Debat

Problemerne i den danske folkeskole kan løses ved at spise en is?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Folkeskolen.dk kan man læse referatet af departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fiskers oplæg Folkeskolereformen – behov for justering og/eller is i maven på Sophia-konferencen ”spørgetid”. De følgende udsagn fra Jesper Fisker får mig til at tabe lysten til at spise is:

”Spis elefanten (skolereformen, red.) i små bidder". 

"Deal'en er, at hvis I leverer på målene, så blander vi os ikke i, hvordan I gør det. Men vi kommer efter jer, hvis I ikke leverer på målene"

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

"Man kunne godt ønske sig en større begejstring fra lærerne. Jeg er godt klar over, at lov 409 trækker skygger, men det er nogle år siden, og jeg tror, at mange lærere faktisk er enige i reformen. Så hvis lærerne kommer med, kan det blive fantastisk" 

”Den største udfordring er lærernes manglende begejstring”

"Inklusion og forholdet mellem skole og fritid skal til eftersyn, og der skal laves turboforløb, så der kan komme justeringer, men grundlæggende står den her regering på mål for skolereformen, som den selv har været med til at vedtage. Så svaret på det spørgsmål, jeg stiller i overskriften, er: Is i maven", sagde departementschefen.

Det er forstemmende, men Jesper Fisker mener åbenbart, at problemerne i dagens folkeskole skyldes, at lærerne er for kritiske.

Hvis jeg skulle give et bud på problemernes årsag, så er det ikke lærernes manglende lyst til at spise is, men den ødelæggende underfinansiering af folkeskolereformens lange skoledage.

Powered by Labrador CMS