Lærer til lærer

Tanker fra matematikkursus

Vi er to matematiklærere fra Vordingborgskolen (fri fagskole), som har været på et 2-dages fagspecifikt kursus i matematik arrangeret af DLF og UCC og med midler fra Mærskfonden.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har været et godt kursus, hvor vi har haft lejlighed til at lytte til de nyeste tendenser inden for faget og samtidig har brugt hjernen til at løse konkrete opgaver.

Noget af det vi tager med hjem til den fortsatte udvikling af vores praksis er betydningen af at kunne tale om matematikken med vores elever. Jeg læste en artikel i Politiken 19. februar 2012 med titlen "Matematik er sgu et fremmedsprog". Den rammer meget godt ned i det, som vi ser i timerne med vores 10. klasses elever. De kan godt løse opgaver, men kan have svært med ord at forklare hvad de har gjort, og hvad det kan bruges til i den virkelige verden derude. Vi har også været udfordret på at forklare for hinanden, hvordan vi har løst opgaverne.

Så det at samtale om matematik bør fylde meget i undervisningen, så vi kan få et fælles sprog.

Vi kan også fået idéer med hjem til små opvarmningsopgaver, som kan være med til at stimulere nysgerrigheden og lysten til at gå i dybden med lidt nørdede opgaver. Vi bruger det også i engelsktimerne, som vi ofte starter med en lille "warm-up".