LL: Justeringer i fremdriftsreform hjælper ikke lærere

Lærerstuderende og undervisere tror ikke på, at justeringerne i fremdriftsreformen vil give forbedrede muligheder for professionsbachelorer til at læse videre på en kandidatuddannelse.

Publiceret

Seks justeringer i fremdriftsreformen:

1. Ophævelse af det centralekrav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)

Det bliver ikke længere obligatorisk, at studerendeskal tilmeldes fag og prøver svarende til et fuldt studieår.Studerende kan igen også få mulighed for at framelde sig eksaminer.Fremover kan institutionerne selv vælge, om der skal være reglerfor, hvor mange fag de studerende årligt skal tilmeldes.

2. Mulighed for studieaktivitetskrav
Universiteterne får mulighed for at fastlægge etstudieaktivitetskrav på op til 45 ECTS-point per studieår på alleeller enkelte uddannelser.

3. Mulighed for løbende karaktergivende prøverog fremlæggelser
Universiteterne får mulighed for at beslutte, atstuderende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet afundervisningen, og at bedømmelsen af disse kan indgå som en del afden samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttendeprøveafholdelse i faget.

4. Forbedrede muligheder for studerende, derer iværksættere eller formænd i frivilligeungdomsorganisationer
Studerende, der også er iværksættere, får bedre mulighedfor undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmeldingtil fag, prøver eller studieaktivitet. Det samme gælder forstuderende, der sideløbende med studiet er formænd for frivilligeorganisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

5. Faglig relevant merit ved studieskift
Aftalen præciserer, at eventuel merit fortsat altid skalvurderes af uddannelserne, og at merit skal være fagligtrelevant.

6. Forbedrede muligheder for faglig suppleringfor ansøgere til kandidatuddannelser
Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTSfaglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremtansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til enkandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærerstuderende, som ønsker at læse en kandidatuddannelse, bliver klemt mellem universiteternes krav og delvis egenbetaling på suppleringskurser. Det hæmmer lige og fri adgang til uddannelse for alle", sådan lyder det i en pressemeddelelse fra formanden for Lærerstuderendes Landskreds Christian Dalby og formanden for underviserne ved Professionshøjskoler og Erhvervsakademier i Dansk Magisterforening Hans Beksgaard.

Regeringen indgik i fredags en aftale om justering af fremdriftsreformen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative.  Dermed genindfører man studerendes mulighed for at supplere op til 30 ECTS-point. Det er en fordel for lærere, som gerne vil fortsætte på en kandidatuddannelse, men mangler eksempelvis videnskabsteori.

Censorer: Eksamen i pædagogik og psykologi er svækket

 

De studerende får mulighed for at supplere efter et betinget optag. 

"Men studerende fra professionshøjskoler risikerer stadig at ende i blindgyder. Både de studerende og underviserne frygter, at så længe taxameterlogikkerne hersker i uddannelsessystemet, vil universiteterne være mindre tilbøjelige til at satse på studerende fra professionshøjskoler. Når der er et begrænset antal studiepladser, hvorfor skulle de så reserveres til studerende, som endnu ikke er endeligt kvalificeret til optag?", lyder det fra Christian Dalby og Hans Beksgaard.

Læs mere

Aftale om justering af fremdriftsreform