Skoleforsker Ning de Coninck-Schmidt mener, at lærerrollen skal nytænkes.

Skoleforsker: Vi skal tale anderledes om folkeskolen

Folkeskolen er under pres. Flere forældre fravælger den til fordel for friskoler, og måske er der slet ikke en national skole mere, lyder det fra skolehistoriker Ning de Coninck-Smith. Hun deltog i en debat om folkeskolens fremtid sammen med DLF-formand Anders Bondo, skoleleder Lise Egholm og direktør i tænketanken DEA Stina Vrang Elias på Folkemødet på Bornholm.

Publiceret
Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen undrede sig såre over, at han ikke var en del af panelet, særligt efter at tidligere skoleleder Lise Egholm havde langet ud efter de frie skoler.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På kun 15 minutter fremlagde skolehistorier Ning de Coninck-Smith de vigtigste pointer fra de gigantiske skolehistorieværk, hun har arbejdet på de seneste år. Hovedpointen var, at folkeskolen, som vi kendte den, da vi var børn, ikke eksisterer mere.

"Den nationale folkeskole findes ikke mere. Kommunerne prioriter meget forskelligt. Der er stor forskel på, hvor mange penge de bruger, det er kun i halvdelen af kommunerne, hvor eleverne får det antal timer, de skal have ifølge reformen. Nogle skoler er gigantiske, andre bitte små. Men det er ikke kun kommunerne, der gør det forskelligt,  også skolerne. Det er fordi skolerne er blevet demokratiserede. Stadig flere vælger friskolerne. Om 30 år tror jeg, at de to kurver har krydset eller i hvert fald nærmer sig endnu mere". (rettet 16/6,red)

Hun beskrev, at udviklingen fra 20'erne til 50'erne gik den modsatte vej i forhold til friskoler og folkeskoler, fordi folkeskolen var der, hvor man fik de bedste muligheder.

"Er det utænkeligt at den samme udvikling kan ske i fremtiden. Eller bør vi imødese, at folkeskolen bliver et tilbud blandt mange", spurgte hun.

Forældrene skal være trygge

Lærernes formand, Anders Bondo, mente dog ikke, at det ville tage 30 år.

"Der er en smertegrænse. Når man ser på England, så satser samfundet ikke længere på den kommunale skole, fordi der er for få, der vælger den. Det vil være frygteligt trist, hvis det sker i Danmark. Nu er der 17 procent, der vælger friskoler. Men vi ved at ventelisterne er blevet markant større", sagde Anders Bondo. "Det er så afgørende, at forældrene er helt trygge ved, at børnene lærer meget i folkeskolen. Vi kan ikke bare tale skolen op, vi skal tage skolens udfordringer alvorligt".

Lise Egholm, som er pensioneret skoleleder fra en nørrebroskole i København  var meget optaget af, hvordan man giver alle lige muligheder i skolen.

"Jeg er meget glad for reformen, men det rimer ikke på, hvad der sker i virkeligheden. Vi tænker alle, om vi ikke kunne får flere til at gå den erhvervsfaglige vej. Hvorfor skal de sidde og lege boglige, når de ikke kan bruge det, når de kommer ud. Men  samtidig sørger vi for, at de fag som netop har det praktisk islæt - sløjd og håndarbejde bliver lavet om til noget diffust pjat. Det er skide ærgerligt".

Debat om hvordan vi holder skole

Direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias mente, at debatten i teltet ligesom den generelle folkeskoledebat hurtigt blev kendetegnet af stereotyper og modsætninger.

"Jeg kan ikke se, hvordan det bringer os fremad. Nu har vi denne her reform, så lad os da sørge for at få den til at fungere på den bedste måde"

Anders Bondo mente, at man skal handle hurtigt for at redde folkeskolen:

"Jeg tror det er helt afgørende, at vi tager den diskussion af, hvad er vigtigt med folkeskolen. I den tid jeg har været formand, har der været tre reformer. Det er bindegalt. Hver gang skal man skabe en brændende platform og bryde det hele ned. Det er enormt omkostningsfuldt, og fordi det er politiske prestigeprojekter, bliver reformerne lavet på et på utroligt løst grundlag".

Han henviste til Finland, som ikke har haft skolereformer i 30 år, fordi de har etableret en treklang mellem fagprofessionelle, politikere og forskere.

"Hvis vi ikke gør det samme, så får vi svært ved at få reddet folkeskolen. Vi vil have skolen for eleven, og ikke for konkurrencesamfundet. Forældre vil have en skole for deres børn. Lærerens vigtigste opgave lige nu er at bidrage til en folkelig debat om, hvorfor vi holder skole".

Lærerrollen skal nytænkes

For Ning de Coninck-Schmidt er det vigtigste, at alle lærer at tænke og tale anderledes om skolen.

"For eksempel skal man gøre sig klart, at alle skoler er forskellige. Det med en national folkeskole - forget it. Det handler også om alle de uintenderede konsekvenser af, hvad der bliver vedtaget: Adgangsbegrænsning med karakterer har jo for eksempel aldrig været tænkt til at favoriserer piger. Og man skal holde op med at tro, at politikken bliver til på Christiansborg. Den bliver til lokalt, når Bondos medlemmer sætter sig sammen med kommunerne eller ude på skolerne".

Ligeledes mener hun, at man skal nytænke lærerrollen:

"Vi er nødt til at tænke læreren fri af alle de her konflikter om arbejdstid og så videre. Tænke læreren på en anden måde, så det passer bedre til videnssamfundet. Hvad skal en lærer kunne i et globalt videnssamfunds skole? Hvad er der brug for? Man har lavet surveys på skoler, hvor lærere siger, at de gerne vil have fagklasserummene tilbage. Her bor engelsk. Lærerrollen skal tænkes ud af det morads den er havnet i".

 

 

Powered by Labrador CMS