En fagforening som DLF skal forsvare og beskytte de fagprofessionelles integritet. Både når det gælder løn- og arbejdsvilkår, samt når det handler om den skolepolitiske dagsorden. Vi befinder os midt i et vadested, når det drejer sig om menneskesyn og skoletradition. Der er tilsyneladende en kamp i gang, der handler om, hvilket sted skolen skal være. Det er kampen om Bureaukratiet versus Fagligheden.

En lærer forventes at følge statens tiltag på korrekt undervisning, men hvad sker der med lærere, hvis de ikke får lov til at udfolde deres faglighed, viden om undervisning og metodefrihed? Muligvis en begyndende afprofessionalisering, faldende tillid til systemet og demoralisering. Den massive fokusering på måltal er blevet et nyt mantra som vurderingskriterier, frem for at der er fokus på meningen med målene. Men man er nødt til at spørge, om målene giver mening og for hvem? Før var der tillid til lærernes viden, erfaring og praksis, men nu møder jeg (for) mange lærere, der giver udtryk for en udtalt oplevelse af, at det de har gjort hidtil ikke længere anerkendes. De instrueres i, at de nu skal gøre noget andet og på en bestemt måde. Ifølge professor Per Fibæk Laursen[1] gør lærere allerede det, der virker og skaber mening i undervisningssituationer, så hvorfor er der opstået en ny fortælling om undervisning?

Jeg har inden for den sidste måned oplevet en lærer og en lektor give udtryk for deres drøm om skolen, som i dén grad ramte og rørte mig, fordi begge talte om, hvilket sted skolen skal være og hvad der skal foregå her. Skolen skal afspejle vores menneskesyn, demokratiopfattelse og samfundsværdier. Det er det, vi savner for tiden og måske er det årsagen til, at vi grundlæggende har oplevelsen at, at skolen står i et vadested, hvor alt for meget er kommet til at handle om outcomes.

Historiker Ning de Connick-Smith beskæftiger sig med den danske skoles historie og har som bekendt beskrevet 500 års skolehistorie i fem bind. Hun havde en interessant pointe på en konference på DPU for nogle uger siden, da hun retorisk spurgte: ”Hvad flytter skolen?” Hvor efter hun selv replicerede: ”Set i en historisk kontekst er det i hvert fald ikke politikere på Christiansborg! Det er lærere, det er ildsjæle, det er udviklingsarbejdet, det er de faglige foreninger og organisationer osv., der vil noget andet med skolen”.

Hvis det historisk set er korrekt, så er spørgsmålet enkelt. Vil vi noget med skolen som lærere og i DLF? Ja, det vil vi! Det fremgår af de titusindvis af dedikerede lærere og børnehaveklasseledere, der hver dag står i klasselokalet for at skabe den bedst mulige undervisning, hvor de er mere optaget af elevernes tarv end egne vilkår. Det fremgår af DLFs principprogram, vores vision og mission, vores professionsideal og vores mange udspil på det skolepolitiske område.

Jeg kender en folketingspolitiker, der har betroet mig, at det folketingspolitikere frygter mest er os fagprofessionelle, fordi vi ved, hvad vi taler om. Som lærere er vi fageksperter med forstand på undervisning. Vi bør kunne afvæbne politikernes fortælling om undervisning med vores viden, faglighed og argumenter. Der er tale om folk, der aldrig har stået i et klasselokale, der fremturer med hvordan man bør undervise.

Vi kan ikke fremtrylle de manglende ressourcer på skoleområdet på et splitsekund, men vi må flytte skolen i den retning, som vi vil have den - hver for sig og sammen! Det er gjort i generationer og det skal vi blive med. Med over 50.000 lærere og børnehaveklasseledere i DLF bør vi nok kunne sætte en dagsorden, der er stærkere end politikerne og McKinseys i implementeringssekretariatet!

På kongressen i DLF hyldede vi Erik Schmidt for hans måde at være lærer på. For hans indsats, engagement og for at være tro overfor pædagogikken og dannelsen. Hvor læreren er garant for den gode undervisning Det er sådan vi vil være lærere!

Vi må stoppe "nogens fortælling om undervisning" og deres udlægning af et ensidigt undervisningssyn. Der er mange måder at undervise på, og det er ikke nødvendigvis metoden eller formen, der er afgørende. Hvor vidt undervisningen lykkes afhænger af mange forskellige faktorer.

Lærere gør det, der virker og det skal de blive ved med! Lad os erobre den verden, der handler om undervisning - sammen med lærere, ildsjæle, udviklingsarbejdet, de faglige foreninger og organisationer osv., der vil noget andet med skolen.  Det skal starte nedefra og det starter med os selv. På den måde bærer vi vores fagpolitiske lærerstemmer ud i landet. Hvorfor ikke starte i dag?

[1] Bog: ”Drop ambitionerne”, 2015