DLF vil drøfte tættere samarbejde med friskolelærerne

Vi er afhængige af hinanden. Fællesnævneren er større end det, der skiller os, sagde DLF’s formand om ideen om et øget samarbejde mellem Frie Skolers Lærerforening og DLF. Han talte om i højere grad at forene grundskolelærernes kræfter, og ingen af de delegerede kom med indvendinger mod ideen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bondo: Tættere samarbejde med friskolelærerne

Anders Bondo Christensen sagde, at de to grundskoleforeninger for langt størstedelens vedkommende udfører dobbeltarbejde, og også derfor vil det være godt med et større samarbejde.

"Om vi kan lave en fælles organisation, det må vi se", sagde han og talte om grundskolelærernes samlede kræfter som modsvar til konkurrencestatens skole. Samlet set mister de to organisationer lige nu medlemmer, og derfor er der god grund til at forene kræfterne. Frie Skolers Lærerforening og DLF vil i hvert fald drøfte muligheden for et større samarbejde.  

Friskolelærere: En fusion ligger ikke lige på den flade