Siden 2008 har medlemmerne i Danmarks Lærerforening haft mulighed for at afprøve klagesager mod foreningen ved en uafhængig instans. Hidtil har professor i forvaltningsret Carsten Michael Henrichsen taget sig af de otte klager, som har været. Men pr. 1. januar er det forligsmand Mette Christensen, der som ny opmand vil tage sig af klager. Hun ser frem til at arbejde med skoleområdet.

"Jeg synes, det er spændende at få muligheden for at se ned gennem en organisation og prøve at se, hvordan forholdet er mellem organisationen og medlemmerne. Og så hører jeg til en alder, hvor der var rigtigt mange af mine veninder, der blev lærere. Så jeg har hørt rigtigt meget om, hvordan det er at være på skolerne. Så det bliver sjovt at få lov til at se det mere generelt", fortæller Mette Christensen.

Hun har været forligsmand siden 1993, hvor hun har haft til opgave at bistå arbejdsmarkedets parter under overenskomstforhandlinger, og indtil i år har var hun vicepræsident i Sø- og Handelsretten. Og med en lang karriere som dommer føler hun sig godt klædt på til opgaven som DLF's nye opmand.

"Som dommer har jeg altid været vant til at træffe afgørelser i konkrete sager. På den måde minder det om meget af det, jeg har lavet tidligere. Så jeg føler mig godt rustet til opgaven", siger Mette Christensen.

Enklere klagesystem i DLF

Har ikke planer om at revolutionere DLF

Som foreningens ny opmand får hun mulighed for at sætte sit personlige præg på linjen for kommende afgørelser. Men om udnævnelsen af hende som ny opmand vil få betydning for afgørelserne i kommende sager, tør hun endnu ikke spå om. Hun tvivler dog på, at medlemmerne vil opleve ændringer med hende ved roret.

"Hvis jeg er uenig i den måde, der tidligere er truffet afgørelser, så vil jeg gøre det på en anden måde. Men det kan jeg ikke forestille mig, at der er. Sekretariatet har en vældig stor erfaring og viden, så jeg har fuldstændig tiltro til, at alt har kørt, som det skal. Så jeg har ingen planer om at revolutionere Danmarks Lærerforening", fortæller hun.

DLF får opmand

En klagesag kan først ende på opmandens bord, hvis et medlem ikke er tilfreds efter, at sagen har været behandlet af kredsen eller i foreningens sekretariat. Siden ordningen blev indført har den nuværende opmand behandlet otte sager. I to af sager har medlemmet fået medhold, mens ét medlem har fået delvis medhold i sin klagesag.