De'et er på vej tilbage. Det konkluderer Bjørn Andersen i sin artikel i Modersmåls-Selskabers årbog 2015 om "Hilseformer & høflighed".

En undersøgelse, han gennemførte i 2009 i forbindelse med sin specialeafhandling på Københavns Universitet, "viser entydigt, at de unge gerne vil sige De, og at de i almindelighed er mere indstillede på at være urbane og venlige end de voksne".

"Det skulle ikke undre mig, hvis netop ungdommen fører os tilbage til noget, der ligner de tidligere tiders høflighedskultur", tilføjer Bjørn Andersen.

En sms-undersøgelse, som tv-programmet Aftenshowet lavede i 2014, synes at bekræfte Bjørn Andersens videnskabelige undersøgelse, fortæller han: 66 procent af deltagerne i sms-undersøgelsen så nemlig gerne, at vi vender tilbage til det gamle tiltalesystem.

"Selv om man trækker nogle procent fra, er det en klar indikation af et skjult De i befolkningen", påpeger Bjørn Andersen i sin artikel, der bygger på hans specialeafhandling fra 2011, "En undersøgelse af danskernes anvendelse af tiltalepronominerne du og De i 1993-95 og 2009".

Socialdemokratiet afskaffede De'et

Mange tror, at det var ungdomsoprøret i 1968, der afskaffede 'De', men det var det ikke. Det var Socialdemokratiet. Allerede i 1956 stiftede socialdemokraterne således en forening til fremme af brugen af tiltaleordet 'du'.

"Det blev begyndelsen til en af danmarkshistoriens største sprogkampe. Det enerådende du skulle gøre os alle lige og give os almen menneskelig nærhed, mente initiativtagerne", skriver Bjørn Andersen.

Fra De til du

Sprogkrig mellem du-folket og De-folket

Danmark blev delt i to blokke, en du- og en De-blok, der bekrigede hinanden heftigt og indædt op gennem 1960'erne, men så kom 1968, og "socialdemokratiske politikere greb 68-revolten til at sætte en offensiv ind mod De'et". Og så var slaget tabt for De-folket.

"Det blev, særlig i første halvdel af 1970'erne, til en sand du-feber. Danmark blev forvandlet til et sprogligt klondike, alle ville have fingre i guldet. Ikke så berømtheder stod i kø for at komme til at skubbe til du-vognen; der var kulturel hausse i at sige du og 'komme hinanden ved'. Flere socialdemokratiske borgmestre gjorde i midten af 70'erne under stor ståhej deres byer til 'du-byer'", fortæller Bjørn Andersen.

Come back til De'et

I løbet af 1990'erne stilnede kampen af. Du-tilhængerne havde vundet. Men nu tyder noget på, at en ny modbevægelse er ved at sætte i gang: De'et er ved at komme ind i sproget og omgangsformerne igen. Og ikke kun dét. Måske er håndtrykket også på vej tilbage.

Befolkningen har i hvert fald brug for en afklaring, mener Gerda Thastum Leffers, der er formand for det udvalg i Modersmål-Selskabet, som står for årbogen.

"Hvornår siger man hej, og hvornår goddag? Hvornår giver man et knus, og hvornår giver man hånd? Det er mange danskere i tvivl om, fornemmer vi", siger Gerda Thastum Leffers.

Mange bliver usikre, når de ser, at andre får et knus, mens de selv ikke får et, fortæller Gerda Thastum Leffers. 'Betyder det, at jeg er ude', tænker de.

5A's spilleregler for forældrene

Come back til det gode gamle håndtryk

Og det er netop derfor, at Modersmåls-Selskabet har gjort høflighed og hilseformer til tema i årets årbog - for at medvirke til en debat, der kan afklare, hvornår vi skal sige De, og hvornår du, og hvornår vi skal give hånd, og hvornår kram.

"Måske ender det med, at vi bliver enige om at genindføre det gode gamle håndtryk", siger Gerda Thastum Leffers.

I bogen er der artikler med titler som "Vi snakkes" (af Jørn Lund), "Om at hilse" (af Kasper Rostrup), "Den kliniske hilsen" (af Henning Kirk) og "Moderne hilsekultur" (af Gitte Hørning).

Genudgivelse af sproghistorisk klassiker

Bonus-info: Modersmål-Selskabet genudgiver i øvrigt nu Allan Karkers lærebog fra 1993: "Dansk i tusind år: Et omrids af sprogets historie". Bogen blev revideret i 2001 og bliver altså nu udgivet igen i et nyt oplag. Det kan man læse om på selskabets hjemmeside: modersmaalselskabet.dk

Bjørn Andersens specialeafhandling om De og du - "En undersøgelse af danskernes anvendelse af tiltalepronominerne du og De i 1993-95 og 2009" - kan du læse ved at klikke på linket til højre for artiklen.

Bjørn Andersen udgav i øvrigt en bog om samme emne i 2014, "Høflighed uden grænser".