Anslået 100.000 mennesker deltog fra torsdag til søndag i Folkemødet på Bornholm. Der blev holdt et utal af debatter om alt mellem himmel og jord. Og en del af spørgsmålet fra debatterne har Danmarks Statistik bragt videre til et repræsentativt panel for hele befolkningen. Seks af spørgsmålene vedrører folkeskolen. For eksempel er over 90 procent delvist eller helt enige i, at det er vigtigt, at kommunerne har mulighed for at udvikle og prioritere kernevelfærden, såsom børnepasning, skole og sundhed.

Folkemødet skaber dialog mellem KL og DLF

De er også blevet spurgt direkte til reformen: Synes du, at folkeskolen er blevet bedre til at løfte elevernes faglige niveau, sammenlignet med sidste år? Det svarer 73,3 procent af de adspurgte nej til. Det stemmer meget overens med det indtryk, lærernes formand Anders Bondo Christensen har.

"Problemet er jo, at hvis vi skal nå reformens vigtigste mål, som er at løfte eleverne fagligt, så forudsætter det, at eleverne i hver eneste time møder en velforberedt lærer, som kan udfordre den enkelte elev. Og det er jo her hele udfordringen ligger. Det er der alt for dårlige muligheder for i folkeskolen i dag".

Anders Bondo tror heller ikke på, at det bliver bedre, hvis ikke der sker radikale ændringer:

"Hvis en lærer har 30 lektioner og fire-fem timer til at forberede dem, så kan vedkommende ikke lave den undervisning, der udfordrer eleverne og har ikke mulighed for at følge op på den enkeltes udbytte og udvikling, hvilket er helt afgørende for, at vi når målet om øget faglighed. Det ændrer sig kun, hvis der er politikere, der nu efter valget tager ansvar for at skolerne kan lykkes med den opgave som de har givet dem".

At 22 procent i undersøgelsen svarer ja til spørgsmålet mener Anders Bondo ikke er den store ros til reformen.

"De har jo ikke haft mulighed for at sætte kryds ved, at det er blevet værre, for så er jeg bange for, at mange havde gjort det. De her tal er ikke særligt opmuntrende. Hvis vi skal sikre, at forældrene stadig har folkeskolen som det umiddelbare førstevalg og kun vælger en anden skoleform, fordi man vil en anden pædagogik eller grundholdning, så er det altså pinedød nødvendigt at vi får rettet op på de her tal. Og derfor vigtigt at vi får gjort det, som jeg har opfordret ministeren til, nemlig at få lavet en undersøgelse af hvordan det står til i skolen, så vi har fælles viden og kan få ændret på de forhold, der er".

Ikke plads til sårbare unge

Folkemødedebat: Skal musikere stå for musikundervisning? 

Danmarks Statistik har også spurgt til, om det er en god ide at integrere aktiviteter som sport, skak eller musik i skoledagen. Det mener 94 procent af de adspurgte. Til gengæld er de splittede når det handler om at invitere frivillige til at løse flere opgaver i folkeskolen, som fx lektiehjælp og vedligehold. 48 procent synes, det er en god ide, mens 31 procent er imod det.

Nyrup: Lærerne klarer ikke inklusion alene 

Endelig er der efter en debat, hvor foreningen Sind forsøgte at nedbryde tabuerne omkring psykisk sårbare unge, blevet spurgt til, om der er der er plads til psykisk sårbare elever i landets folkeskoler? Det mener 55 procent af befolkningen ikke, at der er.