Som den eneste skole i Køge har Hastrupskolen valgt at udnytte muligheden for at skære i skemaet, så eleverne fra uge 3 får lidt tidligere fri. Folkeskolen.dk har tidligere skrevet om skoler, der har trimmet skemaet for enkelte årgange, men på Hastrupskolen har man valgt at veksle to lektioner om ugen på alle klassetrin. 

"Den lange skoledag har været en udfordring for vores børn. Derfor har hvert enkelt lærerteam fået muligheden for at diskutere, om det var muligt at konvertere med de børn og elever, de har. Og der har alle teams vendt tilbage, at det vil de gerne arbejde med. Så man kan sige, at vi samlet set har vi valgt at bruge hele pakken. Skolebestyrelsen har godkendt det, da det er dem, der har kompetencen i Køge Kommune", fortæller skoleleder Thomas Kielgast.

København: SF bremser skolebestyrelser fra at bestemme skoledagens længde

Det er de enkelte lærerteams, der selv har afgjort, hvad de ønsker at bruge lektionerne med en ekstra voksen til, fortæller han.

"Nogle steder handler det meget om det faglige synspunkt. Andre steder kan det være nogle sociale dimensioner i klassen, man gerne vil arbejde med, og så kan der være nogle årgange, som har nogle helt tredje udfordringer. Hvert enkelt team har meldt ind og sagt, hvor de gerne vil have det ekstra fokus i den understøttende undervisning. Der er sågar nogle, der gerne vil bruge det til at arbejde med noget teori i idræt", lyder det fra skolelederen.

Skoleleder: Vi holder os inden for loven

Skolen vil evaluere ordningen omkring påske, og så tager skolen ordningen op igen, når der skal lægges skemaer for det kommende skoleår, hvor det skal besluttes, om skolen vil fortsætte med det nedsatte timetal.

"Selvfølgelig skal vi være helt klar over, om vi holder os på den rigtige side af folkeskoleloven. Jeg har læst noget af det, som ministeren har skrevet, og jeg synes bestemt, at vi holder os på den rigtige side, fordi jeg synes, at vi kan argumentere for, hvorfor vi gør de her ting", siger Thomas Kielgast.

Minister: Understøttende undervisning kan klares på én time om ugen

Muligheden for at konvertere undervisningen kommer oveni, at skolen har lavet en helt ny fagfordeling, hvor de lærere, der underviser mest, fremover skal undervise en time mindre. Skolen har derfor brudt alle skemaerne helt op, og det har gjort det lettere at placere de timer på skemaet, hvor der skal sendes en ekstra voksen ind i lokalet.

"Det har gjort det nemt at lave skemaerne i forhold til den understøttende undervisning, at vi er startet helt fra nul igen. Alle har meldt ind og sagt; 'vi vil gerne have den understøttende undervisning der og der, og vi vil gerne have de og de mennesker med i undervisningen'. Og når vi kommer ned på lærerniveau, så er det med forskellige kompetencer, man vælger at sætte ind på de forskellige årgange", fortæller han.

Det vil hovedsageligt være pædagoger, der sættes ind i de klasser, hvor der gøres en indsats for at øge trivslen, mens et fagligt fokus typisk vil sende en ekstra lærere ind i klasselokalet, fortæller han.

Skolebestyrelse: Mærkeligt vi er de eneste, der skærer i timerne

Det er en enig skolebestyrelse, der står bag godkendelsen af skolens ønske om at korte skoledagen for alle skolens elever, fortæller skolebestyrelsesformand Søren Johansen. Derfor glæder det ham, at kommunalbestyrelsen lader det være op til skolebestyrelserne i kommunen at give tilladelse til at skære i skoledagen til gengæld for timer med en ekstra voksen.

Hvidovre åbner for kortere skoledage

"Vi var rigtigt glade for, at man i Køge Kommune har givet mulighed for, at det er skolebestyrelserne selv, der træffer beslutningen. I vores hoved giver det rigtigt god mening, at den enkelte beslutning træffes ude på den enkelte skole", siger Søren Johansen.

Han er overrasket over, at Hastrupskolen er den eneste skole i kommunen, der har valgt at benytte muligheden for at skære i skoleskemaet.

"Jeg synes faktisk, at det er mærkeligt. Jeg kan godt forstå, at der kan være forskellige vurderinger af behovet for det, og derfor undrer det mig ikke, at der vil være nogle skoler, der ikke gør det. Men det undrer mig, at vi er de eneste", siger han.

Jacob Mark: Vi sender endnu et brev ud

Men det er ikke så underligt, hvis man spørger SF's undervisningsordfører på Christiansborg Jacob Mark. Indtil oktober i år sad han i byrådet i Køge som formand for Børneudvalget. Han mener, at skolerne holder sig tilbage, fordi de ikke ved, hvad de kan få ud af at konvertere den understøttende undervisning.

Forskere: Rekordtimetal giver ikke nødvendigvis meget mere undervisning

"Jeg tror, at der stadig er mange, der simpelthen ikke forstår, hvor store muligheder der er i det, hvis økonomien er til det", siger han.

Han fortæller, at forligskredsen bag folkeskolereformen inden længe sender endnu et brev ud, der i flere detaljer end hyrdebrevet forklarer om muligheden for at veksle den omdiskuterede undervisning. Og til januar afholder han selv et oplæg for skolebestyrelsesformændene i Køge Kommune og Omegn om mulighederne for at konvertere undervisningen.

"Det er et slags kursus, hvor jeg forklarer skolebestyrelsesformændene præcist, hvad der er af muligheder for at veksle. Så har de i hvert fald et bedre grundlag for at træffe det valg", fortæller han.