Mette Munkholm holder øje med pointgivningen i stafetten om at kende udstyr i laboratoriet

Fælles Mål 2015: Dagens læringsmål er kendskab til laboratorieudstyr

Læringsmålene er tydelige for eleverne, og det spiller godt sammen med projektarbejde og gruppearbejde, fortæller naturfaglig profilkoordinator på Utterslev Skole. Eleverne skal kunne se sig selv i læringsmålene, mener lærer i naturfag. Dagens læringsmål på 7. årgang er kendskab til udstyr i laboratoriet.

Publiceret

Nye Fælles Mål

Fra det kommende skoleår er det de nye Forenklede Fælles Mål,der er gældende i den danske folkeskole. Men en række skoler ogkommuner har besluttet at bruge de nye mål i skoleåret 14-15. Detgælder blandt andet hele Københavns Kommune, ogFolkeskolens redaktion har derfor besøgt Utterslev Skoleog fortæller i en række artikler om lærernes erfaringer med de nyeFælles Mål generelt og i de enkelte fag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rundt på bordene i grupperne står et udvalg af reagensglas, bunsenbrændere, muffer, keramiske net og stativklemmer. Fysik/kemilærer Mette Munkholm taler om en stafet, hvor eleverne skal demonstrere kendskab til udstyr i laboratoriet. Det er dagens læringsmål sammen med udarbejdelse af en planche om færdselsregler i laboratoriet.

Det er første gang, eleverne rigtig skal i gang i laboratoriet, fordi lærergruppen med denne 7. årgang har ønsket at vente med at arbejde med væsker. Til gengæld har eleverne været igennem fysikdelen af faget og har arbejdet med tyngdekraft og magnetisme samt et emne om, hvordan det ville være, hvis man landede på Mars.

Fælles Mål 2015: Idræt fra leg til læringsfag

Stafet om udstyr

I dag har eleverne haft teori om syrer og baser i det tilstødende lokale,  og hele dagen er afsat til naturfag - og altså kemi.

 

Eleverne har før pausen været rundt i skabene for at hente alt det udstyr, der er nævnt på deres lister. Nu vil Mette Munkholm nævne hver enkel ting, og de grupper der har den rette genstand, vil få point. Der er lagt op til konkurrence, for ikke alle grupper kunne få alt på listen.

"Sikkerhedsbriller", siger Mette Munkholm og en flok briller bliver rakt i vejret - point noteres.

"Keramisk net". Hænder med net vifter.

"Termometer". "En konisk kolbe". "Petriskål". "Pipette".

"Nogle har stjålet vores pipette. De stjæler alt fra os", lyder det fra én gruppe. En elev hiver en andens arm ned og forklarer, at han ikke skal række den skål op, for det er ikke en morter. Der var ikke nok til alle i skabet.

Uroen breder sig, nogle elever går op i konkurrencen, mens andre vifter med forskellige genstande eller larmer med en tang i et glas, indtil de bliver kaldt til orden eller andre tager tangen ud af deres hænder.

Da vindergruppen er udpeget, skal alt udstyr retur i skabene - stille og roligt - og så skal hver gruppe udarbejde plancher med nogle sikkerhedsregler for adfærd i laboratoriet.

Sikkerhedsbriller og kittel finder plads på de fleste plancher. Hvis man har langt hår, skal det sættes op, skriver et par grupper.

"Det er vigtigt at høre efter læreren. Man må ikke sprøjte med væsker. Vi skal passe på hinanden", lyder nogle bud. 

Trin 1: jeg kan tre navne på udstyr

"Det er meget vigtigt, at eleverne får ejerskab til de fælles mål. De skal kunne se sig selv i læringsmålene alle sammen. Elevgruppen spænder vidt, der er mange typer af elever. Jeg formulerer målene i nogle trin. For eksempel er trin 1 "jeg kan minimum tre navne på udstyr". Den fagligt svage elev vil måske kun kunne nævne tre forskellige navne på udstyr i fysik/kemi-laboratoriet", forklarer fysik/kemilærer Mette Munkholm.

"Eleven kan skrive målet ind i sin portefølje og kan her følge sin egen proces i faget".

Mette Munkholm fortæller, at hun ikke har tid til at tjekke logbog på alle 56 elever på årgangen jævnligt, men hun bruger det i forhold til skole-hjem samtaler og har en gruppe af elever, som hun især følger. Her ser hun på deres logbog cirka en gang om måneden.

Fælles Mål 2015: Arbejdstiden er den største udfordring 

"Hvis en elev mangler motivationen i et fag, kan det være rigtig svært. Vi prøver at sørge for, at alle får en interesse i faget".

Utterslev skole arbejder med fleksibelt skema, og teamet dækker de samme årgange. Lærerne samarbejder og dækker timer ind for hinanden.

"I år oplever vi at have for lidt tid til samarbejdet. Vi er jo i gang med undervisning samtidig og har svært ved indenfor vores arbejdstid at nå at tale sammen også", siger Mette Munkholm. 

Tydelighed er vigtigt

Michael Gundlund er naturfaglig profilkoordinator. Naturfagsteamet består af seks lærere - to på hver årgang - her i udskolingen. Han forklarer, at målene tydeligt viser eleverne, hvad de skal igennem.

"Læringsmålene er tilgængelige, og lærerne præsenterer dem for eleverne. De arbejder med dem og evaluerer. Eleverne ved, hvad de skal kunne forklare og hvilke emner, de skal fremlægge", siger Michael Gundlund.

"Vi har arbejdet med Fælles Mål i tre år og bliver bare bekræftet i, at tydelighed er en god og meningsfuld arbejdsmetode. Det er ingen stor omvæltning for os, vi har bare fået mindre tid til det i dette skoleår. Men det er ikke målene, der presser os - det er reform og arbejdstid".

Fælles Mål 2015: Mål kan give børn forståelse for egen læring 

Han fortæller, at de arbejder meget med at fremlægge på video. Eleverne skal på halvandet minut fremlægge et emne og de fagbegreber, der hører til.

"Eleverne kan hurtigt i grupper lave en lille film om for eksempel digte, syre/base forhold eller om musklers funktion til idræt. Filmene er selvfølgelig af svingende kvalitet, men vi har arbejdet med fremlæggelse, de har lært simpel klippeteknik, og vi har øvet at producere de små film blandt andet ved at lave konkurrencer. Som lærer kan jeg se en gruppes film og give respons. Det betyder også, at alle elever kommer til orde, og at vi får frigjort tid til undervisning, fordi vi ikke bruger tid på, at eleverne fremlægger for hinanden".

Elevernes film bliver lagt ud på skoletube.dk, så lærerne og alle i klassen kan se dem, men ingen andre.

"Vi kan se, at eleverne går ind og ser hinandens film, og vi oplever, at eleverne bliver inspireret af de gode fremlæggelser", siger Michael Gundlund.

Han fortæller om et eksempel, hvor 7. årgang og 3. årgang er venskabsklasser og var på tur sammen i Zoologisk Have. Her var målet, at eleverne skulle hygge sig og producere små røverhistorier sammen på tværs af årgangene.

Powered by Labrador CMS