"Vi skal bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvad skolernes mulighed for overlevelse er", siger Jette Rønne, formand for frie fagskoler

Frie fagskoler holder krisemøde efter finanslovsbesparelser

20 procent skal frie fagskoler spare efter at regeringen og støttepartierne DF, LA og K har indgået en finanslovsaftale. Det sker kun ti måneder efter skoleformens start, og besparelserne er så voldsomme, at fremtiden for frie fagskoler er tvivlsom. Derfor indkalder formanden til krisemøde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I december 2014 vedtog et enigt folketing en ny erhvervsrettet kostskoleform - frie fagskoler - som skulle ruste og motivere flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Men allerede efter mindre end et år har et snævert politisk flertal valgt at spare så meget på uddannelsen, at fremtiden er meget usikker.

DLF: Besparelser på frie fagskoler er helt urimelige

"Det ser jo ud til, at et snævert politisk flertal ikke længere ønsker at sikre erhvervsforberedende kostskoleforløb til alle de unge, der har behov for en anden vej til en ungdomsuddannelse", siger formand for frie fagskoler Jette Rønne i en pressemeddelelse.

Jeg var aldrig blevet mekaniker uden den fri fagskole

Jette Rønne understreger, at de frie fagskoler ser sig selv som lukningstruet nu, og derfor har hun valgt at indkalde alle skoler til krisemøde med henblik på at revurdere skoleformens fremtid. Hun håber, at det vil være muligt at få regeringen og Folketinget i tale."Det er meningsløst, at man vælger at trække gulvtæppet væk under os så kort tid efter, at vi har fået grønt lys af samtlige partier til at føre vores projekt ud i livet. Ministeren lider tilsyneladende under den vildfarelse, at besparelserne ikke får konsekvenser for skoleformen. Men det gør de".

Enhedslisten og DF går imod besparelser på frie fagskoler

 "Vi skal bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvor vi har Christiansborg, og hvad skolernes mulighed for overlevelse er", siger hun.