Forskning Arbejdstid
0   808

Ministeriets undersøgelse: Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

Den helt store udfordring for lærerne efter reform og lov 409 er at finde tid til at forberede undervisningen og rette opgaver, efter at de har fået flere undervisningstimer. Det betyder, at nogle lærere ind i mellem må møde uforberedt op til deres undervisning. Det er en af hovedkonklusionernes i Koras undersøgelse af personalets oplevelse af den nye folkeskole.

Forskningsinstituttet Kora har som en del af Undervisningsministeriets følgeforskning til folkeskolereformen undersøgt de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. Det har de gjort ved hjælp af spørgeskemaer og interview på 21 skoler i seks kommuner. Lærerne er blandt andet blevet spurgt om, de er enige i, at "folkeskolereformen forbedrer din mulighed for at levere undervisning af høj kvalitet". Hele to tredjedele af lærerne erklærer sig uenige eller meget uenige i, at folkeskolereformen har gavnet kvaliteten. Og forklaringen er i høj grad, at det går ud over kvaliteten, at de ikke har tid til at forberede sig ordentligt.

"En af de største udfordringer, som det pædagogiske personale oplever, er at finde tid og plads til forberedelse af undervisningen", hedder det i rapporten, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør i dag.

Artiklen fortsætter under banneret

"Flere lærere har oplevet at møde uforberedte op til undervisningen, at de ikke har tid til at give eleverne tilstrækkelig feedback på hjemmeopgaver (i ordentlig tid), og at der har været mindre tid til uforudsete opgaver som forældrehenvendelser m.m.", skriver Kora-forskerne, som også har talt med flere lærere, som oplever, at det er nødvendigt at forberede sig ekstra, når de kommer hjem.

FØLGEFORSKNING OM REFORM

 

I dag tirsdag offentliggør Undervisningsministeriet de første rapporter i det omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, som skal følge folkeskolereformen frem til 2020. Det drejer sig om fire rapporter:

  • Folkeskolereformen - Beskrivelse af 2. dataindsamling blandt elever (SFI)
  • Kortlægningsrapport - En længere og mere varieret skoledag (Kora)
  • Pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole (Kora)
  • Skoleledelse i folkeskolereformens første år (SFI).

På et møde sidst på dagen i dag inviterer undervisningsminister Ellen Trane Nørby politikere, parter, forskere, professionshøjskoler og kommuner til at høre mere om og diskutere resultaterne fra rapporten.  Læs om alle rapporterne og modtagelsen af dem på folkeskolen.dk

 

Går ud over det, man brænder for

Der er skåret ned i elevernes skriftlige afleveringer, og alligevel fortæller lærerne, at der kan gå meget lang tid fra eleverne afleverer, til lærerne får tid til at rette opgaverne og give eleverne kommentarer. Nogle lærere vælger i stedet at gennemgå opgaverne i klassen og få eleverne til at rette hinandens eller egne afleveringer. På nogle af skolerne prøver lærerne at arbejde med nye og mere tidsbesparende måder at forberede undervisningen på, hvor de enten overtager hinandens undervisningsforløb, eller én lærer forbereder et forløb, som vedkommende så gennemfører i flere klasser. Men rapporten siger også, at lærerne oplever, at det går ud over deres mulighed for at være kreative og gennemføre den varierede og differentierede undervisning, de gerne vil. En lærer siger i rapporten:

"Man kan ikke simpelthen ikke nå at forberede ti forløb, så nu forbereder man noget og overtager andres. Det kan der siges rigtig meget godt om, men klasser er også utrolig forskellige, så det at overtage nogle andres… (…) Man måtte bare konstatere: vi når overhovedet ikke det, vi skal. Kan vi masseproducere for at lette… hvordan kan vi sørge for, at tingene er klippet ud, lamineret og ligger der… (…) Og det fungerer rigtig godt, det letter os. Men selvfølgelig, den kreativitet du snakker om, det med at sidde og at være høj, bogstaveligt talt høj over at lave en årsplan… det er man ikke længere. Så det jeg brænder for, det jeg synes rykker, det jeg kan komme ind og sælge - det er ikke sikkert, at det kommer med. Så der ryger noget individualitet på en eller anden måde".

Har ændret selvforståelsen

Mange af de lærere, Kora har talt med, gør netop opmærksom på, at lærergerningen kræver et stort personligt engagement og indebærer såvel frihed og uafhængighed som ansvar for egen og andres udvikling:

"De nye arbejdstidsregler har ændret lærernes opfattelse af lærerjobbet og deres egen faglige selvforståelse", skriver forskerne.

På mange af de 21 skoler, som Kora har besøgt, har ledelsen blødt op i arbejdstidsreglerne i løbet af skoleåret 2014-15. Lærerne har manglet sammenhængende tidsrum til at forberedelse og retteopgaver, og det har de fleste af skolerne forsøgt at gøre noget ved i løbet af året. Der er også etableret flere lærerarbejdspladser på skolerne i løbet af året, og på nogle af de skoler, som havde krav om at lærerne var på skolen i hele deres arbejdstid, har skolelederne i løbet af året åbnet for mere fleksibilitet.

Mindre tid til samarbejde

Men det er ikke kun tiden til individuel forberedelse og rettearbejde, der er ramt af, at lærerne har fået flere undervisningstimer og nye arbejdstidsregler. Intentionen i folkeskolereformen om et tættere lærersamarbejde og et tættere samarbejde med skolens pædagoger har heller ikke haft gode kår i det første reformår. Teammøder og fælles planlægning bliver ofte reduceret til ren koordinering, og jævnligt bliver møderne beskåret eller inddraget til fordel for individuel forberedelse eller løsning af øvrige opgaver:

"Eksempelvis har det trods kravet om fuld tilstedeværelse været en udfordring for lærere og pædagoger at mødes, da pædagoger typisk kan mødes og planlægge om formiddagen, hvor lærerne underviser. Og om eftermiddagen, hvor lærerne planlægger, er pædagogerne optaget af pædagogisk arbejde i sfo'er, fritidshjem og klubber - eller lektiehjælp".

På nogle skoler er der besluttet principper for samarbejdet og sat tid af til det, og så fungerer det bedre.

Motiveret personale

Trods alle frustrationerne er både lærere og pædagoger overordnet motiverede for at tage på arbejde. 71 procent af pædagogerne og 57 procent af lærerne er enten i høj eller i meget høj grad motiveret for at gå på arbejde. 36 procent af lærerne er nogen grad motiverede, 6 procent i lav grad og kun 2 procent i meget lav grad. Men den motivation lever tilsyneladende på trods og i hvert fald ikke på grund af hverken folkeskolereform eller arbejdstidsregler. Kun 8 procent af lærerne oplever, at reformen har haft positiv indvirkning på deres motivation. 43 procent siger hverken-eller, mens knap halvdelen siger, at reformen har negativ eller meget negativ betydning for deres motivation.

Men når forskerne så har talt med nogle af lærerne direkte, siger flere af dem, at det nok mere er arbejdstidsreglerne end reformen i sig selv, der har skadet motivation og jobtilfredshed. Det at gøre en forskel for eleverne er afgørende for deres motivation. Men som en lærer siger:

"(vi) vil for meget på én gang. Det er dumt. Fint med forandringer - vi er jo som lærere forandringsparate - men vi når ikke at få det ind under huden. Venter bare på det næste, de finder på".

Pædagoger i ny rolle

Mange af de interviewede lærere havde før reformen set frem til, at pædagogerne ville blive inddraget som ekstra resurser i timerne og i den understøttende undervisning. Den forventning er dog ikke blevet fuldt ud indfriet, og som nævnt er der mange steder ikke tid til samarbejde, så pædagoger og lærere må nøjes med veksle et par ord i døråbningen til klasselokalet. Men både lærere og pædagoger oplever alligevel samarbejdet overvejende positivt. Men både lærere og pædagoger oplever, at det er svært for pædagogerne at stå alene med undervisning eller lektiehjælp især på mellemtrinnet og i udskolingen. Langt hovedparten af pædagogerne fortæller, at lærerne anerkender deres faglighed, og mange af de interviewede lærere understreger, at de arbejder sammen med fagligt kompetente pædagoger, som er blevet sat til opgaver, som ligger uden for deres faglighed. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ