Onsdag i sidste uge åbnede forligskredsen mulighed for, at skolerne selv kan beslutte at konvertere understøttende undervisning til en ekstra støttelærer eller pædagog i nogle af de almindelige undervisningstimer.

Ellen Trane: Kommunerne må tage ansvar

"Det er min klare, faglige anbefaling, at man integrerer den understøttende undervisning som led i at variere undervisningen og at lektiehjælpen bliver faglig fordybelse i undervisningen. Ideelt set skulle der tilføres flere resurser til skolen. Men ud fra de præmisser der er, så vil det her være det rigtige at gøre", siger han til folkeskolen.dk. 

Sådan skal 'hyrdebrevet' læses 

Andreas Rasch mener, at den store udfordring indholdsmæssigt og logistisk er de løsthængende strukturer, som reformen fører med sig - understøttende undervisning, lektiehjælp, åben skole og bevægelse.

"Når de ikke er integreret i undervisningen, så hænger de og flagrer, og der er risiko for, at de ikke får nogen betydning for eleverne. Intentionerne bag var rigtig gode - blandt andet, at man ville sikre variation i løbet af skoledagen. Men intentionerne bliver ikke opfyldt, når de ikke hænger sammen med undervisningen".

Og det er ikke skolerne skyld ifølge Andreas Rasch.

"Når man laver et bredt forlig, så bliver nogle af tingene meget udvisket. Når man læser i vejledningen, så kan lektiehjælp for eksempel være faglig fordybelse, men det behøver ikke at være det. Alt kan være det hele, hvis man skal sige det lidt karikeret. Når det så er en helt ny struktur, så efterlader det mange skoler magtesløse. De ved ikke, hvad de skal stille op med det. Skolernes spidskompetence ligger jo i at undervise - ikke i fx at finde ud af, hvad der skal foregå med 45 minutters bevægelse på et tilfældigt tidspunkt i løbet af dagen".

Det skal ikke være op til den enkelte skoleleder 

Andreas Rasch mener, at der fra centralt hold - kommuner og ministerium - burde være en vejledning i, hvordan man kan bruge den understøttende undervisning i timerne. Den kunne indeholde beskrivelser af, hvordan det allerede bliver gjort nogle steder. For eksempel når man gennem et lærer-pædagogsamarbejde planlægger udeskoleforløb i forbindelse med naturfagsundervisning. 

"Jeg tror, der er en vis grad af usikkerhed ude på skolerne i forhold til, hvad man må og ikke må. Nogle signaler går på, at man bare skal fortsætte som hidtil. Og så kom hyrdebrevet, der sagde: "I har mulighed for at gøre noget andet". "Og så skal I i øvrigt sørge for, at dagene ikke må blive for lange". Men man må bare se i øjnene, at det ikke nødvendigvis er på alle skoler, at ledelsen er inde i alle forhold".

Bedre samarbejde med pædagoger

Ved at lægge den understøttende undervisning ind i de almindelige timer kan man også styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger, mener Andreas Rasch. Hvis den understøttende undervisning i dag bliver varetaget af pædagoger, så anbefaler han, at man tager dem ind i timerne i stedet for bare at sende dem tilbage til sfo'erne.

"Mange steder har lærere og pædagoger jo ikke noget reelt samarbejde. De skiftes bare til at være i klassen og mødes i bedste fald imellem. Hvis man fik pædagogerne til at lave understøttende undervisning i timerne, så kunne lærere og pædagoger få et godt samarbejde, og man kunne udnytte de særlige kompetencer, som pædagogerne har i forhold til at styrke elevernes motivation med anderledes forløb og fokus på relationerne".

»Tidspulje til understøttende undervisning er en gave«