Læringsmål er rigtig gode at arbejde med og bygge sin undervisning på, men jeg har igennem det sidste år oplevet, at det der skulle være de Forenklede mål, af skoleledelser, kommuner og diverse konsulenter er blevet gjort til de Komplicerede mål, når de har ramt praksisniveau, der hvor tingene ikke tænkes, men gøres..

Nærværende artikel bygger på indhold af dialog med Professor Jens Rasmussen, Århus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, dialog med Undervisningsministeriet, samt egen uddannelse og erfaringer og ikke mindst Professor Per Fibæks bog Drop Ambitionerne fra Hans Reitzels forlag (2015).

For det første skal det slås fast med 7 tommer søm, at de forenklede mål fra ministeriet er vejledende. Ligeledes skal det understreges, at der ikke er krav fra ministeriet om, at der skal arbejdes med disse mål, men at kommuner og de enkelte skoleledelser kan bestemme, at man lokalt skal gøre det.

Lige så vigtigt er det at understrege, at den forskningsbaserede viden, der findes på området viser, at det har en positiv effekt på elevernes læring, at målet for den konkrete undervisning er kendt for dem. Denne viden fortæller os, at det der virker er, at eleven ved lektionens start ved hvad der skal foregå i timen og hvad det er målet at eleverne skal lære. Dette underbygget med et budskab til den enkelte elev om, hvordan succes for hende ser ud, helt i overensstemmelse med principperne for synlig læring.. Altså en individualisering nogle elever vil have brug for, for at kunne overskue læringskløften der skal passeres med ny læring til følge.

Dette arbejde vedrører lærerens møde med eleverne og er i virkeligheden ikke så forskeligt fra hvad dygtige og velforberedte lærere altid har gjort sig af forberedelse. Nu skal det bare synliggøres - helt bogstaveligt - for eleverne, og det virker.

Jeg har ført mange forskellige målbetegnelser igennem det sidste årstid og mange af dem har samme effekt, som når vi siger Muhko om en ko på marken når vi viser vores små børn en sådan fantastisk skabning. Uden at bringe det på banen, som noget nyt slår jeg her fast, at der ikke eksisterer noget, der hedder en muhko, men, at der her - i alle tilfælde - vil være tale om en ko.

På samme måde er der tale om læringsmål og ikke differentierede betegnelser som elevlæringsmål m.m. Vi skal i hvert fald holde os for øje - for at bevare overblikket og det forenklede - at det er selvskabte varianter af begrebet læringsmål og det er begrebet læringsmål vi arbejder med og ikke en afledt variant, som skal forstås på ny, Keep it simple, som Professor Per Fibæk skriver.

Når vi så har skabt denne forståelse af hvilket begreb vi med rette skal bruge, eller som selvvalgte farverige varianter henviser til, hvad består dette begreb så af.

Professor Jens Rasmussen har, direkte adspurgt, bekræftet nedenstående begrebsstruktur for mig, hvilken jeg vil fremhæve og gøre til genstand for resten af denne artikel.

Læringsmål

En samlet begrebsbenævnelse af nedenstående.

Videns mål:

De mål, der konkret angiver hvilken viden der skal kommunikeres til eleverne med henblik på læring.

Færdighedsmål:

Mål der angiver hvordan den tilegnede viden skal kunne omsættes til nye færdigheder i praksis.

Kompetencemål:

Mål der beskriver, hvilke områder og handlemuligheder den nye viden og de nye færdigheder skaber, samt forståelsen af i hvilke sammenhænge de kan finde anvendelse,

Hermed står det klart, at brugen af læringsmål handler om, at vi som lærere gør os klart ved planlægning af forløb og lektioner, hvad det er for en viden vi gerne vil give eleverne og hvad denne viden skal gøre eleverne i stand til efterfølgende. Hvad vi ønsker at gøre eleverne i stand til med den nye viden kan opdeles i 2 niveauer, i henholdsvis færdighedsmål og kompetencemål. I denne sammenhæng er det vigtigt, at vi - i vores arbejde med eleverne - har fokus på færdighedsmålene. Da det er dem der vedrører det konkrete forløb og den konkrete lektion. Kompetencemålene udvikler sig gennem de færdighedsmål eleverne når og automatiseringen heraf.

Jeg har i tidligere artikel givet udtryk for, at det primære i lærernes planlægning må være lærernes kreativitet, iderigdom og erfaringer. Det er disse ressourcer, der primært skal lægge til grund for undervisningens planlægning og gennemførsel. Læringsmålene kommer - ideelt set - ind når denne planlægning er færdig (foreligger i sin rå form) og inden undervisningen gennemføres i klassen.. Lærerne bør i denne fase koble læringsmålene på deres planlagte undervisning og eventuelt gennemfører små justeringer, så flere mål kan dækkes. Læringsmålene kan ligeledes bruges som tjekliste for, om vi nu har nået det hele, og hvis ikke lægges som grundlag for planlægning og gennemførsel af kursusforløb, hvor målene opfyldes med målrettede aktiviteter, der giver den enkelte lærer og lærerteamet et overblik over gennemført undervisnings målopfyldelse.

Der er INGEN, der stiller krav om, at det gøres på anden måde end mit eksempel ovenfor og de forenklede mål er en udmærket tjekliste, der kan bruges med tilbagevirkende kraft, når undervisningen er planlagt og lige før den bliver gennemført. Keep it simple.

Et bud på den forenklede praksis kan derfor være, at bruge de formulerede læringsmål fra ministeriet som en tjekliste, som gennemført undervisning holdes op i mod. Dette vil betyde, at der i uge 32 laves et skema i et tekstbehandlingsprogram eller et regneark, hvor første kolonne er de opstillede mål fra ministeriet, som omformuleres eller overføres, som copy/paste, og i anden kolonne krydses af for videns mål og i tredje spalte krydses af for færdighedsmål.

Et skema, der bruges som tjekliste for den enkelte lærer og lærerteamet og som primært bruges til afkrydsning efter undervisning er planlagt, men før undervisningen gennemføres, altså før den planlagte undervisning møder eleverne. På denne måde er der skabt en enkel praksis, som ikke tager engagement og foretagsomhed ud af lærernes arbejde. Keep it simpel!