og det røde kort. Skrotnngen af klasseundervisningen (nu må jeg jo hellere lade være med at give reformpædagogikken skylden...) til fordel ...

Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 20:22 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om et bemandet akutberedskab? Er det en sanktion? Hvori består sanktionen -,taler vi om en form for fængsel i skoletiden eller en hyggelig klub som man skal opføre sig dårligt for at komme hen til?

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 20:44 Thomas Aastrup Rømer

Sauer: AFEL er en gren af reformpædagogikken, der er udviklet i 90'erne på baggrund af 70'ernes traditionsopgør. Piaget bruges begge steder, men i 70'erne som marxistisk frigørelsesfigur, hvor man faktisk efterhånden gør op med mange af reformpædagogikke... Vis hele teksten

Klag
ma. 18. jan. 2016 kl. 21:02 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Der er langt fra AFEL til de refompædagiske visioner om virkelyst, man finde hos fx Claus Eskildsen i 1920'erne. Virkelig langt

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 00:37 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Marina: Du glider af igen, synes jeg. Jeg efterlyser en stillingtagen til spørgsmålet om lærerens behov for at kunne optræde som myndighedsperson, når undervisningen umuliggøres af en elev eller ganske få elever, der lægger sig på tværs. Kan lær... Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 00:41 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Men Fibæk har jo ikke ret i, at svage elever motiveres af karakterer og prøver. Tværtimod ved vi, at dårlige testresultater har en direkte demotiverende effekt. Han tænker formentlig på elever med en svag hjemmebaggrund, som er i stand til at score højt. Dem er der godt nok ikke mange af.

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 02:22 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Som tidligere sagt
De eneste der sorterer eleverne er lærerne.
Autoriteter, autoritære eller anti-uro..
Lærerne sorterer.
Mere end nogen pædagogisk retning.

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 06:04 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Sauer - jeg synes dit eksempel på et uro-beredskab også er at glide af på autoritetsproblematikken. Når elever ikke vil gøre, som læreren beder dem om, så står skolen med et problem, som den må se at få løst i det kollegiale fællesskab. Mit ... Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 07:20 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Niels. Pædagogik har en delmængde ind i magt og politik
Du skriver selv et sted, her itråden, om hykleriet i at lade som om magt ikke indgår i et pædagogisk virke.

Som autoriteter udøver vi lærere ind imellem rå magt, fx hvis vi vil have ro i klassen og fx hvis nogen driller. Vi har ikke mulighed for at sætte nogen ele...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 10:00 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Niels - Magt og myndighed
En lærer har magten og myndigheden til at handle på en given problematik. Du nævner et eksempel, at en elev kan "få det røde kort" eller der kan oprettes et akutberedskab som kan tage sig af eleven.

Det er en mulighed, ja.

En sådan tilgang er udtryk for, at m...



Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 10:37 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Marina og Anette : Jeg glider ikke at på autoritetsproblematikken. Jeg skiller den i to dele jf link ovenfor. Den forebyggende og den indgribende. I vil i lighed med så mange andre kun tale om det forebyggende, og her er jeg ganske enig med jer og alle de andre. Det vanskelige er imidlertin... Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 10:45 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Lærke. Javist har pædagogik politiske implikationer, men de må aldrig blive styrende. Så taber man eleven af syne som menneske, som næste, for nu at bruge et ord, jeg ved, du vil forstå. Så bliver eleven et middel i en højere sags tjeneste.

Jeg er ikke enig i...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 10:47 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Indgriben
Niels - du skriver:

"Men lærerne har intet redskab til indgriben. Der er ikke noget rødt kort, Anette. Læreren er magtesløs, og derfor bliver den fredelige, fornuftige og empatiske autoritet trådt ned dag efter dag i tusindsvis af klasser! Og lærerne bliver slidt i...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 10:53 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Nu har jeg jo personligt et af de børn
Som er i Sauers målgruppe.
Eller rettere var, for nu er hun ikke længere. Nu opfører hun sig så lærerne kan ignorere hende og hendes problematikker i stedet for at reagere (sundt) på en usund struktur.
Der har været masser af episoder hvor der har været benytte...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 11:12 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg opfatter ligesom Chirstian, at "den indgribende magt" (som Sauer betegner det kan virke som både et overgreb og som afmagt på en og samme tid. Det er så vigtigt, at have lagt et solidt fundament under denne form for magtudøvelse, hvis den skal fungere i praksis.

Som...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 11:15 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette, det er desværre meget meget få skoler, der har etableret disse beredskaber, men de virker fremragende, og hvis de kunne blive udbredt til alle skoler, ville vi være nået langt. Masser af skoler har forebyggelsestiltag (akt osv), og det er fint, det rækker bare slet i... Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 12:08 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Sauer. Er eleven din næste i en religiøs forstand – eller først og fremmest et menneske?
Jeg forstår godt, hvad du mener med at skrive til mig om eleven ´som næsten´, men fordi jeg forholder mig til det at tro, kan jeg altså godt forholde mig til eleven som menneske ;-)

At være menneske er guddommeligt uanset, hvilken religion eller tro eller ikke-tro, man...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 19:27 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Hvem har ansvaret?
Niels, hvem har ansvaret for at etablere hhv. forebyggende og indgribende indsats?

(og nej, det har absolut intet at gøre med reformpædagogik eller ej. Der har altid gennem skolehistorien været disciplin, tugt, afstraffelse, sanktioner overfor elever som ikke har tilpasset sig histori...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 19:44 Vagn Madsen

ER DET FORRÆDERI AT SVÆRGE TIL VIRKELIGHEDEN?
Det forræderi, som prof. Fibæk Laursen nu beskyldes for at have begået, består først og fremmest i, at han har tilladt sig med udgangspunkt i virkeligheden i stedet for i den rette ideologiske tro at blive meget konkret og koncis i udmeldingerne. Reformpædagogikken, der ... Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 19:52 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Lærke, eleven er under alle omstændigheder et (med-)menneske, og hvis læreren er kristen, er eleven desuden lærerens næste. Det første er et krav til enhver lærer, det sidste er en privat sag.

Anette: Det er klart et ledelsesansvar at etablere hhv. forebyggende og...

Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 19:54 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Ansvar
Niels, jeg er fuldstændig enig i, at leder og politikere/lovgiverne har et ansvar.

Jeg undrer mig dog over, du skriver "Det er i hvert fald ikke den enkelte lærers ansvar, sådan som det i praksis er blevet i dag. Det er en ulykke"

Så alles ansvar = ingens ansvar

Jeg k...





Vis hele teksten

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 20:48 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Læreren har ikke ansvaret alene af den grund, at han ikke har friheden til at gøre det. Læreren er tværtimod oppe imod kræfter, herunder ledelsen, der fx ikke vil tillade ham at trække det røde kort overhovedet. Hvad læreren til gengæld har et ansvar for, er at SIGE disse ting.

Klag
ti. 19. jan. 2016 kl. 21:04 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Hvad er det røde kort?
Niels, du har nævnt det flere gange nu, hvad er "Det røde kort"? Er det at eleven skal forlade klassen? Eftersidning? Blive sendt hjem? Blive smidt ud?

Der er flere sanktioner som fremgår af
https://www.retsinformation.dk/form...

Dét du giver udtryk for nu, er det l...




Vis hele teksten

Klag
on. 20. jan. 2016 kl. 00:25 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Læreren skal ganske enkelt have mulighed for at fjerne en elev fra klassen her og nu i situationer, hvor den pågældende elev vedholdende forhindrer undervisningen med komplet utilstedelig opførsel. Og det skal ske på en måde, der gør mindst mulig fortræd. Eleve... Vis hele teksten

Klag
on. 20. jan. 2016 kl. 04:40 Josephine Kaldan

Pens. Talepædagog og overlærer.

Læreren og lederen
Læreren er prisgivet sin leder. Hvis lærerens leder ikke bakker op, så er man dårligt stillet uanset hvad. Jeg har prøvet og overværet begge dele flere gange.
Ja, læreren er helt underlagt sin leder i ko fliktsituationer. Det påvirker erforstår i den fra ...
Vis hele teksten

Klag
on. 20. jan. 2016 kl. 08:59 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Til Niels - problemet ...
Niels, ud fra hvad du skriver nu, så tyder det på, at der er et massivt problem som, hvis der handles på det kan "ændre folkeskolens læringsmiljø totalt".

Hvis det er tilfældet, så er der tale om et organisatorisk problem, er der ikke?

Og der er ing...



Vis hele teksten

Klag
on. 20. jan. 2016 kl. 10:19 Lærke Grandjean

Lærer igennem 32 år. Foredragsholder, skribent. P.D. i voksen- og ordblindeundervisning.

Niels. Om ansvar
Niels. Ja, som lærere har vi ansvar for at fortælle, hvad der sker med pædagogikken og undervisningen som følge af læringsmålingsvanviddet.

Personligt er jeg jo gået fra lærergerningen efter mange skønne år – jeg savner det usigeligt og det paradoks...

Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 14:05 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette, javist er det meget kortsigtet at få afhentet elever som virker forstyrrende på undervisningen. Ligeså kortsigtet som at få slukket en ildebrand. Gør man det for sent, står man med en rygende ruin bagefter. Gribes der ind i tide, kan man nøjes med småre... Vis hele teksten

Klag
to. 21. jan. 2016 kl. 21:11 Anette Lind

Lærer, stud. pæd. i pædagogisk psykologi og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre

Niels du skriver:

"Men hvis man ikke vil erkende problemets omfang og natur, kommer de nødvendige organisatoriske tiltag aldrig i gang. Og det er her, jeg er stødt på reformpædagogisk motiveret modstand igen og igen op gennem de næsten 30 år, jeg har beskæftig...

Vis hele teksten

Klag
fr. 22. jan. 2016 kl. 13:11 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Anette, det får mig til at spørge: Har reformpædagogik ingen konsekvenser på områder som "...skolens organisation, ledelse, kultur, ressourcer, støtte, supervision, opfølgning, systematik" ? Det vil jeg da mene.

Klag
fr. 22. jan. 2016 kl. 15:57 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Jeg har været syg i dag og lå og så fjernsyn. Der var en udsendelse om rygning, og her bemærkede jeg, at man i 80'erne gav elever 14 dages bortvisning fra skolen, hvis de røg på skolens område uden den rette rygetilladelse. Det er da konsekvens, som man sjæ... Vis hele teksten

Klag
fr. 22. jan. 2016 kl. 16:05 Marina Norling

Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.

Men jeg er bestemt ikke afvisende overfor, at man i enkelte tilfælde ser på, om det hjælper den enkelte elev til at blive mere rolig, hvis man beder forældrene om at hente deres barn, hvis barnet har været for voldsom. Hvis det virker, så er det jo helt fint.

Klag
fr. 22. jan. 2016 kl. 18:40 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

14 dages bortvisning for rygning! Tak for kaffe. Det har jeg godt nok aldrig hørt om. Nugældende bestemmelser giver faktisk kun mulighed for op til en uge. Er du sikker på det var en folkeskole?

To bemærkninger:

Det 'virker' i hvert fald på klassen, der får r...



Vis hele teksten

Klag
lø. 23. jan. 2016 kl. 12:32 Zacharias Jensen

Det er bare skønt
Jeg har konklet mig igennem ord og udsagn, meninger og holdninger - skønt med en pædagogisk debat og uanset om jeg er enig eller uenig med Fibæk, skabte han i hvert fald muligheden for debatten.

Jeg ville ønske, at jeg i et mere "offentligt" forum, kunne få lov til...

Vis hele teksten

Klag
lø. 23. jan. 2016 kl. 21:31 Vagn Madsen

Er der mon tale om en gryende erkendelse? Marina Norling skriver, at ”det er bedre at sætte en ekstra voksen i lokalet, hvis der ofte er brug for, at visse elever bliver undervist i en lille gruppe, hvor de ikke ødelægger undervisningen for alle”. Denne ekstra voksne er åbenbart i... Vis hele teksten

Klag
lø. 23. jan. 2016 kl. 21:54 Christian Wadskov

Bestyrelsesmedlem i Folkeskoleforældre

Vagn Madsen
Du ævler.

Klag
lø. 23. jan. 2016 kl. 22:08 Henning Nielsen

Folkeskolelærer

Problemet med Vagns "ævl" er, at jeg ikke er gammel nok til at have skid skabt begreb om, hvad en realskole egentlig var for en størrelse, men jeg kan dog fornemme, at efterfølgende blev eleverne ikke ret kloge.
Desværre gik jeg selv på en lille friskole, hvor opdel...
Vis hele teksten

Klag
to. 28. jan. 2016 kl. 16:25 Niels Christoffersen

I undersøgelsen skelner man blandt andet mellem tre undervisningsstrategier:

En traditionel undervisningsstrategi, som er præget af dimensioner af stærk, konsekvent klasserumsledelse og stærk og tydelig faglig rammesætning

En eksplicit undervisningsstrategi, der er karakter...



Vis hele teksten

Klag
to. 28. apr. 2016 kl. 11:52 Conni Hesel Rickmann

Om uddannelsesfremmede børns motivation
Tak til Per Fibæk Laursen for med sin bog at bidrage til en vigtig diskussion, som nu også har fået konkret aktualitet med regeringens forslag til en gymnasiereform med adgangsbegrænsning på 4 i dansk og matematik. Statistikkerne peger på, at det stadig er vanskeligt at ... Vis hele teksten

Klag