Klik på kortet i artiklen for at se, hvordan stemmeprocenten blev i din kreds.

Bondo: Vi skal arbejde for højere stemmeprocent

Fire ud af ti medlemmer af Danmarks Lærerforening stemte til hovedstyrelsesvalget. Formand for DLF Anders Bondo mener, at det er acceptabelt. Han synes dog, at DLF bør have ambitioner om en højere stemmeprocent til næste hovedstyrelsesvalg. Se hvor høj stemmeprocenten var i din kommune.

Publiceret Senest opdateret

Flest og færrest stemmer

Her blev flest stemmerafgivet: 

Ballerup 79,5

Esbjerg: 76,1

Thy-Mors 71,6

Her blev færrest stemmer afgivet:  

Nordfyns 19,5

Randers: 19,0,

Gribskov 18,3.

 

Find din egen kreds stemmetal

ved at klikke på kortet i denne artikel 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærerne i Ballerup Lærerforening, hvor Morten Refskov er formand, var de flittigste til at klikke stemmer ind til hovedstyrelsesvalget i DLF - stemmeprocenten nåede her op på 79,5 procent. I Gribskov endte stemmeprocenten på blot 18,3 procent. Folkeskolen.dk har lavet et kort, hvor du kan se, hvor høj stemmeprocenten i din egen kommune endte med at blive. Samlet set stemte 40,5 procent af Lærerforeningens medlemmer.  

Valgslutspurt: Pinligt med lav stemmeprocent

"Det er klart, at jeg synes, at jo højere valgdeltagelse, der er, jo bedre er det for os alle sammen. Når det er sagt, så er jeg glad for, at vi alligevel kom så højt op, som vi gjorde", siger Anders Bondo.

DLF's ledelse er valgt - se den nye hovedstyrelse her

Han tror, at eksempelvis det, at lærerne skulle bruge nem-id til valghandlingen, har været en praktisk barriere.

 

"Alle har ikke nem-id med i skole, og det gjorde det mere besværligt. Vi skal være opmærksomme på, om der er nogle praktiske ting, vi kan gøre bedre. Jeg sendte et brev ud i fredags for at sige, husk lige at stemme. Det skal vi måske ikke bare gøre i 11. time, men gøre mere opmærksom på det i halvåret før et hovedstyrelsesvalg", siger Anders Bondo. Han mener, at den kommende hovedstyrelese i god tid inden næste valg om fire år skal tage en drøftelse af, hvordan hovedstyrelsesvalg afvikles. 

"Vi skal gøre det bedre, end vi har gjort i år".

Kritik af stemmeprocenten

Og der er flere, der mener, at der er plads til forbedringer.

På folkeskolen.dk's facebookprofil er der flere kommentarer til valgdeltagelsen.

"Bedre stemmeprocent!!", skriver Søren Duus.

"Dybt beskæmmende at kun 40% af folkeskolens lærere deltager i denne vigtige demokratiske handling", skriver Hans Peter Mandrup Nielsen.

"Den lave stemmeprocent skyldes nok resignation på grund af hele situationen. Der var også en vis resignation at spore i kandidaternes valgoplæg i Folkeskolen. Markante budskaber var der i hvert fald ikke mange af", skriver Vagn Olsen.

Også Birgitte Reindel, som stillede op til hovedstyrelsesvalget, men ikke opnåede valg opfordrer den kommende hovedstyrelse til at tænke nyt.  

"Jeg ønsker dem held og lykke i den nye hovedstyrelse. Der er nok at se på. Selv om valgdeltagelsen er steget fra denne gang til nu, så synes jeg den er alt for lille, jeg synes, man bør overveje, hvad man kan gøre anderledes", siger Birgitte Reindel til folkeskolen.dk.

Kandidater uden bagland kom ikke ind

Bondo: DLF skal have højere ambitioner 

Og Anders Bondo Christensen er enig i, at DLF skal have ambitioner om at få en højere stemmeprocent.

"Når jeg ikke er så skuffet, er det fordi, vi har kunnet følge med i valgdeltagelsen. På et tidspunkt, syntes jeg, det så meget bekymrende ud. Men så nåede vil til sidst op på de 40,5 procent. Og det synes jeg er et acceptabelt niveau. Men det betyder ikke, at vi ikke skal have ambitioner om noget bedre. Jeg tror i virkeligheden, at hvis man sammenligner med andre organisationer, så er det ikke så ringe. Men vi har selvfølgelig højere ambitioner".