"Min søn har fået diagnosen, og det har været en stor hjælp. Hvis ikke han havde fået den, havde han aldrig fået nogen hjælp i skolen", sagde Trine Eggers Larsen til debatmøde

Forældre til ADHD-børn: Uden diagnoser får vi ingen hjælp

Engagerede tilhørere med ADHD og deres forældre satte stor præg på en Rockwool-debat på Folkemødet. Mens panelet satte spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt at diagnosticere og medicinere, var beskeden fra blandt andre Trine Eggers Larsen og hendes 15-årige søn, der har ADHD: Diagnoser og åbenhed er vigtigt for at få støtte i skolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overlæge Erik Pedersen har haft over 2.000 voksne med ADHD i behandling. Halvdelen af dem, der først får diagnosen ADHD som voksne er gået ud af folkeskolen uden afgangseksamen. Ligeså mange har været ude i alvorlig impulskriminalitet som vold og tyveri, og 25 procent har et misbrug, fortæller han. Og tallene stemmer overens med Rockwool Fondens undersøgelser.

Man vurderer både i Danmark og internationalt, at der er fem procent af befolkningen, der opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose, men kun 1,4 procent modtager medicin i Danmark. For Erik Pedersen er der ingen tvivl om, at det er vigtigt at diagnosticere og medicinere i hvert fald i en periode.

Analyse- og forskningschef på social- og sundhedsområdet i KORA Pia Kürstein Kjellbjerg satte spørgsmåltegn ved, om det er den rigtige vej.

"Skal vi lade være med at diagnosticere? Måske kan man have et lykkeligere liv uden medicin, der skal normalisere en. Jeg er helt med på, at det er den rigtige løsning for nogle, men jeg kunne godt tænke mig viden om, om diagnosticering og medicinering er den rigtige vej frem for sociale indsatser".

Nyt program giver ADHD-forældre en nemmere hverdag

 

Det fik en far til en dreng med ADHD til at gribe mikrofonen:

"Jeg har en søn, som blev diagnosticeret som 7-årig. Vi bor i Gentofte kommune, som burde være et af de steder, hvor der var gode muligheder. Men hvis vi ikke havde gjort så meget, så var det ikke sket. Han var på medicin i to år, og nu er han fri for medicin. Men havde han ikke fået medicinen, så han aldrig have lært de kompetencer, han skulle have for at klare sig uden".

Mor: Diagnose har været stor hjælp i skolen

Formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg Charlotte Fischer pegede på problemet, at de resursestærke forældre nok skal sikre sig hjælpe til deres børn, mens det ikke gælder de mindre resursestærke forældre.

Det provokerede en mor til en 15-årige med ADHD.

"Min søn har fået diagnosen, og det har været en stor hjælp. Hvis ikke han havde fået den, havde han aldrig fået nogen hjælp i skolen. Og han kunne under ingen omstændigheder have gået i en almindelig folkeskole. Men det betyder ikke, at man så bare kan lade forældrene alene med problemerne, fordi de er resursestærke. Jeg har også selv ADHD, men har først fået diagnosen som voksen. Min mor græd, da jeg fik den, for jeg har været igennem så mange underlige ting i min barndom, fordi de ikke vidste, hvad de skulle gøre ved mig", sagde Trine Eggers Larsen.

Hun mener, at det er vigtigt, at man giver børnene diagnosen tidligt, og at forældrene er åbne omkring det.

"Og så skal der mange flere resurser ud i skolerne, så lærere og pædagoger kan hjælpe børnene og informere eleverne om, hvad det handler om, så de ikke bare bliver stemplet af vennerne som underlige".