Debat

Mere kreativitet og design i folkeskolen

Det ville være fantastisk med en folkeskole, som fokuserede mere på kunst og design, så vi kan skabe flere kreative og innovative børn og unge

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg ærgrer mig over, at design og kunst ikke fylder mere i undervisningen i folkeskolen.

Der bliver konstant snakket om, at børn og unge skal være mere kreative og innovative, men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når undervisningen ikke er rettet imod det? Der findes naturligvis meget vigtige fag såsom matematik, dansk og engelsk, men jeg synes alligevel, at det er en skam, at der ikke er mere fokus på børn og unges kreative sider i undervisningen. 

Derudover synes jeg, at det er skræmmende, at der er så få børn og unge, som har kendskab til dansk design. Der bliver undervist i historie, men det er alligevel de færreste folkeskoleelever, som kender til de største danske designere. I sidste uge kunne jeg i min lokalavis læse, at Designtop havde lavet en stor undersøgelse, som viste at kun 10 % af alle folkeskoleelever kender store danskere designere såsom Kay Bojesen. Jeg tænker, at det må høre under basal viden, men det kan man naturligvis ikke bearbejde børn og unge for, da det ikke er dem, der bestemmer over undervisningen. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det er først, når man kommer i gymnasiet, at man kan vælge deciderede fag, hvor kreativitet, innovation og design indgår. Personligt håber jeg på, at vi kan udvikle endnu flere innovative børn og unge end hidtil.