Frederiksberg Kommune
6   1032

Frederiksberg ønsker kortere skoledage mod skolers vilje

Hvis det står til det politiske flertal på Frederiksberg, skal skolebestyrelserne helt kunne sløjfe den understøttende undervisning og lektiehjælpen fra skemaet. Men det ønsker skolebestyrelserne slet ikke. Den lokale lærerforening frygter, at det vil få eleverne til at shoppe mellem kommunens skoler.

Det vækker langt fra begejstring blandt skolebestyrelserne eller lærerforeningen på Frederiksberg, at lokalpolitikerne har søgt Undervisningsministeriet om lov til at give skolebestyrelserne kompetencen til helt at skrotte den understøttende undervisning og lektiehjælp i skoletiden.

Det er selvom om, at af ni skolebestyrelser meldte seks i et høringssvar, at de ikke er interesserede. De resterende tre fandt svartiden på en uge for kort. Heller ikke Frederiksberg Lærerforening støtter op om dispensationsansøgningen. Alle er de enige om, at det vil skabe for stor forskel mellem skolerne på Frederiksberg.   

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi frygter, at det vil skabe et enormt stort skel i kvaliteten mellem skolerne. En skoleleder har udtalt, at han tror, at det vil betyde, at eleverne begynder at shoppe rundt mellem skolerne. Det er jeg enig i. Vi mener, at der skal være en sikring for, at eleven og forældrene får samme undervisningskvalitet uanset, hvilken skole man går på, og det kan vi ikke sikre på denne her måde", fortæller formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard.

Så meget kan skolerne spare på at skære i skemaet

Frederiksberg Kommune har regnet på, hvor meget de enkelte skoler kan spare, hvis de får lov til at ryde skemaerne for understøttende undervisning. Ifølge beregningerne vil besparelsernen ligge mellem 0,9 og 2,6 kroner årligt. 

Lærerforening: Skolebestyrelsen kan ikke forudse konsekvenserne af skrumpede skemaer

Hun finder det især bekymrende, at det er skolebestyrelserne, der ifølge dispensationsansøgningen skal have kompetencen til helt eller delvist at skrotte den understøttende undervisning og lektiehjælpen.

For ifølge hende er skolebestyrelserne ikke i stand til at vurdere de pædagogiske konsekvenser af at lave markant om på elevernes faglige indhold.

"Et typisk forældreperspektiv vil være, at man vil forkorte skoledagen ved at fjerne obligatorisk lektiecafe, fordi man føler, at den er blevet for lang. Derfor ønsker man at dispensere for det her i skolebestyrelsen, og det er en helt legitim holdning. Men man skal være opmærksom på, at det har enorme konsekvenser for barnets skolegang. For så bliver lærerne for eksempel nødt til at genindføre, at lektierne skal laves derhjemme", siger hun.

Hun understreger, at det er lærerne som professionelle, der ved, hvilke læringskrav eleverne skal leve op til. Hun mener derfor, at det er nødvendigt, at det er lærerne og lederne, som er med i drøftelserne af, hvad der skal til for, at eleverne kan nå målene.

Lærerforening: Vi ønsker en ensartet struktur

I stedet for at give skolebestyrelserne frihed til at bestemme skoledagens længde, burde kommunalbestyrelsen i stedet sikre en fortsat ensartet struktur skolerne imellem, lyder det fra den lokale lærermand.

"Og hvis de ønsker en kortere skoledag, burde kommunalbestyrelsen have valgt at bruge muligheden for at veksle den understøttende undervisning til tolærerordninger. Den mulighed fordres allerede i lovens §16b, som kan sikre en bedre inklusion og større mulighed for at differentiere undervisningen", siger Ane Søegaard.

Skolebestyrelsesformand: Vi vil ikke kunne leve op til reformkrav

Skolebestyrelsen på Lindevangskolen er en af de bestyrelser, der er kraftigt modstandere af at få muligheden for at korte skoledagen. Formand Birgitte Nymark frygter, at skolebestyrelser i fremtiden vil føle sig pressede til at tage muligheden i brug, fordi skolerne er økonomisk pressede. 

I høringssvaret pegede bestyrelsen desuden på, at det vil være vanskeligt at leve op til kravet om 45 minutters motion om dagen og ambitionen om den åbne skole, hvis den understøttende undervisning fjernes.

"Selvom man får en dispensation, skal vi som skole stadig leve op til reformens ordlyd, og der er jeg bekymret for, om der er mulighed for at lære de samme ting på kortere tid", fortæller skolebestyrelsesformand på Lindvangskolen Birgitte Nymark.

Samtidig undrer det hende, at politikerne på Frederiksberg lægger op til så store ændringer kun 18 måneder inde i reformen.

"Jeg synes, at det er utroligt, at man allerede vil gå ind og ændre på måden, vi skal gøre det på. Vi har og er stadig i gang med at rette ind og justere for at få det hele til at fungere, så det er alt for tidligt at gå ind og evaluere. Og så synes vi, at det er meget beklageligt politisk signal at sende til skolerne, at det arbejde, de gør, grundlæggende ikke er godt nok", siger hun.

Greve ønsker lignende model

Ifølge ministeriet har Greve Kommune som den eneste indsendt en lignende dispensationsansøgning. Men her gælder ansøgningen kun for skolens indskolingselever. I Københavns Kommune har man tidligere diskuteret muligheden for at søge ministeriet om en lignende dispensation. Men her blev forslaget stemt ned.

Undervisningsministeriet oplyser, at der er indgivet syv ansøgninger, siden reformen blev indført. De tre handler som Frederiksbergs ansøgning om et ønske om at skære i skoleskemaet. Alle tre ansøgninger er fortsat under behandling. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ