Ditte Jensen, som stod som læreransigtet, da DLF i 2012 kørte kampagne mod discountskoler, mener i dag, at skolerne nærmer sig forudsigelserne.

En skoletime er blevet 26 procent billigere

I skoleåret 2009/2010 kostede en gennemsnitlig undervisningstime 77 kroner per elev. Sidste skoleår var prisen faldet til 57 kroner per elev. "Lærerne har flere undervisningstimer og dermed mindre tid til at forberede sig. På den baggrund er det en meget trist tendens, at det går den vej", siger formanden for skolepolitisk udvalg i DLF.

Publiceret

Sådan er det regnet ud: 

Beregningen er foretaget med udgangspunkti forholdet mellem det gennemsnitlige undervisningstimetal og dengennemsnitlige udgift pr. elev i skoleårene 2009/2010 og2014/2015.Det gennemsnitlige timetal er beregnet som et vægtetgennemsnit af timetallet for hvert klassetrin på baggrund afantallet af elever.

For 2009 er timetallet opgjort på baggrundaf planlagte undervisningstimer i Undervisningsministerietsdatabase Uni-C. For 2014/2015 er antallet af undervisningstimeropgjort på grundlag af Undervisningsministeriets opgørelse af denplanlagte undervisningstid pr. uge fordelt på klassetrin forskoleåret 2014/2015 fratrukket en time dagligt tilpauser.

Udgiften pr. elev er beregnet som etgennemsnit af nettoudgiften for 2009 og 2010, som det er op-gjort iSocial- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase. Beregningen afudgiftsniveauet for skoleåret 2014/2015 er foretaget medudgangspunkt i budgettal for 2015, da det udgør det bedstetilgængelige billede af en fuldt implementeret reform.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ingen hemmelighed, at folkeskolereformen har givet eleverne langt flere timer. Skoler er ikke samtidig blevet tildelt tilsvarende nye resurser - tvært i mod er der mange steder blevet sparet på skoleområdet. Danmarks Lærerforening har regnet på, hvordan prisen på en undervisningstime har udviklet sig gennem de seneste fem år.

Se om din kommune vil spare på skolen i 2016

I 2009/2010 var det gennemsnitlige antal undervisningstimer per klassetrin 840 og nettoudgiften til folkeskolen per elev 64.575 kroner. En gennemsnitslektion per elev kostede dermed 77 kroner. Sidste år var det gennemsnitlige antal undervisningtimer derimod 1.110 og nettoudgiften per elev 63.284 kroner. Det betyder, at prisen per time nu er 57 kroner per elev.

Prisen er med andre ord faldet med 26 procent.

EL: Ministeren skal redegøre for faldende skoleudgifter

DLF: Kvaliteten vil dale 

Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen siger, at det går ud over kvaliteten i undervisningen.

"Når lærerne ikke har tid til at forberede kvalificeret undervisning, hvor man tager hensyn til alle elevers behov, så vil det komme til at gå ud over den kvalitet, som læreren kan levere", siger Bjørn Hansen.

Bjørn Hansen mener, at lærerne ofte vil få mindre tid til forberedelse, når der sker økonomiske stramninger. Men det kan også være tid til samarbejde, som kan gå ud over lærerens muligheder for eksempelvis at planlægge projekter omkring 'åben skole'. 

"Der risikerer at blive mindre tid til alle de nye tiltag, som er en del af folkeskoleloven. Hvis der ikke er tid til det samarbejde, så bliver det heller ikke kvalificeret. Så samlet set vil det være en forringelse af det undervisningstilbud, som bliver givet til eleverne", siger Bjørn Hansen.

Discountundervisning?

Danmarks Lærerforening kørte i 2012 op til de politiske forhandlinger om folkeskolereformen og de overenskomstforhandlinger, der endte i lockout og Lov 409, en kampagne, hvor de kaldte forslaget om heldagsskole uden ekstra penge for discountundervisning.

"Det er jo det vi det har vi sagt hele tiden. Man indfører en folkeskolelov, som bliver finansieret ved at lærerne skal betale elevernes ekstra undervisningstimer", siger Bjørn Hansen.

Han mener, at virkeligheden i dag er ret tæt på det budskab, foreningen dengang gik ud med.  

"Vi ved godt, at hver eneste lærer arbejder professionelt med at nå at gøre det så godt, som man overhovedet har mulighed for at gøre under de givne betingelser. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune. Der er nogle steder, hvor man har fundet ud at lave ordninger, hvor lærerne kan få tid til samarbejde og kan få samlet sin forberedelse, så mere kan lade sig gøre".

Lærer: Man burde tilføre penge til skolen

Den lærer, der dengang stod på kampagnens plakater - Ditte Jensen - er ikke længere lærer i folkeskolen. Hun mener ligesom Bjørn Hansen, at forudsigelserne er ved at gå i opfyldelse.

"Det betyder jo en lavere kvalitet. En hverdag hvor eleverne vil møde en lærer, der er dårligere forberedt eller ikke har tid til at tage sig af det, der fylder for den enkelte elev. Der vil være børn i det lange løb, som bliver tabt på gulvet. Jeg forstår simpelthen ikke, at man vælger at spare der", siger Ditte Jensen og tilføjer: 

Ansigtet på plakaten har forladt folkeskolen

"Man burde tilføre penge til skoleområdet. Skolerne står med kæmpe udfordringer i forhold til at få implementeret reformen og få inklusionen til at køre. Udfordringer, som kræver lærernes tid til at skabe den bedste praksis".