Da jeg for 15 år siden arbejde i et andet fag, hvad jeg en kollega, som var meget dygtig til hans arbejde, var stabil, passede sine pligter til punkt og prikke. Præcis, som jeg ønsker at alle bør gøre. Når vi gik der på vores lange tolv timers vagter, var det mest mig, som talte, og ind imellem forsvandt han - underligt nok! Vi fik da nogle gode snakke, selvom det ikke altid var så positive udmeldinger, som han gav mig. Jeg husker særligt en udmelding, som lød: “Ja, man kan skrive tykke bøger om alt det du ikke forstår!”. Dengang blev jeg nok lidt underlig over den besked, men jeg har flere gange siden måtte give ham ret.

Skolebestyrelserne skal føre tilsyn med skolen, og i forbindelse med indførelse af reformen skal skolebestyrelsen følge implementeringen. De skal lytte til elever, forældre og lærere. De skal holde øje med skolelederens virke, hvordan denne sikrer kvalitet i lærernes forberedelse, en smidig tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid, bevægelse i skolen, hensigtsmæssigt udnyttelse og tilrettelæggelse af understøttende undervisning mm.

Med reformen følger der læringsportaler, hvor forældrene dagligt kan følge deres barns læring, og de kan se, hvordan Lille John klarer sig i forhold til test generelt, og den omtalte nationale test. Der medfølger også Den gode klasse, forældrearrangementer, hvor forældrene skal prøve at gå i skole, undervises i læringsportaler, og hvis forældrene undrer sig over, at Lille John har fået en note i kontaktbogen på grund af en uheldig opførsel, så afholdes der møder, så det står klart, at Lille John ikke er blevet uretfærdigt behandlet.

Skolebestyrelserne i Danmark er blevet sat på arbejde, og jeg har stort respekt for deres arrangement, da det i udgangspunktet er det godt, hvis forældrene er aktive på skolen, men handler det om at gøre forældrene glade, ekstra kontrol fra undervisningsministerens side eller er det til gavn for børnene?

Ifølge Folkeskolen.dk den 17/11-15 udtaler Kora: At lærerne ofte møder uforberedte til timerne, fordi de har svært at nå det. De skriver endvidere, at to tredjedele af lærerne er uenige eller meget uenige i, at folkeskolereformen har gavnet kvaliteten i skolen, og dette begrundes i den manglende tid til forberedelse.

Den nye reform ønsker et tættere samarbejde mellem lærerne, og mellem lærere og pædagoger, og dette er ifølge Kora også en udfordring. Lærerne underviser flere timer om ugen, pædagogerne er inddraget i undervisningen, og når lærerne underviser om formiddagen, og pædagogerne arbejder i SFO/DUS om eftermiddagen, er det svært at få enderne til at hænge sammen.

Der er forskel på, hvor hurtige de forskellige kommuner og skoler er til at indføre reformen, og det kan der være flere gode grunde til. Jeg er nok lidt, som min gamle kollega. Hop i arbejdstøjet og tag en kiks, men jeg må erkende, at jeg har taget fejl, da jeg gik ind for denne metode. Mange virksomheder laver med fordel omstruktureringer, men enhver omstrukturering tager tid. Der er mange ændringer, som skal implementeres og forstås af alle medarbejdere, og det sker sjældent lige hurtigt, hvilket kan give konflikter af forskellig art. Heppekoret til den nye reform, er så ivrige efter, at den skal lykkes, at det kan ende med at mislykkes, hvis både elever, forældre, lærere og ledere drukner i nye tiltag. Jeg er i udgangspunktet en del af “heppekoret”, men jeg er usikker på hastigheden - måske også på grund af de manglende midler til implementeringen!

Den finske skole har ofte været nævnt, som noget stort og beundringsværdigt. Mange har været på studieture og har klappet i hænderne af begejstring. Eleverne i Finland scorer højt i PISA-undersøgelserne i forhold til Danmark, de er glade, får et varmt måltid mad hver dag, og lærerne underviser 24 lektioner pr uge. Der er mange grunde til at den Finske skole fungerer, men en af dem er ifølge Jan Andersen i Jyllands-Posten den 27/2-13, at når der indføres nye undervisningsmetoder, bliver de evalueret meget meget grundigt, inden de tages i brug.

Jeg ønsker ikke at droppe ambitionerne i Danmark, men måske kan vi skrue lidt ned for tempoet, så alle kan følge med. Som det er nu løber alle meget hurtigt, men lærere, pædagoger og forældre skal jo også have tid til at tage sig af børnene - det er jo dem, det hele handler om.

Når vi med hastværk kører reformen igennem, gør vi det så for børnenes skyld, Ministerens, forældrenes eller er det bare for at se godt ud i en PISA-undersøgelse? Og hvis vi gerne vil se godt ud, hvorfor gør vi så ikke, som i Finland - det virker jo ifølge PISA-undersøgelserne!

Jeg er i tvivl, men tvivlen kan jeg sikkert skrive tykke bøger om.