"I England og andre lande er der udviklet en læseplan for programmering. Vi har ladet os inspirere af den engelske model, men der er behov for et langt bredere sigte, hvor arbejde med eksempelvis programmering, spildesign, 3D print og konstruktion af apps udgør et grundlag for både at forstå elementer af vores digitaliserede hverdag, men ikke mindst for at kunne indgå som borger og deltage med målrettet og kreativ digital anvendelsesorienteret produktion''.

Sådan lyder det i den erklæring, som en arbejdsgruppe har sendt til medlemmerne af Folketingets børne- og undervisningsudvalg, efter den seneste analyse af danske elevers it-færdigheder i forbindelse med Pisa 2012 viste, at Danmark på trods af store investeringer og meget let adgang til både udstyr og internet stadig ligger på OECD-gennemsnit i den disciplin.

Pisa: Ingen ændring i danske elevers digitale færdigheder 

It-læringsmål for overfladiske

Arbejdsgruppen mener, at de it-kompetencer, der er en del af de nye forenklede Fælles Mål, er for overfladiske.

Nye Fælles Mål blåstempler it's plads i fagene

"Den dybe forståelse for fagområdets arbejdsmetoder og indhold er ikke repræsenteret. Det vil formentlig forlænge en proces mod fuld integration, med mindre eleverne hurtigst muligt får et nyt fag", hedder det i erklæringen.

Her peges der også en finger i retning af læreruddannelsen, som man ikke mener "leverer lærere med nødvendig viden og kompetencer til at løfte opgaven i den brede fagrelaterede undervisning".

Derfor mener arbejdsgruppen da også, at det vil være nødvendigt at uddanne og efteruddanne lærere til at varetage undervisningen i 'digital produktion' i samarbejde mellem erhvervsakademier, universiteter, læreruddannelser, NTS-centre og Centre for undervisningsmidler.

Et spørgsmål om tro

Dekan på UCC og talsmand for læreruddannelsen for Danske Professionshøjskoler, Tove Hvid, mener dog ikke, at der er behov for et selvstændigt it-fag - hverken på læreruddannelsen eller i folkeskolen.

"Vi er dybt involverede i mange og forskelligartede tiltag omkring digitalisering", slår hun fast.

Hun medgiver dog, at der kan gå lang tid, før nye tiltag bliver en integreret del af tænkningen omkring fagene - først på læreruddannelsen og derefter i folkeskolen.

"Det er min helt store kæphest i øjeblikket at få sat skub i den fagdidaktiske udvikling. Hele satsningen omkring hvad et fag er, og hvordan det udvikler sig, når der kommer nye dimensioner til, er stagneret, og lider for eksempel stadig under udviklingen på DPU. Vi skal have gjort noget ved det ved at udvikle nye fagdidaktikker, der integrerer innovation, digitalisering, inklusion osv i fagenes fagligheder", siger hun.

Læs hele arbejdsgruppens oplæg ved at følge link til højre for artiklen