Ditte Jensen var læreren på plakaten i DLF's kampagne i 2012.

Ansigtet på plakaten har forladt folkeskolen

Ditte Jensen var læreren, der personificerede DLF’s budskab om tvungne heldagsskoler + mindre tid til forberedelse = Discountundervisning. I helsideannoncer og på busholdepladser tonede hun frem med budskabet. I dag er forudsigelserne ved at gå i opfyldelse, mener Ditte Jensen, som ikke længere arbejder som lærer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ditte Jensen var den lærer, der til politikerne præsenterede sig selv som "hende, der underviser og drager omsorg for jeres børn i skolen. Jeg er hende, der trøster dem, når de falder. Hjælper dem med det, de synes er svært både fagligt og socialt. Jeg har verdens bedste job. Jeg er lærer i folkeskolen".

Lærer Ditte Jensen sender videobrev til politikerne

Præsentationen blev sendt som et videobrev lige før jul i 2012. Det var før lockout, arbejdstidslov og folkeskolereform. Brevet var en del af DLF's kampagne, der skulle vise, at lærerne havde viljen til en bedre folkeskole.

Ditte Jensen forlod folkeskolen, da reformen og arbejdstidsloven blev en realitet. Egentlig havde hun fået orlov for at læse videre, men da hun så et jobopslag som redaktør for danskfaget.dk hos forlaget Clio Online, søgte hun det. Fik det. Og forlod lærerjobbet.

Se om din kommune vil spare på skolen i 2016

"Den der lockout gjorde noget ved mig. Jeg fik lyst til, at der skulle ske noget andet. Jeg tror, at alt det, der kom frem om, hvordan omverdenen så på lærerne, påvirkede mig mere, end jeg havde forestillet mig. Jeg stod der i vejkanten med lockoutskiltet og fik fingeren af dem, der kørte forbi, og jeg tænkte, de er nok også forældre. Jeg følte ikke, der blev sat pris på det arbejde, jeg lavede", siger Ditte Jensen.

Tid til nye udfordringer

Men hun smækker ikke med døren til folkeskolen. Konflikten satte bare gang i tanker om at prøve noget andet.

"Jeg har altid følt, at mine elever og deres forældre har bakket mig op. Men hvis det er sådan, forældrene tænker om lærerne generelt, hvordan kan vi så forvente, at eleverne kommer og har lavet deres lektier, eller har respekt for, hvad jeg siger? Det gjorde mig rigtig ked af det. Og det gjorde, at jeg fik lyst til at gøre noget andet, hvor jeg følte mig mere påskønnet".

Som hovedpersonen i DLF's kampagne fik læreren fra Fuglsanggårdsskolen i Virum lov til at argumentere højlydt for, at lærerne gerne vil en bedre skole.

"Jeg blev konfronteret med alle de fordomme, som folk havde, både på sociale medier og i debatter, jeg deltog i. Det gjorde, at det kom endnu tættere på. Samtidig synes jeg, at jeg var privilegeret, fordi jeg havde mulighed for at svare igen. Den mulighed havde mange andre lærere ikke".

Forældrestemme i folkeskolen

Selv om Ditte Jensen ikke længere er lærer i skolen, er hun ikke holdt op med at kæmpe for en god skole for eleverne. 

"Jeg har en datter, der startede i skole samtidig med, at jeg holdt op. Jeg skyndte mig at melde mig ind i skolebestyrelsen på hendes skole. På en måde ville jeg hellere være forældre under reformen end lærer. Som forældre kan jeg sige nogle ting, som jeg ikke kunne som lærer".

Ditte Jensen er "vildt imponeret" over lærerne på datterens skole.

"Jeg kan godt forstå, at der er ting, som stadig er svære at få til at hænge sammen. Det er jo meget endt som forudsagt på den måde, at dem, som det rigtig meget går ud over, er de svage elever. Dem man gerne vil løfte med reformen er dem, man ikke formår at rumme, fordi lærerne har fået mindre tid".

"Jeg ved fra tidligere kolleger, at nogle gange står valget mellem at samle nogle af de elever op, der har det svært eller forberede sig til hele klassen. Her kan man godt vælge at tage flertallet frem for den enkelte, og det er uendeligt trist, at læreren ikke har mulighed for at gøre begge dele".

Bornholms lærere skal undervise en time mindre næste år

Men hun mener også, at forudsigelserne fra plakaterne er på vej til at gå i opfyldelse. Især når det nu ser ud til, at knapt halvdelen af kommunerne igen planlægger besparelser, og kun tre kommuner vil bruge flere penge på folkeskolen næste år.

"Det betyder jo en lavere kvalitet. En hverdag hvor eleverne vil møde en lærer, der er dårligere forberedt eller ikke har tid til at tage sig af det, der fylder for den enkelte elev. Der vil være børn i det lange løb, som bliver tabt på gulvet. Jeg forstår simpelthen ikke, at man vælger at spare der", siger Ditte Jensen.

"Man burde tilføre penge til skoleområdet. Skolerne står med kæmpe udfordringer i forhold til at få implementeret reformen og få inklusionen til at køre. Udfordringer, som kræver lærernes tid til at skabe den bedste praksis", lyder det fra Ditte Jensen.

Større fleksibilitet i arbejdet uden for skolen

Hun afviser ikke, at hun engang vil vende tilbage som lærer i folkeskolen. Men det bliver ikke foreløbigt.

"Jeg har det rigtig godt, hvor jeg er. Jeg er et sted, hvor der er stor tiltro til det arbejde, jeg udfører. Der er meget fleksibilitet, som er vigtigt, når man som jeg har små børn. Det er svært at få i folkeskolen. Jeg kan følge min datter i skole om morgenen nu. Det ville jeg aldrig kunne gøre, hvis jeg var lærer. Men jeg brænder stadig for arbejdet med børn og læring, og jeg brænder for folkeskolen som samfundets vigtigste institution, så jeg vil ikke afskrive det".

Kolding vil bruge millioner på flere lærere

Powered by Labrador CMS