"De medvirkende fortæller om den hjælp og behandling, de har fået, og ikke mindst at det givet dem en anden selvforståelse, som har gjort det muligt for dem at få job, uddannelse, venner og familie. Vi er fokus på de positive forandringer i filmene", siger udviklingskonsulent Tine Hedegaard fra ADHD-foreningen.
Nyt projekt skal opspore ADHD blandt tosprogede og socialt udsatte
ADHD-foreningen har kun få medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Foreningen vurderer, at der sker en underdiagnosticering blandt tosprogede og vil derfor øge informationen om ADHD i Odense-bydelen Vollsmose. Hvis det bliver en succes, skal ideen eksporteres til andre boligområder.
Filmenes fokus
- Hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk ihverdagen?
- Hvordan forløber en typisk udredning?
- Hvad kan jeg selv gøre for at fremme min egenlivssituation?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der er ikke noget, som tyder på, at ADHD skulle være mindre udbredt blandt etniske minoriteter, men der kan være en ulighed i adgangen til information om ADHD. Derfor gennemfører vi et informationsprojekt, som skal udbrede viden om ADHD hos socialt udsatte og folk med indvandrerbaggrund. Det er et bud på, hvad der skal til", siger udviklingskonsulent Tine Hedegaard fra ADHD-foreningen, som står i spidsen for informationsprojektet Viden til forandring.
Film har fokus på positive forandringer
Det er svært at nå målgruppen med for eksempel pjecer. Derfor har foreningen valgt at lave korte film om ADHD, hvor henholdsvis børn og deres forældre, unge samt voksne fortæller om deres liv med ADHD.
Autister med anden etnisk baggrund findes stort set ikke i specialtilbud til unge
"Der er ikke megen faktuel viden om ADHD i filmene, men de udtrykker en form for håb, da de medvirkende ikke fortæller om de negative konsekvenser ved ADHD. Vi har valgt mennesker, som har en forandringshistorie og kan fortælle, at der er sket en udvikling i deres liv", siger Tine Hedegaard.
Fremgangsmåden er valgt, fordi det ikke giver mening at få diagnosen for diagnosens egen skyld.
"De medvirkende fortæller om den hjælp og behandling, de har fået, og ikke mindst at det givet dem en anden selvforståelse, som har gjort det muligt for dem at få job, uddannelse, venner og familie. Vi er fokus på de positive forandringer i filmene".
Tre af filmene handler om udredning, hvor man ser en psykiater tale med henholdsvis et barn, en ung og en voksen.
Kun hvert fjerde indvandrerbarn med ADHD bliver behandlet med medicin
"Vi vil afmystificere ADHD ved at vise, at det er helt almindelige mennesker, som har ADHD, og at udredningen foregår på en afslappet måde", siger Tine Hedegaard.
Få medvirkende har en anden etnisk baggrund
Det har været sværere at finde tosprogede med ADHD til at stille op i filmene, end Tine Hedegaard havde troet.
"Vollsmosesekretariatet har fundet én deltager. Det kræver selvfølgelig også, at man både har fået stillet diagnosen, har en positiv forandringshistorie at fortælle om, og at man har lyst til at medvirke. Vi har haft over 100 henvendelser fra resten af landet via Facebook, men ikke nogen med anden etnisk baggrund. Det bekræfter os i, at det er et område, vi skal have fokus på", siger hun.
Frivillige skal stå for formidlingsarrangementer
Filmene offentliggøres på ADHD-foreningens årlige konference for professionelle, som arbejder med børn, unge eller voksne med ADHD. Det sker på konferencens første dag torsdag den 3. september.
Konference byder på skolerelevante oplæg om børn og unge med ADHD
Derefter går foreningen i gang med at uddanne frivillige ambassadører, som skal stå for formidlingsarrangementer i Vollsmose i foråret 2016.
"Hvis det går godt, vil vi eksportere arrangementerne til andre boligområder i Danmark", siger Tine Hedegaard, som oplever en stor interesse for at blive ambassadør i projektet.
"Folk synes, det lyder spændende at formidle viden om ADHD i boligområder. Mange har en baggrund som lærer, pædagog eller socialrådgiver, og nogle arbejder i Vollsmose i forvejen. De kender ikke nødvendigvis nogen med ADHD, men de kender mange familier med urolige børn og vil gerne hjælpe".
Posttraumatisk stress overskygger måske ADHD
I løbet af et kursusforløb på 25 timer får ambassadørerne en grundlæggende viden om ADHD, om Vollsmose som boligområde og om socialt udsatte og etniske minoriteter som målgruppe. På den baggrund skal de selv arbejde med, hvordan de vil lave formidling.
"Vi er famlende overfor, hvordan denne opgave skal løses, og hvem der mon vil komme til arrangementerne, for det er ikke en homogen gruppe, der bor i Vollsmose. Det er et område, hvor vi hen ad vejen opdager alt det, vi ikke ved", siger Tine Hedegaard.
Nyt kursus sætter spot på psykiske lidelser hos elever med indvandrerbaggrund
Hun kan ikke svare på, hvorfor lærere i folkeskolen ikke i højere grad får øje på børn med ADHD blandt tosprogede.
"Måske skyldes det, at der ofte er fokus på, at børnene kan være påvirket af posttraumatisk stress hos forældrene. Det stjæler opmærksomheden fra andre psykiske lidelser".
Et frø til større opmærksomhed på ADHD
Projektet Viden til forandring henvender sig både til børn, unge og voksne, men selv om det både skal hjælpe folk til selv at arbejde med deres udfordringer og motivere dem til at søge hjælp, forventer Tine Hedegaard ikke, at en hel masse mennesker straks vil udredes, når de har set filmene.
"Vi vil gerne plante et frø, som skaber større opmærksomhed på ADHD, så socialt udsatte og etniske minoriteter taler mere om det", siger udviklingskonsulenten.
Projektet støttes af satspuljen. Filmene oversættes til en række sprog og vil kunne ses på et særligt film-website. Det bliver gratis at deltage i formidlingsarrangementerne.
