Debat

Public service til lærere - om SOPHIA

Hvis du var på arbejde på skolen og derfor ikke havde mulighed for at deltage i SOPHIAs konference (tænketank for pædagogik og dannelse), så er der her en ny form for public service til arbejdende lærere. På konferencen onsdag den 30.9. var inviteret de forskere og meningsdannere, der har direkte eller indirekte indflydelse på reformens tilblivelse til debat og spørgetid.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er et resume fra dagen, der skal beskrive hvilke drøftelser, der i gang mellem skolens mange parter og interessenter. I må selv tage forbehold for min subjektive mening og hørelse.

Departementchef Jesper Fisker fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling lagde ud med, hvad han syntes om reformen set i lyset af den gamle, men dog ikke gode skole (hans udtryk). Jeg undrede mig over, at han konstant sagde: "Jeg synes..." Han er embedsmand, men fik det til at lyde som om, at reformen var formet efter hans mening og holdning. Reformen var Forligskredsens værk og udtrykker vel politiske ønsker?

Han skiftede mellem synsninger og sine faktaslides, men med ufortrøden tro på, at reformen vil lykkes. Et udsagn står stærkt i min erindring: "Vi tror på, at I lærere er de dygtigste til undervisning, hvis I levererer på målene, så kommer vi ikke efter jer". Den lader jeg lige stå til fortolkning!Han sluttede af med at orientere om den 1. statusredegørelse for folkeskolens udvikling i skoleåret 2014/15, som netop er offentliggjort (se foto)Han kaldte iøvrigt reformen for en kulturrevolution.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lars Qvortrup, der ud over at være professor er direktør for Laboratoriet for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) holdt sig til emnet læringsledelse.Han talte om formål, mål og rammebetingelserne, hvortil han startede med at forklare, at det er en misforståelse, hvis nogen tror, at Folkeskolens formålsparagraf ikke er gældende længere. Så fik vi den på plads, men han var dog optaget af dobbeltheden mellem dannelse og kompetencer uden at uddybe det nærmere. Qvortrup redegjorde for en læringscentreret indsats og lærernes dømmekraft.Det første handler om at have fokus på, hvad der virker bedst og hvordan man kan se det. Lærernes dømmekraft var et mere følsomt emne, og han fik det til at lyde som om, at de "redskaber" forskere og ministerier stiller til rådighed skal styrke lærernes dømmekraft. I min optik er det vist et trosspørgsmål!

Resten af tiden underholdte han med sit nuværende projekt "Program for læringsledelse", der skal skabe tættere samarbejde mellem uddannelsesforskning og kommuner. Det indbefatter indsamling af data vedr. faglige mål, trivsel, inklusion, sociale kompetencer osv. i 13 kommuner. Pludselig forstod jeg bedre, hvorfor mange af de lærere og ledere jeg møder pt. taler så meget om indsamling af data. I den efterfølgende pause talte jeg med et par lærere, der kommer fra LSP kommuner. Der var ikke meget begejstring her, hvilket jeg til fulde forstod, da en af lærerne viste mig spørgeskemaet til samme projekt!

Claus Holm, nyudnævnt institutleder på DPU havde også valgt at tale om dømmekraft - her med titlen "Den sofistikerede lærers dømmekraft". Vi var en tur langt tilbage til Hargreaves, før vi kom til det spændende spørgsmål: Er den danske lærerstand tilstrækkelig forskningsbaseret? Og kan man overbevise lærerne om fordelene ved og midlerne til at foretage ændringer? Holms konkluderede selv, at der er behov for forskningsmetoder og redskaber til at håndtere folkeskolens udfordringer, som lærere og pædagoger kan bruge i hverdagen. Her fulgte en skelnen mellem den handlingsvejledende og handlingsdikterende forskning. Det er muligvis ikke fair at citere ham, men jeg kan ikke lade være: "Kommer man ud over karrikaturerne af læringsmålstyret undervisning kan forskning bidrage til lærernes sofistikerede vurderinger - ikke tilsidesætte dem". Hm, måske har han hørt om, hvordan der dikteres læringsmål ude i kommunerne og på skolerne, men det er tankevækkende at høre ordene 'sofistikeret lærer' kædet sammen med læringsmålstyret undervisning. Skal man tage det som et et udtryk for, at lærere ikke er sofistikerede nu? Og hvad betyder sofistikeret egentlig i denne kontekst?

Thomas Jensen, læringskonsulent fra UVM gennemgik baggrunden for de nye Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning. Igen med oplysning om, at læringsmålstyret undervisning ikke er bindende, men er tænkt som det, der bygger oven på lærerens eksisterende undervisning. Han uddybede det med at forklare, at der er tale om en ramme, der er frivillig. Han var inde på, hvad der er vejledende og bindende, men denne del gik jeg glip af, da jeg i tankerne forberedte spørgsmål til hans indlæg. Jeg beklager udfaldet. Andre må hjertens gerne supplere her.

Lars Olsen, der er journalist og forfatter skulle tale om social ulighed og reformens forarbejde, - især set i lyset af Socialdemokratiets uddannelspolitik. Han var omkring 00'ernes skæve uddannelsespolitik, men landede et sted, hvor han konstaterede, at reformen blev langt større end tiltænkt. Han balancerede fint mellem at være reformtilhænger og samtidig beskrive udfordringerne, der præger hele folkeskolens virke med sammenkædningen mellem reform, lov 409 og inklusion.

Stefan Hermann, Rektor på Metropol var velforberedt og kastede sig ud i forklaringen om GERM (Global Education Reform Movement), der beskriver den såkaldte virus, der breder sig i uddannelsestænkningen verden over, når der reformeres, ved at der er ensidigt fokus på standardiseringer, konkurrenceevne, testbaseret accountability, fokus på kerneområder (som læsning og matematik) osv. Han afviste på det skarpeste, at der er tale om GERM i Danmark og i den nye reform. Han brugte noget tid med at befinde sig i bagklogskabens klare lys i forhold til, hvad der kunne være gjort anderledes. Den springer vi lige over.

Vi sluttede af med professor Niels Egelund, der var i usædvanligt hopla. Han var dagens overraskelse og han startede med at erklære, at han ikke har haft fingre i hverken skole eller reform, siden Antorini blev minister i 2011! Der var lige dele humor og indrømmelser, fx da han fastslog, at reformens sammenkædning med underfinansiering og lov 409 var virkelig skidt. Han var omkring specialundervisningens udvikling, inklusionstankegangen og inklusionsloven. Han fortalte om en ny rapport, hvor han har undersøgt, hvordan det går med inklusionen. Denne blev færdiggjort inden sommerferien, men er dog ikke offentliggjort endnu af uvisse årsager. Det kan skyldes rapporten viser, at det står skidt til med inklusionsindsatsen.Vidste du iøvrigt, at Egelund er varm tilhænger af enhedsskolen?

Ind i mellem de mange oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål - konferencen hed jo "Spørgetid".Det er helt umuligt at gengive dem her, men de gav god debat. Dagen gik rasende stærkt, trods et syv-timers program. Stor ros til SOPHIA for at invitere forskere og meningsdannere bag reformen, så der kan spørges til hvorfor, hvordan og hvad. Ligeledes cadeau til oplægsholderne for at blive hele dagen og følge med i hele debatten. Måske et udtryk for, at vi har manglet en debat som denne?

Dagens samlede subjektive indtryk er, at forskere og meningsdannere er igang med en opblødning, når det gælder reformens elementer og detailstyring. Det er som om, at ingen har lyst til at stå på mål for, hvad der sker i skolen pt. - og slet ikke at kunne gøres ansvarlig som ophavsmand. Det virker som om de bakker (tilbage), hvor kommunerne til gengæld er i fuldt damp fremad med hiv og hejs for at tvinge de nye tiltag og den synlige læring ind i rasende opskruet tempo.

Der er noget, der ikke stemmer overens. Igen. Måske kommer vi det nærmere på næste SOPHIA konference?