En dreng satte ild til sine forældres hjem, alligevel startede han i en almindelig klasse året efter.

Intet specialtilbud til dreng, der havde sat ild til forældres hjem

Selvom man har sat ild til forældrenes lejlighed, kan man godt være egnet til at gå i en almindelig klasse. Det er skolen, der skal tage beslutningen om at placere barnet i et specialtilbud, lyder det fra kommunen i en sag om en Esbjerg-dreng med store følelsesmæssige problemer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en politisk målsætning, at 96 procent af eleverne i år skal placeres i almindelige klasser. Og der skal tilsyneladende en del til, før et barn fra start bliver placeret i et specialtilbud. For i Esbjerg Kommune blev en dreng placeret i en almindelig klasse, selvom han et år forinden havde sat ild til sine forældres lejlighed. Det kan man læse i et bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark, som er indstillet til lærerprofession.dk. Drengen, der i bachelorprojektet går under navnet 'Sebastian', blev først tilbudt et specialpædagogisk tilbud, da han skiftede skole som otte-årig.

Lærerprofession.dk: Når også kommunen svigter

Familie og Forebyggelseschef i Esbjerg Kommune Jørgen Bruun fortæller, at det ikke er kommunens opgave at vurdere, om eleverne er egnede til at indgå i en almindelig klasse.

"Det er meget normalt, at eleverne starter i en almindelig klasse, selvom de fx kommer fra et resursesvagt hjem. Det er en folkeskoleopgave at foretage vurderingen af, om eleverne har brug for ekstra støtte", fortæller han.

Sebastian kommer fra et hjem, hvor forældrene er så dårligt fungerende, at de ikke kan varetage sønnens omsorg. Som treårig blev Sebastian tildelt en resurseplads i et dagtilbud, samme sted som hans to ældre søstre er anbragt. I en alder af fem sætter han ild til sine forældres lejlighed. Alligevel starter Sebastian i en almindelig klasse, da der er skolestart et år senere.

Jørgen Bruun fortæller, at de sociale myndigheder skal knytte store bekymringer til barnet, hvis kommunen på forhånd skal vurdere, at et barn ikke vil passe ind i en almindelig klasse. 

"Kommunen går ikke ind vurderer, om et barn er egnet til en almindelig klasse. Så skal man i hvert fald opleve meget store vanskeligheder inden. Normalt kommer man til en indslusningsmøde, og her afgør man drengens skoleparathed. Og så må man derfra sætte foranstaltninger i gang, hvis man vurderer, at der er et behov for det, hvis man er bange for, at han, om jeg så må sige, vil brænde skolen af".

I bachelorprojektet fremgår det, at flere af pædagogerne på døgninstitutionen ytrer bekymring for Sebastians fysiske og psykiske udvikling, før han starter i skole. Han kan ikke interagere med de andre børn, og han bruger lyde til at kommunikere.     

Jørgen Bruun kender ikke til den konkrete sag, men siger: 

"Det vil normalt være noget, der vil komme en underretning på. Så vil man sætte sig ned tværfagligt og diskutere, hvad der er galt med barnet, og hvilke indsatser der skal sættes ind", fortæller Jørgen Bruun.