I 2009 var der 3936 skoleledere i folkeskolen. I 2015 var det tal nede på 3285. Tallene inkluderer stillingskategorierne afdelingsleder i folkeskolen, mellemleder i folkeskolen, leder i folkeskolen og viceinspektører i folkeskolen.
Skolelederne: ”Det går den helt forkerte vej”
Efter regeringsindgrebet i foråret 2013 skønnede skolelederne, at der skulle ansættes en leder mere per skole. Siden er der forsvundet 91 ledere. Siden 2009 er cirka hver 6. skoleleder forsvundet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med skolereformen og de nye arbejdstidsregler blev skoleledelse det afgørende for en sammenhængende skole.
Men siden 2009 er der blevet 651 færre skoleledere i folkeskolen - dermed har skolen vinket farvel til hver sjette leder. Siden sommeren 2013 til august 2014, hvor reformen og den nye arbejdstidslov var på plads er der blevet 91 færre skoleledere, det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Fra 2009 til 2015 er der forsvundet 7114 lærerstillinger, hvilket svarer til 13 procent (præciseret 15:47 18/11 2015).
Det er så alvorligt, at skolelederformand Claus Hjortdal har svært ved at se, hvordan reformen kan blive en succes i den umiddelbare fremtid.
"Vi skal kunne implementere den her reform, og det skal vi gøre ved at understøtte lærerne og pædagogerne i deres arbejde. Det skal du holde sammen med, at hver 6. skoleleder er forsvundet siden 2009. Vi kan se, at vi arbejder to timer mere i snit. I forvejen var vi ifølge en SFI-rapport på 46 timer om ugen i 2011, så vi oppe omkring en 48 timers arbejdsuge. Og det er fordi vi mangler folk. Vi kan ikke gøre alt det, som vi gerne vil. Pædagogerne er ude og sige, at de føler sig ikke set af skolelederne, og der må sige, 'nej, det har vi ikke tid til'", siger Claus Hjortdal.
Kommuner skærer ned på antallet af lærere
Mere tid på forvaltningen
Faldet på lederstillinger skyldes blandt andet skolenedlæggelser og sammenlægninger. I den samme periode er elevtallet faldet med fire procent.
Claus Hjortdal hæfter sig i øvrigt også ved, at ledelsesrummet er blevet mindre. Det fremgår af den nye rapport "Skoleledelse i folkeskolereformens første år - en kortlægning", som SFI - det nationale forskningscenter for velfærd har lavet for Undervisningsministeriet.
Rapport: Skoleledere har mindre ledelsesrum efter reform
Kommunerne har overtaget mere styring af lederne på trods af en regelreduktion fra statsligt hold. Så udover, at der er blevet færre ledere har de, der er tilbage fået flere funktioner væk fra skolens daglige liv.
"Vi er blevet trukket mere ind i den mere overordnede strategiske ledelse af hele kommunens skolevæsen - fordi nu ligger al ansvaret ude på skolerne. Det er vi vældig tilfredse med. Men problemet er, at så mangler vi inde på skolen. Fordi der ikke er blevet opgraderet på ledelsesområdet. Der er kommuner, der i snit trækker deres ledere ind på forvaltningen en dag om ugen. Det nytter jo ikke noget, at man samtidig fjerner et ledelseslag på skolerne, så der bliver en leder mindre. Det går den helt forkerte vej. Det er imod al ledelsesteori, at man fjerner ledelsen, når man implementerer store ting", siger Claus Hjortdal.
Claus Hjortdal har i øvrigt notereret sig, at der kun er blevet ni færre skoleledere fra august 2014, hvor reformen trådte i kraft til august 2015, så skridningen er fladet ud.
