fr. 8. jan. 2016 kl. 13:32

Her er de kommuner, der bryder klasseloftet

Af: Karen Ravn

På opfordring fra Marianne Jelved (R) har undervisningsministeren nu offentliggjort, hvilke 19 kommuner, der bryder klasseloftet uden dispensation. En af dem er Aabenraa, som nu lover at rette ind, men fortsat vil kæmpe for at undervise eleverne på de hold, som giver det bedste læringsmiljø.

På Hærvejens Skole i Rødekro i den sønderjyske kommune er 7. og 8. årgang delt i to såkaldte "spor" med omkring 40 elever med to lærere på ad gangen. Det er forskelligt fra dag til dag, fra fag til fag og somme tider fra time til time, om eleverne undervises sammen, delt i to nogenlunde lige store grupper eller i en stor og en lille gruppe. Men i skolens indberetning i de officielle systemer bliver Hærvejens 7. og 8. årgang i år registreret som fire klasser, der alle banker hårdt op igennem klasseloftet på 28 elever per klasse.

TEGN PÅ OVERTRÆDELSE AF KLASSELOFTET

·     Esbjerg Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015.

·     Gribskov Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015.

·     Guldborgsund Kommune én i skoleåret 2014/2015.

·     Herning Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015 og i skoleåret 2015/16

·     Holbæk Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Horsens Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Kalundborg Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Langeland Kommune to klasser - én kun  i skoleåret 2014/2015 - den anden også skoleåret 2015/16

·     Lemvig Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Nordfyns Kommune én klasse både i skoleåret 2014/2015 skoleåret 2015/16

·     Ringsted Kommune to klasser i skoleåret 2014/2015 og skoleåret 2015/16

·     Skive Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015 og i skoleåret 2015/16

·     Sorø Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015 skoleåret 2015/16

·     Struer Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Varde Kommune to klasser i skoleåret 2014/2015 og skoleåret 2015/16

·     Vejle Kommune 13 klasser. For 10 af de 13 klasser gælder det både i skoleåret 2014/2015 og skoleåret 2015/16

·     Viborg Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015

·     Vordingborg Kommune én klasse i skoleåret 2014/2015 og i skoleåret 2015/16

·     Aabenraa Kommune fem klasser. For fire af de fem klasser gælder det både i skoleåret 2014/2015 og skoleåret 2015/16

·     Aalborg Kommune tre klasser. For to af de tre klasser gælder det både i skoleåret 2014/2015 og skoleåret 2015/16. 

Kilde: Undervisningsministerens svar til børne- og undervisningsudvalget   

"Vi har kørt et udviklingsprojekt, hvor vi arbejder progressivt med holddannelse som et redskab, fordi vi mener, det giver den bedste undervisning. Derfor er det rigtig ærgerligt, hvis vi skal lade os binde af nogle regler", siger afdelingsleder i overbygningen Pernille Reschat.

Primærgrupper og spor

Hun og de øvrige lærere i udskolingen har kigget meget på de forskellige muligheder for at organisere undervisningen i udskolingen, så den bedst motiverer de unge. De er nået frem til en model, hvor 7. -9. årgang er delt op i små såkaldte primærgrupper med 13 elever i hver, hvor de har de timeløse fag, og hvor det meget handler om trivsel og andet ikke-fagligt. I de faglige timer er 9. årgang, hvor der skal arbejdes frem mod afgangsprøverne, delt i tre ganske almindelige skoleklasser, mens 7. og 8. årgang altså kører med to store spor med varierede holdstørrelser. Det er det, man på skolen er nået frem til, fungerer bedst med den elevgruppe og det elevantal, de har lige nu.

Men kan du ikke godt forstå, at man er nødt til at have et loft, så kommunerne ikke bare laver klasserne større og større af økonomiske grunde?

"Johh… men det er en helt anden verden for mig. Det er simpelthen så fjernt fra den måde, vi tænker på", svarer Pernille Reschat. Med de meget små primærgrupper og to lærere per cirka 40 elever i de faglige timer er Hærvejens udskoling langt fra en billig løsning.

39 klasser

SF's undervisningsordfører Jacob Mark satte i efteråret fokus på de såkaldte "mega"-klasser og stillede spørgsmål om dem til undervisningsminister Ellen Trane Nørby.

Kommunalbestyrelserne må give dispensation til, at en klasse må overstige loftet på 28 elever med en eller to ekstra, hvis der for eksempel flytter en ny elev til distriktet midt i skoleåret. Men ifølge Danmarks Statistik var der 364 klasser med over 30 elever i hver, og det var så voldsomt, at ministeriet valgte at gå i dybden og kontakte de enkelte kommuner. Den nye gennemgang viste, at det store flertal af kæmpeklasserne skyldes fejl i indberetningerne. Dermed kom man ned på 39 ulovligt store klasser i 19 kommuner. Det er listen over dem, der nu er offentliggjort.

"Kan virke hæmmende"

I Aabenraa har afdelingschef for skole og undervisning i Aabenraa Lars Hende Svenson forklaret ministeriet, hvad der konkret er foregået på Bylderup Skole, Kongehøjskolen og Hærvejens Skole. Bylderup Skole fik tilladelse til, at en af skolens klasser måtte have 30 elever ved skoleårets begyndelse. Inden elevernes første skoledag, men efter 1. august,  blev der indskrevet yderligere én elev i pågældende klasse, så elevtallet steg til 31 på elevernes første skoledag.

Kongehøjskolen ventede med den endelige klassedannelse af børnehaveklasserne til jul og stod derfor opført med et elevtal på 72 elever på første skoledag. Og på Hærvejens Skole handler det altså om holddannelse i udskolingen.

"Selvom reglerne for brug af holddannelse giver gode muligheder for varierende organisering af eleverne, så benytter vi lejligheden til at pege på, at de gældende regler for klassedannelse og klassestørrelser kan virke hæmmende på udviklingen af skolernes læringsmiljøer", har Lars Hende Svensson skrevet i sit svar til ministeriet.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her