Når vi får at vide at børn i 3. klasse, der skal testes i matematik i Nationale test må medbringe papir, blyant og lommeregner til testen bliver jeg temmelig overrasket. Hvor er taltavlerne? Centicubes? Og alle de andre ting børnene bruger i deres hverdag til at gennemføre regnestykker med?

Hvordan kan vi forvente at børnene viser hvad de kan, når de ikke må bruge de hjælpemidler vi opfordrer dem til at bruge i deres hverdag? Den Nationale test bliver en løsrevet boble fra hverdagen og en kunstig situation, hvor børnene bliver forvirrede og kede af ikke at kunne løse opgaverne på samme måde som de plejer.

I 45 minutter skal børnene præstere. De skal vise i hvilken grad de har erhvervet sig de færdigheder der er forventet af dem på deres klassetrin. De skal vise om deres færdigheder er rigtig gode eller mangelfulde. Det er skræmmende, at vi måler vores faglige niveau på 45 minutters præstation af børn på 9 år – og yngre. Særligt siden undersøgelser viser, at børn i den alder slet ikke kan koncentrere sig i mere end 20 minutter.

Vel at mærke måler vi deres færdigheder, ikke deres evne til at løse problemorienterede opgaver, tænke og ræsonnere, men kun deres evner inden for færdighedsregning – som de i øvrigt i mange tilfælde må bruge deres lommeregner til hjælp til.

Hvem har gavn af at børnene tvinges igennem de Nationale tests? Får vi egentlig målt det vi gerne vil? Eller handler det ofte om, hvorvidt børnenes koncentrationsevne kan klare mosten? Og hvem, børn eller forældre, får gavn af, at få et brev hjem, hvor barnet er blevet målt til at være mangelfuldt??? Måske har selvsamme barn udviklet sig flot gennem det sidste år og er blevet rost for sin progression.

Er der nogen der kan give mig en forklaring som jeg kan give min 3. klasse inden forårets tests?