Bag 8.a sidder i deres klasselokale på Ansager Skole i Varde Kommune i Vestjylland og vinker til to amerikanske gæstelærere i Esbjerg. Det samme gør 8.-klasser på to andre skoler i kommunen. Alle kan se hinanden på de interaktive storskærme, og kameraerne i lokalet sørger for, at alle vinkler filmes.

Skolerne i Ansager, Næsbjerg og Tistrup har siden 2012 været en del af et forsøg med digital undervisning i samarbejde med Varde Kommune og energiselskabet SE i Esbjerg. Der er derfor installeret teleprensence-udstyr med kamera, interaktive skærme, højttalere og iPads på skolerne, og i sidste uge inden sommerferien var der for første gang hul igennem til alle tre skoler og verden udenfor. Denne gang to gæstelærere, der har vundet en iværksætterpris i digitale sprogprogrammer, som i 45 minutter skulle inspirere eleverne.

De amerikanske gæstelærere lægger ud med en jeopardy-inspireret konkurrence, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige sproglige kategorier og point.

"Samaki kichwa" står der på den ene storskærm. Eleverne sidder bøjet over iPad'en og googler løs, og på den andet skærm kan man se, at to andre klasser også har travlt på tasterne. De skal hurtigst muligt finde ud af, hvilket sprog og hvad ordene betyder. Fiskehoved på swahili, råber en af eleverne fra en konkurrerende klasse, og gæstelærerne skriver point på den fælles skærm, mens 8.a højlydt ærgrer sig.

Falmede verdenskort med læderremme hænger på træruller over klassens to store whiteboards. De ser malplacerede ud, kortene, som en stille påmindelse om de kvantespring der er sket med undervisningsmidler. 

"Det er sjovt at høre de rigtige accenter"

Ifølge Oliver og Rune fra 8.a har klassen brugt teleprecense cirka en gang hver anden måned. De synes begge, at det har været sjovt at prøve den virtuelle undervisning af og tilføjer, at det også har været med til at skabe sammenhold med de andre skoler, når de eksempelvis har fremlagt projekter fra hinanden.

"I sprogfag fortrækker jeg for det meste at bruge telepresence, fordi det er sjovt, når man ligesom i dag kan høre de rigtige accenter", siger Rune.

Klassekammeraten Oliver er knap så begejstret. Han har flere gange oplevet, at have svært ved at koncentrere sig i larmen fra højtalerne og han synes, klassen er mere rolig i de almindelige timer:  

"Jeg bliver irriteret, når der er larm. Jeg vil helst have normal undervisning i min egen klasse med min egen lærer". 

Teleprecense åbner skolen op

Bente Meyer er lektor ved Aalborg Universitet i København, og hun har løbende fulgt projektet ved observationer og interviews. Hun er begejstret for projektet og synes, det skaber spændende muligheder for landsbyskolerne. Eksempelvis muligheden for amerikanske gæstelærere.

"Man åbner skolen op for samfundet og får pludselig mulighed for at trække andre og nye resurser ind. Når man eksempelvis bruger nogle med modersmål til sprogundervisning skaber det autenticitet. Teleprecense er en rigtig god mulighed for skoler i yderområderne, fordi de på den måde kan knytte an til virksomheder eller kulturinstitutioner".

Fjernundervisning gavner elever på ø-skoler

Det unikke ved projektet er, ifølge Bente Meyer, at eleverne også har iPads, fordi det kan være med til at gøre dem aktive i timerne. For eksempel når de laver projektarbejde. Dog er der også udfordringer forbundet med video-undervisningen:

"Mange elever synes, det er spændende at blive undervist af en anden lærer, men for nogle kan det være en udfordring, da man i folkeskolen er vant til et tæt fysisk samarbejde," siger hun og understreger, at det er vigtigt, at den lokale lærer er moderator og sørger for at skabe ro og engagement i timerne, selvom undervisningen kommer fra skærmen.

Desuden kræver det tid og træning, tilføjer hun, når både elever og lærere skal vænne sig til at kommunikere med hinanden og fremmede via videokonference. For at lærerne oplever teleprecense som en succes, er det ifølge forskeren også vigtigt, at ledelsens støtter op om projektet, at der er hjælp at få fra folk med it-didaktisk viden og at vidensdelingen blandt lærerne bliver systematiseret.

Lærers erfaring: båder ulemper og fordele 

Hanne Klausen er 8.a's tysklærer og hun er med, da de amerikanske gæstelærere for første gang underviser tre klasser på en gang. Hun er en af de udskolingslærere, der i løbet af de seneste tre år, har afprøvet teleprecense i undervisningen, og dommen lyder, at selvom værktøjet kan være en god løsning, har det også sine begrænsninger.

"Jeg synes, projektet er spændende. Alt har ikke været lige givende, men jeg er glad for at vi har prøvet det af. Nu kan vi også begynde at sætte fingeren på hvad, der fungerer rigtig godt, og hvad der ikke gør", siger hun.

Hanne Klausen har i samarbejde med Næsbjerg Skole, der også er med i forsøgsprojektet, blandt andet brugt teleprecense i danskundervisningen til et novelleforløb om temaet "på kanten". Eleverne skulle i grupper diskutere alkoholdilemmaer og efterfølgende, via teleprecense, fremlagde de for den anden klasse. Det fungerede rigtig godt, synes hun, og eleverne syntes det var rigtig spændende, at høre fra den anden klasse.

Ulemperne ved den form for undervisning, hvor klasserne bliver udvidet til en anden teleprecense-skole er, at man som lærer kan have svært ved at nå både sine egne elever og klassen på den anden side af skærmen:

"Det kan være svært både at rumme de nære og fjerne klasser. Du kender ikke navnene på eleverne i de andre klasser og det kan virke fjernt for dem, at skulle række hånden op og stille spørgsmål via et kamera. Det er svært at bevare nærværet med eleverne - man kan ikke aflæse dem på samme måde, ikke se de spørgende blikke," fortæller hun.

Afstand begrænser

Hanne Klausen oplever, at video-værktøjet fungerer bedst for eleverne, når specialister får taleretten. For eksempel, da en præst via teleprecense stillede op til religiøse spørgsmål, efter de i dansktimen havde set og analyseret filmen "Adams Æbler".

Ansager Skole ligger langt fra kulturelle tilbud, så ligesom lektor Bente Meyer er det især på dette område, ser muligheder:

"Vi skal altid i bus, når vi skal nogen steder, og så bliver det hurtigt meget dyrt og koster mange timer, men vi har også brug for kulturelle indtryk og input. Vores børn skal have sammen muligheder som andre, og der kan teleprecense komme på banen. Måske kunne man få en gallerist til at undervise".

Hun tilføjer dog, at der også her er ulemper. For det første kan det være en udfordring at differentiere undervisningen, da det let kan blive forelæsningsagtigt, og derudover kan mediet skabe distance til eleverne:

"Vi er en inkluderende folkeskole, og det betyder, at der i de fleste klasser vil være elever, der har svært ved at koncentrere sig og som har brug for at have øjenkontakt med lærere, at få lagt en arm på skulderen og lignende. Der bliver skabt en distance, som jeg ikke synes hører folkeskolen".