Hvad mener eleverne om skoledagens længde?

Det spørgsmål er helt centralt, efter Danmark med folkeskolereformen er kommet op på en global OECD-førsteplads i antallet af timer til eleverne.

Nu kan folkeskolen.dk dokumentere, at der findes et svar på spørgsmålet - men svaret må ikke offentliggøres.

Spørgsmålet er nemlig blevet stillet i Undervisningsministeriets undersøgelse af folkeskolen efter reformen. 16.293 elever fra 5. 7. og 9. klasse svarede i foråret 2015 på undersøgelsen. Resultaterne er blevet videnskabeligt behandlet af SFI, der i øvrigt vurderer, at "undersøgelsesgruppen i praksis betragtes som værende repræsentativ for alle elever i folkeskolen".

De mange elever har svaret på spørgsmålet om skoledagens længde sammen med en række andre spørgsmål, og mange af svarene er blevet offentliggjort i rapporten: "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever". Men det nævnes ikke i rapporten, at eleverne også er blevet bedt om at vurdere skoledagens længde. Ligesom elevernes svar på spørgsmålet ikke er med i de ellers fyldige bilag, som er knyttet til rapporten.

Danske elever går 4 år lægere i skole end finner

SFI: Vi har prioriteret anderledes Chantal Pohl Nielsen er seniorforsker og projektleder hos "Det Nationale Forskningscenter for Velfærd"(SFI). Hun stod i spidsen for forskergruppen, der står bag rapporten, hvor 2. dataindsamling blev behandlet. Hun forklarer, at det handler om prioriteringer, når elevernes svar på den længere skoledag ikke er med.

"Vi har simpelthen valgt noget andet, som vi syntes, at vi vil fremhæve. Vi har vurderet, at vi overordnet set ville prioritere to andre temaer - lektiehjælp samt fysisk aktivitet og bevægelse. Der var mange flere spørgsmål, der handlede om lektiehjælp, både i hjemmet og i skolen og kvaliteten af lektiehjælpen. Det samme gælder fysisk aktivitet. Så på den måde syntes vi, at der var mere kød på de to temaer", siger Chantal Pohl Nielsen.

Hun understreger desuden, at selvom det er en præmis for rapporten, at den "beskriver, hvordan danske folkeskoleelever oplevede deres skoledag i foråret 2015", og at alle oplysninger i rapporten er øjebliksbilleder, så gælder det for elevernes svar på skoledagens længde:

"For netop sådan en enkeltstående variabel, som for eksempel elevernes syn på skoledagens længde, giver det efter min faglige vurdering ikke meget mening at se på isoleret set. Den er først interessant, hvis man enten sammenligner over tid, som så først meningsfyldt kan gøres i 2016, eller sammenholder den med andre variable for at se på eventuelle mønstre eller sammenhænge i data", siger Chantal Pohl Nielsen.

Hun forklarer, at selvom SFI har behandlet data i rapporten, er det Undervisningsministeriet, som er dataejere. Så selv hvis hun gerne ville sende elevernes svar på den længere skoledag til fagbladet Folkeskolen, ville det kræve accept fra Undervisningsministeriet. En accept som ministeriet ikke ønskede at give, da Folkeskolen spurgte.

Første reformtjek: Eleverne dumper den åbne skole

Afslag på aktindsigt Efter både en mundtlig og skriftlig henvendelse endte fagbladet Folkeskolen med at begære aktindsigt i både de spørgeskemaer, som eleverne er blevet udspurgt efter, samt elevernes svar på disse.

Den første del: Spørgeskemaerne, har Folkeskolen fået aktindsigt i.

Mens der er givet afslag på den anden del - elevernes svar.

"Vi har ikke givet dig aktindsigt i elevernes besvarelser. Årsagen er, at der er tale om personoplysninger omfattet af § 10 i lov om behandling af personoplysninger, der alene indsamles og behandles med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Sådanne personoplysninger er ikke omfattet af retten til sammenstilling af oplysninger i databaser, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 2.", står der i afslaget.

Se hele besvarelsen på aktindsigtsanmodningen til højre for artiklen.

Forhindrer ikke dataudtræk Ifølge offentlighedsrådgiver og mediejurist Oluf Jørgensen er begrundelsen for afslaget ikke korrekt:

"Den undtagelse, der henvises til, er en undtagelse, der betyder, at man ikke kan trække oplysninger ud om de enkelte elever. Ligesom man ikke kan trække oplysninger ud om patienter og klienter. Men det er ikke en undtagelse, der forhindrer dataudtræk i statistisk form", siger Oluf Jørgensen. Han forklarer, at undtagelsen kom med i offentlighedsloven, fordi der også gives mulighed for at lave dataudtræk fra personregistre, og i den sammenhæng var det vigtigt, at man ikke skulle kunne identificere personer.

Klager til Ombudsmanden Folkeskolen ønskede til denne artikel en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Men i stedet er det endt med en skriftlig kommentar, hvor Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyser:

"De data, der indsamles som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, offentliggøres ikke alle på én gang, men løbende i analyser og forskningsrapporter. Ministeriet og de involverede forskere har i den forbindelse en forpligtelse over for skoler, elever, forældre, undervisere og skoleledere, der medvirker i følgeforskningsprogrammet til kun at offentliggøre data, som er kvalitetssikret efter forskningsmæssige standarder", skriver ministeriet, hvorefter det garanteres, at elevernes forhold til den længere skoledag offentliggørs, når den næste statusrapport offentliggøres:

"Det gælder også spørgsmålet om skoledagens længde, hvor data endnu ikke er behandlet. I 2016 vil besvarelserne på spørgsmålet om elevernes syn på skoledagens længde blive offentliggjort som en del af den tredje årlige kortlægningsrapport om elevernes syn på den nye folkeskole".

Fagbladet Folkeskolen klager til Folketingets Ombudsmand over afslaget på aktindsigt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.