on. 6. jan. 2016 kl. 07:00

Elevernes oplevelse af skoledagens længde mørklægges

Forskning
  • Elevernes holdning til skoledagens længde var ikke med i SFIs rapport "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever".
    Elevernes holdning til skoledagens længde var ikke med i SFIs rapport "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever".
Flere billeder: 1 2
Af: Esben Christensen, Sebastian Bjerril

Undervisningsministeriet har spurgt over 16.000 elever, hvad de synes om skoledagens længde. Men offentligheden kan ikke få adgang til elevernes svar, som fagbladet Folkeskolen ellers har søgt aktindsigt i.

Hvad mener eleverne om skoledagens længde?

Det spørgsmål er helt centralt, efter Danmark med folkeskolereformen er kommet op på en global OECD-førsteplads i antallet af timer til eleverne.

Nu kan folkeskolen.dk dokumentere, at der findes et svar på spørgsmålet - men svaret må ikke offentliggøres.

Spørgsmålet er nemlig blevet stillet i Undervisningsministeriets undersøgelse af folkeskolen efter reformen. 16.293 elever fra 5. 7. og 9. klasse svarede i foråret 2015 på undersøgelsen. Resultaterne er blevet videnskabeligt behandlet af SFI, der i øvrigt vurderer, at "undersøgelsesgruppen i praksis betragtes som værende repræsentativ for alle elever i folkeskolen".

De mange elever har svaret på spørgsmålet om skoledagens længde sammen med en række andre spørgsmål, og mange af svarene er blevet offentliggjort i rapporten: "Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever". Men det nævnes ikke i rapporten, at eleverne også er blevet bedt om at vurdere skoledagens længde. Ligesom elevernes svar på spørgsmålet ikke er med i de ellers fyldige bilag, som er knyttet til rapporten.

SFI: Vi har prioriteret anderledes
Chantal Pohl Nielsen er seniorforsker og projektleder hos "Det Nationale Forskningscenter for Velfærd"(SFI). Hun stod i spidsen for forskergruppen, der står bag rapporten, hvor 2. dataindsamling blev behandlet. Hun forklarer, at det handler om prioriteringer, når elevernes svar på den længere skoledag ikke er med.

"Vi har simpelthen valgt noget andet, som vi syntes, at vi vil fremhæve. Vi har vurderet, at vi overordnet set ville prioritere to andre temaer - lektiehjælp samt fysisk aktivitet og bevægelse. Der var mange flere spørgsmål, der handlede om lektiehjælp, både i hjemmet og i skolen og kvaliteten af lektiehjælpen. Det samme gælder fysisk aktivitet. Så på den måde syntes vi, at der var mere kød på de to temaer", siger Chantal Pohl Nielsen.

Hun understreger desuden, at selvom det er en præmis for rapporten, at den "beskriver, hvordan danske folkeskoleelever oplevede deres skoledag i foråret 2015", og at alle oplysninger i rapporten er øjebliksbilleder, så gælder det for elevernes svar på skoledagens længde:

"For netop sådan en enkeltstående variabel, som for eksempel elevernes syn på skoledagens længde, giver det efter min faglige vurdering ikke meget mening at se på isoleret set. Den er først interessant, hvis man enten sammenligner over tid, som så først meningsfyldt kan gøres i 2016, eller sammenholder den med andre variable for at se på eventuelle mønstre eller sammenhænge i data", siger Chantal Pohl Nielsen.

Hun forklarer, at selvom SFI har behandlet data i rapporten, er det Undervisningsministeriet, som er dataejere. Så selv hvis hun gerne ville sende elevernes svar på den længere skoledag til fagbladet Folkeskolen, ville det kræve accept fra Undervisningsministeriet. En accept som ministeriet ikke ønskede at give, da Folkeskolen spurgte.

Afslag på aktindsigt
Efter både en mundtlig og skriftlig henvendelse endte fagbladet Folkeskolen med at begære aktindsigt i både de spørgeskemaer, som eleverne er blevet udspurgt efter, samt elevernes svar på disse.

Den første del: Spørgeskemaerne, har Folkeskolen fået aktindsigt i.

Mens der er givet afslag på den anden del - elevernes svar.

"Vi har ikke givet dig aktindsigt i elevernes besvarelser. Årsagen er, at der er tale om personoplysninger omfattet af § 10 i lov om behandling af personoplysninger, der alene indsamles og behandles med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Sådanne personoplysninger er ikke omfattet af retten til sammenstilling af oplysninger i databaser, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 2.", står der i afslaget.

Se hele besvarelsen på aktindsigtsanmodningen til højre for artiklen.

Forhindrer ikke dataudtræk
Ifølge offentlighedsrådgiver og mediejurist Oluf Jørgensen er begrundelsen for afslaget ikke korrekt:

"Den undtagelse, der henvises til, er en undtagelse, der betyder, at man ikke kan trække oplysninger ud om de enkelte elever. Ligesom man ikke kan trække oplysninger ud om patienter og klienter. Men det er ikke en undtagelse, der forhindrer dataudtræk i statistisk form", siger Oluf Jørgensen. Han forklarer, at undtagelsen kom med i offentlighedsloven, fordi der også gives mulighed for at lave dataudtræk fra personregistre, og i den sammenhæng var det vigtigt, at man ikke skulle kunne identificere personer.

Klager til Ombudsmanden
Folkeskolen ønskede til denne artikel en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby. Men i stedet er det endt med en skriftlig kommentar, hvor Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyser:

"De data, der indsamles som led i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, offentliggøres ikke alle på én gang, men løbende i analyser og forskningsrapporter. Ministeriet og de involverede forskere har i den forbindelse en forpligtelse over for skoler, elever, forældre, undervisere og skoleledere, der medvirker i følgeforskningsprogrammet til kun at offentliggøre data, som er kvalitetssikret efter forskningsmæssige standarder", skriver ministeriet, hvorefter det garanteres, at elevernes forhold til den længere skoledag offentliggørs, når den næste statusrapport offentliggøres:

"Det gælder også spørgsmålet om skoledagens længde, hvor data endnu ikke er behandlet. I 2016 vil besvarelserne på spørgsmålet om elevernes syn på skoledagens længde blive offentliggjort som en del af den tredje årlige kortlægningsrapport om elevernes syn på den nye folkeskole".

Fagbladet Folkeskolen klager til Folketingets Ombudsmand over afslaget på aktindsigt fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
on. 6. jan. 2016 kl. 08:53 Flemming Ernst

Kredsformand, Hvidovre Lærerforening

Ja, man skulle da også nødig offentliggøre de synspunkter, som de elever, der er direkte involveret, har. Det kunne jo være de mente noget andet end folkeskolereformens mødre og fædre. I øvrigt gav en del af eleverne udtryk for deres holdning ved en demonstration i ... Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 09:37 Tomas Hansen

Lærer

Kvalitetssikret......
Eller sagt på en anden måde, statistikken skal lige sikres for at den viser det som man gerne vil have og så skal der lige laves en hurraråbsudtalelse, der fortæller om alle de elever, der er SÅ glade, resten ignorerer man - som sædvanligt.

Personligt opleve jeg i...

Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 10:31 Erik Schmidt

Godt arbejde! God artikel!

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 11:37 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Løgn med løgn på
Jamen man kan da også bare spørge 'Danske Skolelever', som har fået tyvedoblet sit ministerielle tilskud. Derfra kommer ingen ubehagelige overraskelser mht 'elevernes' holdninger. Eller 'Skole og forældre', når man vil have 'forældrenes' m... Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 13:58 Anders Bondo Christensen

Sektorforskning eller myndighedsbetjening
Den 3. januar 2014 havde seniorforsker Rasmus Ejrnæs en interessant kronik i Politiken med titlen "Videnssamfundet skranter".

I kronikken beskriver Ejrnæs hvordan og hvorfor forskningen har skiftet karakter fra fra sektorforskning til myndighedsbetjening. Ejrnæs skrev bland...

Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 14:17 Robin Frederiksen

Lærer

Vi kan da selv skabe de data!
Mon ikke vi kunne lokke nogle lærere til at bruge 1-2 minutter på at få deres elever til at svare på, hvorvidt de synes skoledagen er for lang? Man kunne evt. oprette en socrative-afstemning, som derved ville tilbyde eleverne anonymitet, og så kunne læreren blot notere r... Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 20:12 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Robin, hvis lærerne - som du foreslår - i undervisningstiden begynder at spørge eleverne, om de synes skoledagen er for lang, og fremlægger resultatet med afsender, læner de sig op ad en tjenstlig advarsel. Masser af kommuner har mere eller mindre direkte meddelt lærerne... Vis hele teksten

Klag
on. 6. jan. 2016 kl. 21:24 Rikke Weng-Ludvigsen

Lærer

"Det vi ikke vil se, eksisterer ikke" - tanken er på mode!
Tja, verden er blevet så frygtelig enkel ... Når jeg stiger op på badevægten, tager jeg brillerne af - de vejer jo - så kan jeg ikke se resultatet og behøver altså ikke gøre noget ved min vægt (lov) - uagtet hvad problemet med vægten måtte væ... Vis hele teksten

Klag
to. 7. jan. 2016 kl. 08:37 Steffen Aarestrup Nielsen

Lærer

Der er
ironisk, når ministeren selv skriver : "Fordækthed og at skjule viden og informationer skaber ikke udvikling." Her:
http://www.uvm.dk/~/UVM-DK/Content/...

Klag
to. 7. jan. 2016 kl. 09:42 Robin Frederiksen

Lærer

Niels Christian Sauer
Et af de 'nye' mål for folkeskolen er jo ellers, at trivslen skal styrkes. At spørge til elevernes mulige oplevelse af en for lang skoledag ligger da på alle måder i tråd med et sådan mål. Der er jeg nok bare for naiv, men jeg kan altså ikke se, hvordan... Vis hele teksten

Klag
to. 7. jan. 2016 kl. 16:57 Lasse Bak Sørensen

Lærer

Det er vel pligtforsømmelse, hvis ikke landets samfundsfaglærere med deres klasser diskuterer, hvordan lukkethed og mørklægning (nedlæggelse af Irak-kommisionen, hemmeligholdelse af elevvurderinger af skoledagenes længde ...) påvirker demokratiets udfoldelsesmulighe... Vis hele teksten

Klag
to. 7. jan. 2016 kl. 19:08 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Det skulle jeg ikke have skrevet
Robin, du har helt ret, og jeg fortryder det, jeg skrev, fordi det kan medvirke til at intimidere folk. Selvfølgelig har læreren både ret og pligt til at lave en undervisning, der forholder sig til reformen, såvel som til alle andre samfundsforhold, der kan bringes på bane i ... Vis hele teksten

Klag
to. 7. jan. 2016 kl. 23:18 Line Lykke Nielsen

lærer

Mens vi venter.
Mens reformen udvikler sig i det stille og med forsigtige utydelighed fylder os alle med blår i øjnene og håbet sat grundigt på standby, fandt jeg en lille perle af indsigt i en gammel gul sangbog. Det skulle ikke undre, om denne plastikombundne sangbog: "I min klasse" f... Vis hele teksten

Klag