Forelæsningen blev afholdt på DPU under overskriften:

Education and learningRisky processes or imposed metric?

ved

Cathrine Hasse, Professor Ph.D. i antropologi

Jan Derry, Professor of Philosophy of Education ph.D

Tim Ingold, Antropolog, ph.D

Først vil jeg skrive, at jeg bevæger mig ud på ukendt farvand – posthuman teori, referentialisme, filosofisk og antropologisk forelæsning – endda på engelsk. Betragt derfor ikke dette som et referat eller en fyldestgørende og korrekt fortolkning af forelæsningerne men en fortolkende formidling, krydret med lidt tanker og refleksioner der meldte sig hos mig undervejs og bagefter.

********************************

Cathrine Hasse, Professor Ph.D. i antropologi

Posthuman Learning

Vi er inde i et interdisciplinært felt med teknologi, biologi, hvor læring er omdrejningspunkt.

Den posthumane uddannelse handler om kontrollérbar forbedret læring, i modsætning til Biesta – uddannelse er ikke risikofri, den er uforudsigelig, fuld af risiko, hele grundlaget som gør uddannelse mulig.

Den såkaldte ”Learnification” diskurs, hvor læring placeres i den lærende og undervisers rolle nedtones skal tages alvorligt. Det blokerer nemlig for synet på elevers behov for formål, indhold – at lære noget fra nogen. Det meget udbredte ”Teaching to the test”, hvad som kan kaldes for Algoritmisk læring, er baseret på output, som vi ser i TIMMS, PISA, og vurdering med algoritmer, som er blevet til en storindustri.

Hjerner med repræsentationer skal have puttet algoritmer ind, defineret af bl.a. PISA og applikationer udvikles med ”Deep machine learning”, med prædefinerede repræsentationer og fokus på performativitet.

Biesta advarer mod forsvinden af læreren. I denne form for læring erstattes mennesker af maskiner, også i undervisningen, hvor der automatiseres med algoritmelæring. Arbejdsmarkedet hægtes sammen med automatisering, der er MOOS (Massive Open Online Courses), store universiteter tilbyder gratis uddannelser i automatiserede processer, Automated Learning Processes. Der er tale om softwareprogrammer. Eksempelvis på iPad, hvor software automatiserer læringen, angiveligt er læringssoftwaren tilpasset mennesket – men er det ikke snarere mennesket som tilpasses læringssoftwaren? Lærer det eleverne at tænke? Mange lærere er glade for det, det er til at betale, forskellige udbydere påstår at tilbyde unikke forløb til unikke børn, men altså, kun unikke på algoritmemåden!

Cathrine pointerede lige, at hun altså ikke var imod teknologi! Men ved dem, der laver alt dette, hvad læring egentlig er? Dem, som laver maskin-læring?

(Cathrine viste et billede af en smuk børnefigur, som i det indre var en ”maskine” med små tandhjul)

”Learnification” som Biesta omtaler er ikke kun en diskurs, men en transformering af de lærende! Det er virkelighed! Der vil ikke længere blive behov for lærere og skoler, men automatiserede lærende. Der er brug for en posthuman læringsforståelse! Der skal anerkendes, at mennesket skal forstås som en krop blandt andre mennesker. Teknologien har altid formet mennesket og virket i vores liv. Teknologien er ikke ”uskyldig”. Vi skal vende os mod Biestas ”Hold fast i lærerne!” og mod hvad Biesta kalder for ”den smukke risiko”. Der er brug for en ny diskurs!

Der skal læres decentreret med involvering i det kulturelle miljø, som udfordrer ”Learnification” – arbejde i materialistiske miljøer, vi er aldrig i ”kontrol”, der skabes opmærksomhed gennem kulturelle links, kroppen, det sansende, i verden vi går gennem, miljø er multistabile, der skal skabes ”risikofyldt” ild i studerende.

Teknologien skal ”tænde”, ikke ”kontrollere” risikable brande! Frem for metaforen ”at hælde viden på” – handler det nærmere om at ”optænde brændet” for at ”tænde ilden”.

Egen opsummering:

Vi risikerer at skabe en ”Homo Algoritmus” (mit eget begreb) hvis ”Learnification” får lov til at fortsætte. Algoritmiske mennesker, der alene lærer vha. algoritme maskinlæring. Det handler altså ikke om HVAD der læres, men at mennesket TRANSFORMERES! Vi har brug for en ny kurs – hvor Biesta ”smukke risiko” omtales.

********************************

Jan Derry, Professor of Philosophy of Education ph.D

Inferentialism and Learning

Med henvisning til inferentialisme (som kan betegnes som en filosofisk retning der beskæftiger sig med det meningsskabende bag en ytring, heraf især dens relation til andre ytringer, logisk argumenteret - egen forklaring). Jans forelæsning havde også reference til Vygotsky og betydningen af kulturens medierende rolle.

Læring er vigtigere end den teknologi, der benyttes. Spørgsmålet er, hvilke formodninger der ligger der bag anvendelsen af teknologien? Der ligger nogle antagelser, blandt andet, at vi er ude over vidensalderen, idet man antager, at alle blot kan hente info ved at trykke på en knap (jf. Reich). Der ses også en opsplitning mellem verden og sind, en brutal materialitet uden mening (jf. McDowell). Men vi har ”en anden verden” som allerede er der ved fødslen.

Der foreligger en svag og smal forståelse af erfaring. Med inferentialismen kan normativitet undersøges. Jf. Rouse ligger der ”allerede” noget foruddefineret, et ”rum af mening”, vi er allerede i et miljø med mening.

Med reference til en opgave i en skole, hvor elever skulle lave fortolkninger af eksempelvis Bibel, Profeti efter et undervisningsforløb, viste det sig, at eleverne ikke forbandt sig med den strengt formidlede viden skolemæssigt, men forbandt begreberne med kulturelle symboler, eksempelvis en ”Harry Potter” bibel, en ”Bilbibel”, profetier kom til at handle om mode, priser på modetøj etc. Jf. Peregrin er vi ”symbol-mongers”! Hvad gør os menneskelige? Er det vores kognitive evner? I Monty Hall dilemmaet vandt duer over mennesker. I antromorfistiske eksperimenter sammenlignes duer og mennesker, og chimpanser og mennesker. I nogle af eksperimenterne viser det sig, at der ikke er så stor forskel hvad angår hukommelse og mentale evner. Hvad er forskellen på mennesker og dyr?

Jf. Brandon har praktisk know-how forbindelse til situering. En normativ kontekst er nødvendig, for at kunne føle forbindelse med verden jf. McDowell. Der ligger en historisk og akkumuleret visdom om hvad der skyldes hvad. Vi binder os til normer – og vi lærer ved social genkendelse. Med reference til Vygotsky og Kant, menneskets udøvelse af myndighed og evnen til at kunne vurdere, blev Brandons Concepts, koncepter, introduceret.

Der blev fra salen spurgt til sammenhængen mellem fænomenologi/Heidegger og inferentialismen, hvor Jan svarede, at Heidegger beskæftiger sig med objekter, hvor inferentialismen beskæftiger sig med koncepter (som inkluderer objekter). Koncepter har altså en bredere betydning.

Den ”formelle skole” har fokus på repræsentationer. Vi må spørge: Hvordan får elever adgang til praksisser, normativitet - inferentialismen er levende og dynamisk.

Egen opsummering:

Den tilgang vi oplever, hvor viden anses som repræsentationer af virkeligheden, uden forbundethed med de internt forbundne koncepter af indbyrdes betydninger, afskærer den lærende fra kulturen og normativiteten, som er nødvendig for at være forbundet med verden. Inspirationen af mediering af kulturen jf. Vygotsky er tydelig.

********************************

Tim Ingold, Antropolog, ph.D

Humanifying in Practice: Looking, Listening and the Education of Attention

Tim tog med udgangspunkt i Ramon Llull, en mystiker og filosof fra det 13. århundredes fat i, at ting er, hvad de gør. Eksistens afhænger af aktivitet. Mennesket er defineret i forhold til de aktiviteter, det udfører. Et nyt begreb Humificare (italiensk) – Humanify blev præsenteret. Mennesket skal forstås som verbum, og ikke som subjekt – ”at menneske”.

Humanifying er at ”smede eksistensen” ind i en fælles verden, som ikke er givet á priori, men som vi kontinuerligt skal arbejde på. Senere kom Regazza ind på det samme med en lignende beskrivelse, med en anden grammatisk form for menneske som en opgave, faciendum ikke faktum.

Der ligger en kritisk forskel mellem:

”Becoming human” – som indikerer en slags slutstadie … og

”Human becoming” – som er en løbende proces, en fortsat smeden i relationer til andre

-----------------------------------------------------------------------------------

(Tim skrev to linjers tekst for at anskueliggøre de forskellige syn på whiteboard):

Humanising – Undergoing – Maze – Intentionality - Educare

                         In-Doing

                          Doing-In

Humanifying – Undergoing – Labyrinth – Attentionality - Educére

-----------------------------------------------------------------------------------

Man kan aldrig blive mere eller mindre menneskelig, et barn er lige så menneskelig som en voksen.

Ifølge teologen Nelson Weimann (1961) skal der skelnes mellem doing og undergoing. Hvis man eksempelvis konstruerer et nyt kreativt design, i processen som mennesket gennemgår, skabes personligheden sammen med andre i det sociale liv ”gør vi” i ”undergoing” – det kreative liv, det sociale liv selv!

Hvad er relationen mellem doing og undergoing? Undergoing er passiv – handlingen ligger i undergoing. Doing er aktiv – handling gøres. Kan undergoing være aktiv? I doing – handlingen, er man handlende/do’er, da der ligger noget inde i handlingen. Opgaver er ikke kun hvad der skal gøres, men også hvad du føler du skal gøre – undergoing i doing eller doing i undergoing. Jf. Hannah Arendt er der en dualitet, forholdet mellem bøddel og offer er gensidigt, de følges ad.

I en ”maze” er der et endeligt mål, frihed i determination, flere valg og mulige ruter, som ikke kan overskues og forskellige stokastiske sekvenser af valg. I en ”labyrinth” er der kun én mulighed, ingen færdige mål, man skal se sig godt for, så man ikke farer vild, der er ikke valg, man må underkaste sig i forhold til ruten. I ”maze” skabes der intentioner indefra, bevægelsen er indeni, at blive flyttet. I ”labyrinth” er det bare fremad, at se hvor man er, en konstant opmærksomhed, at blive kastet i et tidsmæssigt nu!

Kontrasten i relation til uddannelse:

I Educare ”fyldes flasken” (metaforisk). I Educére ledes novicer ud i verden, frem for verden i dem (jf. Biesta og den tidligere nævnte ild-metafor som Cathrine Hasse nævnte tidligere). Der skal være noget af begge, men balancen er væk i mainstream uddannelsen, idet der er fokus på Educare. Problemet med Educare er repræsentationer-idéen om viden. Verden slipper hele tiden fra os, vi er tomhændede, kan ikke åbne for verden og vice versa.

Med reference til en filosof handler det om at have et perspektiv og artikulere det.

Exposition: Om at blive trukket væk fra enhver position, jf. excentricity (Biesta) – i modsætning til jf. Gibson – langs en sti af perceptioner, ikke fra én synsvinkel. Ting ændrer sig, afhængigt af hvordan vi ser dem. Education of Attention! Problemet er, at det er, som om alt er lagt ud, ventende på at blive erkendt. Der skal afventes opmærksomt, mens det er eleven der venter på verden, hvad der er givent på vejen, at blive åbnet op og klar i forhold til at blive åbnet op for verden (med reference til Biesta). Vi ser viden, men ikke os selv. Jf. Gibson kan ”rejsen” anskues som novice til ekspert. Men også underkastelsen ud i verden, risikoen, det er en risikabel affære.

I Educare: Immunisering (lukning på grund af viden)

I Educére: Åbne op for verden, en eksistentiel risiko

- med en opmærksomhed, ikke kun på hvad der er ”nu” men hvad der er på vej til at komme. Vi venter på verden – og verden venter på os.

Intet sind kan fungere uden en krop, miljø, verden, men midt i det hele. Mellem underkastelse og mestring, opmærksomhed og afstemning.

Egen opsummering:

Der skal skelnes mellem ”Humanisation”, den gængse opfattelse af menneskelighed som noget der allerede eksisterer, til ”humanifying” som en bevægelse, at mennesket er medskaber af menneskeligheden i relationer med andre. Uddannelsesmæssigt betyder det, at begge tilgange skal anvendes, og ikke kun den gængse, ”humanisation”, herunder også konsekvenserne i forhold til Undergoing in doing vs Doing in Undergoing (her kommer jeg til at tænke på Dewey).

Tak til arrangørerne for en spændende forelæsning

Link til omtale af forelæsningerne:

http://edu.au.dk/aktuelt/arrangement/artikel/education-and-learning-risky-processes-or-imposed-metrix/