"Tallene for de senere år viser, at en væsentlig del af initiativerne til nye friskoler skyldes, at folkeskoler bliver lukket", siger professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

45 friskoler kan åbne om et år

En ny friskole har gode chancer for at blive en realitet, når den skal træde i stedet for en nedlagt folkeskole, mens det ser sværere ud, når initiativtagerne vil skabe et alternativ til skolereformen. Til næste år er der anmeldt 23 nye friskoler, hvoraf otte bunder i skolenedlæggelser. Dertil kommer 22 skoler, der blev anmeldt sidste år, men endnu ikke er åbnet.

Publiceret

Anmeldte friskoler siden 2010

2015

45 anmeldte friskoler, heraf 22 gengangere fra 2014 og 23nye.

2014

52 anmeldelser, heraf er 19 åbnet i 2015. 19 af de 52anmeldelser skyldtes en skolenedlæggelse, og af dem er 11 blevet enrealitet.

2013

29 anmeldelser, heraf åbnede 13 i 2014. Fem af de 29 anmeldelserskyldtes en skolenedlæggelse, og tre af dem blev en realitet.

2012

27 anmeldelser, hvoraf 16 åbnede i 2013. 7 af de 27 anmeldelseskyldtes en skolenedlæggelse, og seks af dem blev en realitet.

2011

39 anmeldelser, hvoraf 22 åbnede i 2012. Halvdelen af de 39anmeldelser skyldtes en skolenedlæggelse, og 15 af dem blev enrealitet.

2010

Rekordår med 65 anmeldelser, hvoraf 24 åbnede i 2011. 18 af demerstattede nedlagte folkeskoler.

Disse folkeskoler kan blive erstattet af friskoler

Vesthimmerland

Overlade Skole

Strandby Skole

Blære Skole

Randers

Vorup Skole, der blev nedlagt i år.

Gjerlev-Enslev Skole, der blev nedlagt i år.

Thisted

Hillerslev Skole.

Varde

Billum Skole, afdeling af Blåvandshuk Skole

Esbjerg

Vejrup Skole, afdeling af Fortunaskolen

Disse friskoler har erstattet en folkeskole i 2015

Hjørring

Astrup-Sønderskov Friskole for Astrup Undervisningssted, HøjeneSkole.

Friskolen for Hundelev og omegn for Hundelev Undervisningssted,Vrå Skole.

Poulstrup Friskole og Børnehus for Vrejlev Undervisningssted,Tårs Skole.

Brønderslev

Agersted Friskole for Agersted Skole.

Nørreådal Friskole for Serritslev Skole.

Herning

Feldborg Frie Børneunivers for Feldborg Skole.

Friskolen Asgaard for Nøvling Skole.

Morsø:

Naturfriskolen Nordmors for Nordmorsskolen, afdeling af M.C.Holms Skole i Nykøbing.

Holbæk

Kundby Friskole for Katrinedalskolen, afdeling Kundby.

Halsnæs:

Vinderød Privatskole for Frederiksværk Skole, Vinderød.

Bornholm

Svaneke Friskole for Paradisbakkeskolen, Svaneke Afdeling.

krav til nye friskoler

For at kunne modtage statstilskud skal en friskole anmeldes tilUndervisningsministeriet senest 15. august året før skolensopstart. Samtidig skal skolen betale første rate af et depositum på20.000 kroner. Fristen for anden rate på 10.000 kroner er 1.februar.

Et skoleinitiativ kan genanvende depositum to gange og har altsåtre år til at få skolen etableret.  Pengene betales tilbage,hvis det lykkes. Ellers er de tabt.

Senest 1. februar skal skolen indsende et udkast til vedtægtertil godkendelse i ministeriet og senest 1. juni skal bestyrelsenoplyse blandt andet skolens adresse, bestyrelse og leder.

Pr. 5. september hvert år indberetter skolerne deres elevtal ogelevfordeling. Driftstilskuddet beregnes ud fra elevtallet. For atfå statstilskud skal skolen have mindst 14 elever i sit førsteleveår, mindst 24 elever i andet leveår og mindst 32 elever itredje leveår. Her er yderligere det krav, at eleverne skal værefordelt på 0. til 7. klasse.

Kilde: Dansk Friskoleforening

Disse friskoler blev nedlagt i 14/15

Iqbal International School fra 1986.

Mentiqa Odense fra 2006.

Brøns-Rejsby Friskole ved Tønder erstattede Brøns-Rejsby Skole i2005.

Kvong Friskole - erstattede Kvong Skole ved Varde i 1999.

Thyholm Friskole - erstattede Odby Centralskole i 2005.

Hjelm Hede Friskole - erstattede Mogenstrup Skole ved Skive i2004.

Sahl Friskole - erstattede Sahl Centralskole ved Bjerringbro i2004.

Nr. Kongerslev Komdrup Friskole - erstattede Nørre KongerslevSkole i Nordøstjylland i 2004

Vaarst Friskole - erstattede Vaarst Skole ved Aalborg i1993.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år toppede Hjørring liste over nyanmeldte friskoler. De syv anmeldelser var en udløber af planerne om en gennemgribende ændring af skolestrukturen i den nordjyske kommune.

Forældre varsler igen nye friskoler i stor stil

I år har Vesthimmerland overtaget førerpositionen med fire anmeldelser. De lokale politikere skal vælge mellem to forslag til ændringer af skolevæsenet. Enten skal de bevare samtlige skoler, men med en anden tildelingsmodel. Eller også skal de hente penge til forbedringer ved at nedlægge tre små skoler.

Alle tre steder har borgere reageret med at anmelde friskoler. Den fjerde anmeldelse skyldes, at Ullits Skole også var i spil til at blive nedlagt, men skolen er siden blevet pillet ud af forslaget, så anmeldelsen kommer næppe i brug.

Politikere tog borgerne på sengen

I Randers er der udsigt til to nye friskoler. Her tog et flertal i byrådet borgerne på sengen i det forgangne skoleår ved at vente med at tage hul på debatten om en ny skolestruktur til efter, at fristen for at anmelde friskoler til åbning i 2015 var udløbet.

Se danmarkskortet: Hver femte skole forsvundet siden 2007

Fem af kommunens skoler blev nedlagt i sommer, og forældre fra Gjerlev-Enslev Skole og Vorup Skole erklærede, at de ville åbne friskoler og køre uden statstilskud i dette skoleår. Det er dog ikke sket. I stedet planlægger de at åbne deres friskoler til næste skoleår.

Ud over 23 nye anmeldelser går 22 igen fra sidste år. Disse skoler er endnu ikke åbnet, men når en skolekreds har indbetalt 30.000 kroner i depositum til Undervisningsministeriet, har den som noget forholdsvis nyt tre år til at få gang i undervisningen.Potentielt kan der således åbne 45 nye friskoler om et lille år.

Erstatningsskoler bliver ofte til noget

Siden rekordåret 2010 med 65 anmeldte friskoler er der åbnet 94 nye friskoler. 54 af dem har erstattet en nedlagt folkeskole eller en afdeling af en folkeskole med flere matrikler.

Tre nye friskoler koster Hjørring en million kroner om året 

Alene sidste år skyldtes 19 af de 52 anmeldelser skolenedlæggelser. 11 af de 19 anmeldelser er blevet til skoler, mens de otte andre blev skrinlagt, fordi den lokale folkeskole fik lov at fortsætte. Over halvdelen af de 19 i alt friskoler, der er åbnet i år, har altså rod i en skolenedlæggelse.

"Tallene for de senere år viser, at en væsentlig del af initiativerne til nye friskoler skyldes, at folkeskoler bliver lukket. Det er markant i 2010 og 2014. Her har politikere efter et kommunalvalg lavet nye planer og lukket en række skoler", siger professor Palle Rasmussen fra Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Friskolerne vinder frem på landet

Samtidig viser tallene, at over halvdelen af de anmeldelser, som skyldes skolenedlæggelser, faktisk fører til oprettelse af nye friskoler.

"Mange forældre er altså utilfredse med lukning af lokale skoler, og de får ofte etableret et alternativ. Det er en styrke ved dansk skoleverden, at det kan lade sig gøre", siger Palle Rasmussen.

Utilfredshed med reform svær at omsætte i praktiske alternativer

For andre initiativer til friskoler gælder oftest to begrundelser. For det første er der forældrekredse, som ønsker at etablere skoler med særlige profiler, for eksempel et særligt ideologisk eller religiøst grundlag eller en særlig vægt på bestemte faglige færdigheder.

"Denne begrundelse er en del af grundlaget for den danske friskolelovgivning, og den fører hvert år til nye skoleinitiativer", konstaterer Palle Rasmussen.

For det andet er der grupper af forældre, som er utilfredse med situationen i folkeskolen - enten med den nye skolereform eller med det frie skolevalgs konsekvenser for skævdelingen af elever mellem skoler i de større byer.

Refom-konsekvens: Forældre flytter børn på privatskole

"Disse forældre kan forsøge at imødegå situationen ved at etablere friskoler, og det er formentlig årsagen til en stor del af de nye skoler, som blev anmeldt sidste år. Men mange af disse skoler er ikke blevet etableret, og det kan være udtryk for, at disse former for utilfredshed er mindre påtrængende og dermed sværere at omsætte i praktiske alternativer", siger professoren.

Folkeskolen står tilbage med de dyre elever

Ud fra den betragtning går Sydsjællands Privatskole i Vordingborg og Tåsinge Friskole ved Svendborg en hård tid i møde. De er begge eksempler på, at initiativtagerne er utilfredse med skoledagens længde i folkeskolen. Tåsinge Friskole skriver således på sin hjemmeside, at "skoledagens længde bliver fastsat ud fra en overbevisning om, at børn har brug for fritid".

Syv af ni lukkede friskoler havde rod i en folkeskole

Der kommer ikke kun nye friskoler til. Der forsvinder også nogle af de eksisterende, typisk fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen og/eller ikke kan opfylde kravet om, at en friskole skal have mindst 32 elever for at kunne få statsstøtte.

I skoleåret 2014/2015 drejede ni friskoler nøglen om. Hele syv af dem havde erstattet en folkeskole, men i længden gik det altså ikke.

Landsbyskoler overvandt lukningstrussel og har nu vokseværk

Med 19 nye friskoler fra i år og ti nedlagte i løbet af det forgangne skoleår er det samlede antal fri- og privatskoler øget med ti siden august 2014. Ifølge Undervisningsministeriet var der 555 friskoler og private grundskoler i 2014.

Du kan se den fulde liste over friskoler, der er åbnet i år, og hvilke der er varslet til næste år via henvisningerne til højre for artiklen. 

Powered by Labrador CMS