At være sammen i en undervisningsarena har mange facetter. Først må det defineres hvad undervisning og læring egentlig er og dernæst må det være praktisk at se på, hvad en læringsarena egentlig er og deltagernes præmisser for at være der. Det er dette jeg kort vil forsøge i denne artikel, hvor jeg i sidste del, vil se på hvilket fundament, der må skabes for god klasseledelse med fokus på den uformelle kontrakt i læringsmiljøet.

Min forståelse af undervisning og læring, som ligger til grund for denne artikel, er at undervisning består af den kommunikation underviseren kommunikere, såvel verbalt, som nonverbalt. Læring består af den proces, der finder sted – ideelt set – inde i den enkelte elev på grund af denne kommunikation. Læring er altså, i følge denne tilgang til læring et resultat af det den enkelte elev hører, ser, gør og opfatter i undervisningen. Dette gør såvel undervisning som læring afhængig af den kommunikation, der finder sted i læringsarenaen og kvaliteten heraf.

Min forståelse af læringsarenaen, som ligger til grund for denne artikel, er at den består af en underviser og et antal elever. Disse er samlet i læringsarenaen på basis af en ufrivillighed. Det kan godt være de synes det er rart at være der og de har udviklet et godt fælles regelsæt, har accepteret et sæt institutionelle regler eller lignende, men de er placeret i sammenhængen fordi de skal være der for at nå et mål og de har ikke umiddelbart fået mulighed for at vælge fra eller til i forhold til denne samhørighed i læringsarenaen eller i forhold til det skabte fællesskabs indhold, formål og rammer.

Når der på basis af denne forståelse af undervisningens karakter og læringsfællesskabet, som social konstruktion, skal skabes en effektiv klasseledelse og udbytterig læringsledelse er det centralt at se på det grundlag denne ledelse skal vokse ud af. Når ordet ledelse bruges i denne sammenhæng er der naturligvis tale om distribueret ledelse varetaget af de voksne i læringsarenaen. Der er ligeledes tale om en pædagogisk ledelse adskilt fra den organisatoriske og administrative ledelse.

Og her er det så min pointe, at den uformelle kontrakt skal bringes i spil. Rollerne i læringsfællesskabet,, trods dettes tvungne karakter for alle medlemmer, er assymetrisk. Dette betyder, at roller og ansvarsbyrde ikke er ligeværdige. Lærerne har en strukturel magt og ideelt set en faglig autoritet og elevernes rolle er at deltage lyttende og lærerne i bevidst samspil med den kommunikation, som lærerens undervisning består af.

I denne situation er det lærerens opgave og udfordring, at skabe en kommunikation, der bygger bro til elevernes forståelse af samspillet og læringsfællesskabets faglige og sociale krav til dem. Alene, når der skabes denne bro kan der skabes en velfungerende læringsarena, hvor lærerens kommunikation bliver hørt og hvor eleven får forståeligt input, eller input, der lægger så tæt op ad allerede forstået input, at der i forhold til elevens kognitive ressourcer kan skabes udvikling eller Udtrykt på en anden måde;, skabes en situation, hvor eleven lærer.

Er kløften mellem det der kommunikeres og det der i forvejen er forstået for dyb,vil eleven afvise indholdet i lærerens undervisning, den kommunikation som lærerens undervisning består af, og vil typisk reagere med resignation eller aktiviteter, der ikke har noget med de fælles aktiviteter i læringsarenaen at gøre.

Derfor er det vigtigt, at læreren i sin undervisning er bevidst om elevens kognitive forudsætninger og sociale placering i læringsfællesskabet, men også er bevidst om, at kommunikationen, som undervisningen består af, og elevens modtagelse heraf, bygger på en uformel og nogle gange ubevidst personlig og social kontrakt mellem underviseren (læreren) og den underviste (eleven)

Det er denne kontrakt, som god klasseledelse og effektiv læringsledelse må bygge på for at skabe det – for begge parter - ønskede.outcome af mødet i læringsarenaen, nemlig at eleven lærer, oplever at lære og viser tydelige tegn på læring.

Hvad består denne uformelle kontrakt så af? Det er et bredt begreb, men den knytter sig alene til relationen mellem underviseren og den underviste. Den kan omfatte forhold, som sprogbrug, tiltale, faglige krav, sociale krav, indsigt i og respekt for særlige forudsætninger og mange andre forhold og former i det hele taget en konsensus mellem underviseren og den enkelte underviste om interaktionens præmisser fagligt, socialt, personligt og kommunikativt. Det siger sig selv, at kontrakten mellem underviseren og den enkelte underviste kan indeholde mange forskellige facetter, der variere mellem de enkelte underviste.

Det er min overbevisning, mit professionelle mantra, at børn gør det rigtige, hvis de kan! Som det er blevet udtrykt af Ross W Green i hans bøger Det eksplosive barn og Fortabt i skolen i skolen. Derfor er det også vigtigt i god klasseledelse og læringsledelse, at der skabes en forståelse af betydningen af den uformelle kontrakt i læringsarenaen og arbejdes på grundlag af denne i interaktionen med den enkelte elev.  Dermed er vejen banet for tryghed og tillid i læringsarenaen, hvor klasseledelse og læringsledelse bliver accepteret og forstået og hvor forholdene for læring for den enkelte elev nærmer sig det optimale.