Jeg har læst en tankevækkende bog, som har givet mig nyt mod på tilværelsen som hårdt prøvet folkeskolelærer gennem 36 år. Det drejer sog om Per Fibæk Laursens nyligt udkomne bog "Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning".

Forfatteren, som er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik(DPU), Århus Universitet, giver landets segnefærdige lærere et velfortjent skulderklap: "Lad alle os, der er uden for skolens dagligdag, holde igen med at opstille ambitioner på lærernes vegne. Lad os se skolens virkelighed i øjnene og lad os lytte til lærerne."

Dette budskab lader vi lige stå et øjeblik. I årevis har vi ellers vænnet os til at stå model til en helt anden anden dagsorden. Politikere, forskere og et væld af eksperter anført af Niels Egelund har skråsikkert troet, at de - ud fra devisen "vi alene vide" - var bedre til at udvikle skolen, end hverdagens eksperter(læs: lærerne) er. Det gode råd er med andre ord: Skolen skal udvikles indefra!

"Skrivebordsgeneralerne" på det pædagogiske parnas har i en lind strøm sat det ene skib i søen efter det andet, mens fodfolket har kæmpet fra hus til hus ude på slagmarken. En billig omgang for de verdensfjerne teoretikere, der ikke har haft nævneværdige problemer med at sætte overliggeren højt, hvorimod praktikerne dag ud og dag ind hopper på "hamsterhjulet", og når det er blevet fyraften sveddryppende må konstatere, at der overhovedet ikke er sammenhæng mellem mål og midler. Det gælder fx både det ambitiøse inklusionsprojekt, som er en stor spareøvelse, og den højt profilerede nye folkeskolereform, som mere og mere ligner en fiasko.

Per Fibæk Laursen giver et udmærket eksempel på, hvordan beslutningstagernes idealistiske ambitioner er helt urealistiske: "Lad os forestille os en lærer, der prøver at tage de idealistiske ambitioner alvorligt. Hun skal forberede en lektion til i morgen, hvor hun skal begynde med at tjekke i Fælles Mål og sørge for at få det hele med, hun skal formulere læringsmål for klassen som helhed og for hver enkelt elev, forberede differentierede opgaver, aktiviteter og materialer til forskellige elever, hun skal finde relevante computerprogrammer og også gennemtænke undervisningens dannelsesmæssige aspekter. Undervisningen skal efterfølgende evalueres, og elevernes resultater skal vurderes, og der skal gives feedback til eleverne. Hvor længe mon en sådan forberedelse og efterbearbejdning vil tage? Sikkert det meste af en otte timers arbejdsdag. Hun har i praksis omkring 20 minutter til det. Hvad stiller man op med den modsætning? Der er efter min vurdering kun ét muligt svar: Drop ambitionerne."

Per Fibæk Laursen anbefaler, at man giver lærerhåndværket gode betingelser: "Det er fastslået i megen forskning, at høj kvalitet i lærernes undervisning er det vigtigste, vi kan gøre for elevernes udbytte af skolen(Hattie 2009)." Og så er det gode spørgsmål: Hvordan harmonerer det lige med, at lærerne er blevet pålagt flere undervisningslektioner og væsentligt mindre forberedelsestid?

"Keep it as simple as possible" lyder et af Per Fibæk Laursens mange gode råd i bogen, som jeg varmt kan anbefale. Den burde faktisk være pligtlæsning for alle, der har tilknytning til folkeskolen.