Mit udgangspunkt er kritisk og frigørende, idet jeg vil bidrage ved at afdække forskellige praksisser og strukturer, magtforhold og problematikker, der påvirker såvel subjekter som samfundet.

Den første artikel kaldes ”Omvendt spørgetid 1: Jagten på de funktionelle analfabeter”, som du kan læse her:

http://www.folkeskolen.dk/572139/omvendt-spoergetid-1-jagten-paa-de-funktionelle-analfabeter

Denne artikel kaldes for ”Dansen om PISA-kalven”. Her vil jeg behandle OECD og PISA med fokus på præmisser, antagelser og konsekvenser. Hvorfor er OECD og PISA relevante, når resultater i nationale test i læsning og matematik er blandt reformens hovedmål? Det vil jeg redegøre for i det følgende, hvor jeg blandt andet vil trække på en artikel af Ph.D. kandidat og lektor Josh Cole:

Først, hvad er OECD og hvad er PISA?

Efter 2. verdenskrig blev ”Organisation for European Economic Cooperation” etableret i forbindelse med administrationen af Marshallplanen, der skulle genopbygge et krigshærget Europa. Senere, i 1961, blev OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) dannet i form af verdens største kapitalistisk funderede tænketank.

Den kolde krig var ikke kun et spørgsmål om militærmagt, men også et spørgsmål om vidt forskellige kulturelle og økonomiske strukturer. Dels den liberal-kapitalistiske og dels den kommunistiske. OECD spillede en stor rolle med informationer og rådgivning til flere og flere lande, og med den kolde krigs afslutning blev verden domineret af den liberal-kapitalistiske ideologi. OECD udvidede sine aktiviteter med tiden og tilbyder I DAG  rådgivning omkring  udfordringer for verdensøkonomien. OECD påstår, at der ikke er ”en ideologi” for OECD’s arbejde, men grundlaget og målsætninger for rådgivningen er med basis i en økonomisk tilgang. Desuden er den også præget af utilitarisme OP gennem 1900-tallet, hvor uddannelsessystemet i højere og højere grad ER præget heraf, bortset fra en afstikker i 1960’erne med mere liberale og progressive tilgange til 1970’erne, hvor retorikken var intakt, men ikke policy'EN. I dag er uddannelsesmodellen præget af STEM (Science, Technology, Engineering, and Mathemathics).

PISA (Programme for International Student Assessment) så dagens lys i 2000 med fokus på hovedområderne: Læsning, matematik og naturfag. Anvendelsen af PISA forklares med, at den kan evaluere, i hvilket omfang elever ved afslutningen af grundskoleuddannelsen kan anvende deres viden til virkelighedsnære situationer og blive klædt på til fuld deltagelse i samfundet. Bemærk her, at PISA angiveligt vil måle ”de vigtigste hovedområder” - som er reduceret til blot tre, og at PISA vil måle ”virkelighedsnære kompetencer” - der dog hverken er relateret til landenes egne kulturer, historie eller kontekster, men derimod defineret af PISA. Ifølge OECD deltager mere end 70 økonomier i målingen. Bemærk her, at deltagere i målingen ikke anses som stater, samfund eller nationer, men kun som ”økonomier”. Og endelig, der er ikke kun tale om målinger som rent objektive konstateringer, men om at ”økonomier”, som ikke opnår tilfredsstillende placeringer, udskammes og opfordres til at foretage foranstaltninger, så de kan opnå bedre placeringer.

Konsekvens:

Lande, som tilslutter sig PISA, og de præmisser som PISA indeholder, opererer altså under følgende antagelser og præmisser:

1) Fokus på tre hovedområder: Læsning, matematik og naturfag.

2) De såkaldt ”virkelighedsnære kompetencer” er ikke lokale, men bestemt centralt fra PISA, løsrevet fra de enkelte landes egne kulturer, historier og kontekster.

3) Lande er ikke lande, nationer ikke nationer, alle anses som økonomier.

4) Som deltager i PISA modtages ikke kun informationer, men også rådgivning om, hvordan der opnås bedre placeringer i forhold til PISA’s ranglisteplacering. På denne måde sker en omdannelse og ensretning af de 70 økonomiers skolesystemer hen imod en standard, der defineres af PISA.

Følelser eller fornuft?

Offentliggørelsen af PISA-resultater skaber globale scener, hvor lande, politikere og forskere går i en affektiv højstemthed af glæde eller skam, afhængigt af ranglisteplaceringerne. Er der tale om den rene olympiade? Næsten. Men det handler ikke kun om ære, for ranglisteplaceringerne sammenkædes med landenes overlevelse og fremtid.

Man analyserer ranglisteplaceringer, sammenligner, fortolker, forsøger at forklare. Og politikerne må vise handlekraft! Statsledere anvender PISA som den store objektive sandhed, som måleindikator, som en nærmest uantastet semi-religiøs sandhed, der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Politikere og lande underkaster sig og tilpasser.

Hvad er der på spil?

PISA-panikken er ifølge Professor Emeritus Stuart Hall ikke udtryk for en historisk politisk ”naturlig” udvikling, men som et resultat af særlige politiske aktiviteter. Efter 2. verdenskrig blomstrede økonomien, den tidligere konflikt mellem kapital og arbejdere var lagt til side - et kompromis med en socialdemokratisk politik nogle steder, andre steder en laissez-faire kapitalisme. Fra 1945-1975 blomstrede økonomien med øget velstand og lighed. Men i 1970’erne kom stagflation (høj inflation og lav vækst). og konflikten mellem kapital og arbejdere var stadig i live. Margaret Thatcher fik med det konservative parti i 1975 igangsat en politik, som smeltede flere politiske interesser sammen, med fokus på det frie markeds liberalisme. Dette nye højre spredtes til USA og Canada foruden andre lande og trives stadig med ensporet individualisme, en autoritær statsførelse og massive doser af social panik, så befolkningen bliver holdt i ave.

Uddannelsessystemet blev en vigtig faktor; ikke som et velfærdsgode i sig selv. Uddannelse - og mediedækning af uddannelse - var ikke længere et spørgsmål om konsensus, men blev præsenteret som krise; faldende standarder, adfærdsproblemer og irrelevant viden. Det blev igen og igen gentaget: Den overbeskyttende tilgang med progressiv pædagogik havde fejlet, og der var brug for en nyere og hårdere pædagogik som erstatning. Som Hall har udtrykt det, skulle uddannelse lægges i sele, så den blev tilpasset det økonomiske system og det produktive systems behov ifølge den Thatcheriske autoritær-liberale stat.

Hvor er vi så i dag? Med 00’ernes ”barnepigestat” jf. Fogh og den økonomiske krise efter 2008 fastholdes vi i en konstant krisetilstand hvor den empiriske økonomiske krise forvrænges til en panikagtig krisestemning omkring uddannelsesområdet, orkestreret af politikere, medier, eksperter med de rette holdninger og OECD og PISA. Der lægges op til, at uddannelsessystemet skal løse alle verdens problemer. Men STEM programmet handler ikke om social retfærdighed eller lighed. Det handler om færdigheder og fakta, procedurer, processer og teknokrati. Ren viden. Ifølge Dewey er videnskab nærmere et spørgsmål om en tilgang , der fortæller os HVORFOR, og om vi overhovedet skal gøre, som vi gør. Videnskab er derfor en kritisk, moralsk og historisk aktivitet ifølge Dewey.

Hvad har det med reformen af det danske skolesystem at gøre?

Folkeskolereformens to hovedmål er bedre resultater i dansk og matematik. Dette skal måles ved hjælp af nationale tests. Her kan kort bemærkes, at der er rejst alvorlig kritik af nationale tests af flere forskere, heriblandt statistikprofessor Peter Allerup, professor emeritus på DPU Svend Kreiner samt Post doc. og lektor Kristne Kousholt, bl.a. hvad angår metode, statistisk validitet, hvad der måles og omstændighederne ved selve testningen. Kort sagt: Nationale test er ikke en objektiv, dækkende test, og den viser kun et udsnit elevernes færdigheder. Desuden er den heller ikke statistisk holdbar.

Det er så én ting. Men hvis vi så vender blikket mod skolesystemet, er der sket det, at man har iværksat en undersøgelse af, om nationale tests resultater kan forudsige resultaterne i PISA. Men man har også sat de fremtidige kriterier i nationale test, så de i højere grad opfylder PISA’s standarder. I Folketingstidende fremgår det, at:

”I kriteriebaseringen af de nationale test tilstræbes det, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at fastlægge niveauerne, så de svarer til PISAs kategorisering, hvilket vil gøre det muligt at sammenligne resultater fra PISA-undersøgelserne med resultater fra de nationale test.” (Folketingstidende, 2013: 5).

Dette medfører altså, at man tilpasser de nationale tests, så målingen rettes imod PISA’s standarder. På denne måde tilpasses det danske skolesystem, så det er rettet mod PISA’s standarder. Dermed, antages de grundlæggende præmisser, som PISA er fastlagt ud fra, herunder også den ideologi der hersker.

Ovenstående berører blot nogle af de faktorer, som jeg ville have spurgt flere af panelets deltagere om. Mine ”omvendt-spørgetid”-spørgsmål kunne derfor være:

”Hvordan kan Danmark markere sig og styrke sin konkurrenceevne, hvis vi indretter vores skolesystem efter en standard fra OECD, som er den samme for over 70 lande?”

”Hvorfor har vi deponeret vores selvbestemmelse for vores skolesystem hos OECD?”

”Er PISA og OECD’s anbefalinger videnskabeligt funderet eller forskningsinformeret?”

”Er det ikke en illusion at påberåbe sig rationalitet, når både PISA-test og Nationale test er kritiseret af forskere for ikke at være objektive, valide og anvendelige?”

”Tager man i OECD hensyn til Danmarks særlige egenart, kultur, historie og interesser?”

”Er det liberalt at ensrette skolesystemer globalt?”

”Især til forskere: Hvordan kan I acceptere en præmis, som ikke er videnskabelig eller forskningsinformeret for hele reformarbejdet?”

”Hvorfor stiller ingen spørgsmålstegn ved de præmisser og antagelser, der ligger til baggrund for OECD’s anbefalinger og PISA’s udformning?”

”Hvorfor lader man frygt og ikke fornuft styre vores skolepolitik?”

Kilder:

http://www.sophia-tt.org/userfiles/file/2015/Invitation_08-2015.pdf

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20131/redegoerelse/R6/20131_R6.pdf

https://www.policyalternatives.ca/sites/default/files/uploads/publications/National%20Office/2014/04/osos115_PuttingPISA.pdf

http://www.folkeskolen.dk/551087/nu-kan-nationale-test-bruges-til-at-forudsige-pisa

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Okt/141008%20Kriteriebaserede%20test%20delrapport%201.pdf

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Okt/141008%20Kriteriebaserede%20test%20delrapport%202.pdf

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Elevplaner-nationale-test-og-trivselsmaaling/Nationale-test/Om-nationale-test

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Folkeskolens-maal-love-og-regler/Nationale-maal/Om-nationale-maal

http://videnskab.dk/kultur-samfund/de-nationale-test-er-ikke-objektive

http://www.information.dk/516025