Sådan tackler du amoriner

Det er helt naturligt, at elever bliver forelsket i deres lærere. Når det sker, er det ifølge eksperter vigtigt, at læreren sender klare signaler tilbage.

Publiceret

Lærer blev dømt for sex med elev

I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, men en undtagelse erstraffelovens paragraf 223, stykke 1, der i folkemunde også bliverkaldt lærerparagraffen. Den gør det strafbart at have sex medelever under 18 år.

Paragraffen lyder således: »Den, som har samleje med en personunder 18 år, der er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller erbetroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffesmed fængsel indtil fire år«.

Psykolog hos Red Barnet Kuno Sørensen siger:

»Paragraffen er uhørlig vigtig. Den sender et stærkt signal om,at når man som voksen har et ansvar, skal man ikke kunne udnyttedet på det seksuelle område. På grund af den store alders- ogmodenhedsforskel er lærer-elev-relationen et uligemagtforhold«.

Ifølge psykologen sker det hvert år, at lærere, spejderledereeller andre bliver dømt efter lærerparagraffen.

Et af eksemplerne fremgår af en dom fra Vestre Landsret: En30-årig mandlig lærer blev i 2005 straffet med fire månedersfængsel, efter at han havde haft samleje med en 13-årig pige, dervar elev på den skole, hvor han underviste. Eleven var forelsket iham, de havde sendt adskillige sms'er til hinanden og flere gangehaft sex.

fra Børnetelefonen:

»Hej Brevkasse

Jeg er en dreng som har et kæmpe 
problem …

Jeg er så dybt forelsket i min lærerinde og jeg kan ikke stoppemed at tænke på hende hun er bare så dejlig og smiler sødt til migog roser mig hele tiden...

Jeg tænker på hende dag og nat og kigger på hende lige så snartjeg ser hende...

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre...

Jeg har også tænkt meget på det med sex men hvad gør jeg? Jegskal nemlig også tage 10 klasse på den skole jeg går på... Et årendnu... Hvad gør jeg?... Skal jeg sige det til hende?...

Hilsen en meget forvirret ung mand...«

- Dreng, 15 år

fra Børnetelefonen:

»Hej Brevkasse

Hvorfor er jeg forelsket i min mandlige lærer? Og hvorfor følesdet som han ligger an på mig nogle gange? Jeg har bare lyst til atkysse ham han ved godt at jeg er forelsket i ham!!

Jeg gjorde det dummeste man kan gøre at skrive en SMS tilham.

Jeg ved at det er ulovligt, men det er bare så skønt - detkilder i min mave, når han rør ved mig

Hvad skal jeg gøre?«

- Pige, 14 år

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forbudte kys

»Jeg har et problem: Jeg er forelsket i min matematiklærer, og jeg ville bare ønske, at jeg ikke var ... Jeg tænker på ham hele tiden, og jeg vil bare have, at han skal kysse og kramme mig«. Sådan beskriver en pige de følelser, hun har for sin matematiklærer, i et anonymt brev til Børnetelefonens brevkasse.

Og hun er langtfra den eneste, der går og tumler med forbudte følelser for lærerne.

Folkeskolen har spurgt ti elever i 7. klasse på Langhøjskolen i nærheden af Struer om deres relation til lærerne:

En af eleverne er vild med en lærer, en anden har tidligere været det, og to kender andre elever, der er forelskede i en af lærerne.

Kuno Sørensen er psykolog i Red Barnet, og han mener, at det er naturligt, at elever bliver forelsket i deres lærere:

»Det er en mere eller mindre naturlig fase i puberteten, at en teenager bliver fascineret og forelsket i voksenpersoner, som har betydning for dem. Fordi de selv er i gang med en seksuel udvikling, ser de pludselig lærerne i et andet lys. Fra at være en autoritetsperson skifter opfattelsen til: Hov, han eller hun er da rigtig lækker«.

Bente Boserup, læreruddannet seniorkonsulent i foreningen Børns Vilkår, fortæller, at de fleste af de tusindvis af opkald, de får på Børnetelefonen, handler om kærlighed og forelskelse. Heraf nogle om lærere.

»Nogle børn ringer og spørger, hvad de skal gøre ved følelserne, og om læreren også er forelsket. Ud over den mere bløde forelskelse har nogle også seksuelle fantasier og vil gerne i seng med læreren«, fortæller hun.

Lærerne kan også blive forelsket

Det er ikke kun eleverne, der kan få følelser for deres lærere - det gælder også omvendt. Og psykolog Kuno Sørensen oplever, at selvom det er relativt sjældent, at lærere går over grænsen, opstår der tit en flirt, mere eller mindre ubevidst, mellem lærer og elev.

»Mellem mennesker kan der altid opstå følelser, og på samme måde som en elev kan fantasere om en lærer, kan lærere også blive betaget af en elevs udstråling, seksualitet eller lignende«, fortæller han.

Selvom mange elever på et tidspunkt bliver forelsket i deres lærere, er det sjældent et emne, der bliver talt om på lærerværelset.

»Det er tabubelagt, og der er ikke særlig stor bevidsthed omkring det. Det er svært at tale om, for hvis man efterlever tankerne, bevæger man sig ud i noget strafbart. Alligevel er det vigtigt at få italesat, også på lærerværelset, så man ikke står alene med det. For eksempel: Nå, nu er der godt nok gang i hormonerne hos Sofie, vi skal lige passe lidt på hende«, siger Kuno Sørensen. Bente Boserup fra Børns Vilkår understreger, at det kan være nødvendigt at italesætte problemet over for eleven, eventuelt sammen med en leder.

Eleverne har brug for klare signaler

»Lærerne skal være klare i deres signaler, for hvis børn er forelskede, kan de hurtigt mistolke ganske almindelige smil og berøringer og begynde at fantasere«, siger Bente Boserup.

Hun lægger også vægt på at fortælle eleverne, at det er helt naturligt at få følelser for sin lærer, og samtidig understrege, at lovgivningen forbyder læreren at være kæreste med ham eller hende.

»En forelskelse kan være voldsom, og når eleverne på et tidspunkt finder ud af, at der ikke er nogen fremtid i forholdet, kan de blive ulykkelige og vrede. Derfor er det vigtigt at få stoppet det så hurtigt som muligt«, siger Bente Boserup.

Powered by Labrador CMS