Det, jeg hører fra Konservative, er, at de grundlæggende er imod folkeskolereformen. Og det er fair nok, men så skulle de måske overveje, hvorfor de overhovedet er med,siger Jacob Mark, SF.

SF: "De eneste, der slår revner i forliget, er De Konservative selv"

På dagen inden Konservative har kaldt ministeren i samråd, er der ikke noget, der tyder på, at der er andre sprækker i forligskredsen end dem, De Konservative selv laver. Sådan lyder det fra SF's undervisningsordfører Jacob Mark.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge vurderede den konservative ordfører Mai Mercado, at folkeskoleforliget hænger i en tynd tråd. Men spørger man undervisningsordføreren fra Socialistisk Folkeparti, er det langt fra sandheden.

"Jeg tror sådan set, at de eneste, der slår revner, er Konservative selv. Jeg begynder mere og mere at fortryde, at de overhovedet kom med", fortæller Jacob Mark dagen inden, at Konservative har kaldt ministeren til åbent samråd om den lange skoledag.  

Konservative: Folkeskoleforliget hænger i en tynd tråd 

Mai Mercado sagde til folkeskolen.dk, at hun ikke afviser at forlade forliget, og det vil faktisk passe Jacob Mark glimrende. For selv om han er enig i, at der er elementer ved reformen, der ikke fungerer, så mangler han at se løsningsforslag fra De Konservative.

"Når man som parti brokker sig, så bliver man samtidig nødt til at komme med nogle løsningsforslag. Det var selv derfor, at vi sagde, at skolerne skulle udnytte muligheden for at veksle den understøttende undervisning. Det, jeg hører fra Konservative, er, at de grundlæggende er imod folkeskolereformen. Og det er fair nok, men så skulle de måske overveje, hvorfor de overhovedet er med".

SF til ministeren: Hvor skal skolerne spare?

Han påpeger, at den afgørende hurdle ved reformen er, at den er underfinansieret, og derfor bekymrer det ham, at han på folkeskolen.dk har kunnet læse, at mange kommuner står til at spare på skoleområdet på næste års budgetter. Derfor vil han bruge samrådet til at spørge ministeren, hvad skolerne skal skære ned på for at leve op til besparelserne.

"Jeg har set jeres opgørelse over, hvor mange kommuner der vil spare på folkeskolen næste år, og der har jeg det grundlæggende spørgsmål til ministeren: Hvad forestiller ministeren sig så, at der skal være mindre af i folkeskolen, når nu kommunerne sparer igen?".

Uklar melding fra ministeren om skoledagens længde 

I stedet for at fjerne NOx-afgiften og arveafgiften, som regeringen blandt andet har præsenteret med dagens finanslovsudspil, så han hellere, at der blev afsat penge til folkeskolerne i finansloven.

"Hvis man bare kunne finde en halv milliard kroner. Det er jo store tal, når man fjerne sådan nogle afgifter der. Der ville jeg hellere have givet den til folkeskolen. Det ville løfte i alle kommuner", siger Jacob Mark.

Følg live: Politikerne diskuterer skoledagens længde