Hvad er radikalisering? Har vi en definition? Tja - nej, egentlig ikke. Oplægsholderne på konferencen kom vidt omkring. For eksempel fortalte den norske socialantropolog Sindre Bangstad fra Oslo Universitet, at én på Facebook havde spurgt ham, om det ikke kunne være positivt at være radikal? Martin Luther King var jo radikal i sin tid. Han var så ikke-voldelig. Nelson Mandela var også radikal. Og i et historisk perspektiv er det at være radikal ofte noget positivt.

Efter en hel konferencedag med mange oplæg lød nogle af de tråde, der gik igen, at vi skal have fokus på, at mange unge ikke oplever sig set og hørt. De oplever ikke at høre til. Det giver fare for stigmatisering, og derfor blev det understreget, at det er vigtigt at møde folk dér, hvor de er, og med et åbent sind. Nøje at overveje anti-radikaliseringsprojekterne, se nærmere på klassedynamikker og hvad der sker i en klasse. Passe på ikke at skubbe nogle ud af fællesskabet - fordi det er den største fare.

Indvandrerdrenge føler sig afvist af skolen

Pas på stigmatisering

Idehistoriker og terrorforsker Lars Erslev Andersen havde en observation:

"Når en salafist i valgkampen i medierne siger: Stem ikke. Så er det politisk radikalisering. Men når en muslimsk gravplads skændes, så er det drengestreger eller simpelt hærværk", sagde Lars Erslev Andersen.

Han advarede mod den afpolitisering, der foregår på området. At vi ikke har en definition for radikalisering, at man tænker, at der er tale om et særligt sårbart og udsat individ, der så er i risiko for at blive radikaliseret, og hvordan det risikerer at ende i overvågning og stigmatisering.

Lars Erslev Andersen fortalte om Bernstein-udvalget, der skrev 49 punkter om dansk samfunds indsats mod terror og radikalisering efter Muhammad-tegningerne, om dialogprogrammer som PET (Politiets Efterretningstjeneste), SSP og andre har iværksat. Om faren ved, at man kan ringe og fortælle, at man mener, at NN har en bekymrende adfærd.

"Man kan jo ikke måle på sådan et program. Vi kan ikke måle på, hvad der ikke er sket. Vi kan kun måle på, hvor mange kurser, vi har holdt og hvor mange der har deltaget. Og hvordan ser vi, om sådan et program har modsatrettede konsekvenser?" spurgte han.

Han talte om overvågning med risiko for at oprette stasi-netværk, og han advarede om, at disse programmer knyttes alt for meget sammen med en indvandrerpolitik.

"Københavner-skyderierne i februar med Omar El-Hussein handlede måske mere om nogle sociale problematikker, men det bliver meget hurtigt et spørgsmål om indvandrermiljøer, og om at være Syrienskriger. Både Københavner-skyderierne og Charlie Hebdo kommer hurtigt til at handle om trusler udefra. Men der er jo lokale problemstillinger i det begge steder. Og så går justitsministeren ud og siger: "nu må vi lave en lov, der fratager folk deres pas". Den går helt uimodsagt igennem", siger Lars Erslev Andersen.

En lærer i salen fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at der i elevers papirer står, at de viser tegn på radikalisering. Hun spørger, om det ikke er problematisk?

"Jo, det er et kæmpeproblem. Vi kan ikke definere det og ikke måle det og jo mere vi snakker, jo mere risikerer vi at promovere det. Det kan blive et selvforstærkende fænomen", svarede Lars Erslev Andersen.

Debat: Hvorfor tiltrækkes unge af ekstreme holdninger?

Nøglen er folkeskolen

Lektor på DPU, Aarhus Universitet, Iram Khawaja fortalte om, når radikalisering får religiøst fortegn. Om kvinder, der måtte tage deres tørklæde af for at få et job, om unge der vælger det alternative "vi" i hverdagen - i et religiøst miljø, fordi de dér ikke føler, at de skiller sig ud, og hun fortalte om en ung, der følte sig skubbet ud i radikalisering, fordi det ellers var svært at være med i et fællesskab.

Få fat i de vrede unge mænd

"Den store nøgle er folkeskolen", sagde sociolog Aydin Soei, der holdt oplæg om modborgerskab og vrede unge mænd.

"Problemet er bare, at halvdelen af skolebørnene på for eksempel Nørrebro ikke går i folkeskolen dér. Husk at det giver selvværd at have gode skoleresultater. Det giver selvværd at være aktiv i foreningslivet og at have et fritidsjob. Og det er langt billigere end mere overvågning".

Aydin Soei understregede, at han aldrig bruger ordet radikaliseret om børn.

"Husk, at det er børn, I har med at gøre i skolen. Fortæl dem, at det er normalt at blive ingeniør eller tandlæge i det her boligområde. Sig det, for det er rigtigt - og de ved det ikke".

Aydin Soei mødte Omar El-Hussein i Mjølnerparken, da Omar var 15 år. Aydin Soei var med en socialarbejder fra Chicago rundt i boligområdet, og de unge dér var meget fascinerede af den sorte amerikanske socialarbejder.

"Han sagde til dem, at de havde et valg. Det havde han aldrig haft. Han var blevet kriminel og bandemedlem for at overleve. De unge sagde, at sådan var det også for dem i Mjølnerparken. Nej, understregede han. I kan få en uddannelse gratis i Danmark, og I får endda penge undervejs".

Men allerede som 15-årig havde Omar El-Hussein mange problemer, havde været på genopdragelsesrejse og var kriminel. Dog var han også i gang med at uddanne sig.

Vigtige relationer i skolen

Lektor Laura Gilliam og adjunkt og jurist Helle Rabøl Hansen - begge fra DPU, Aarhus Universitet, talte om folkeskolen, fællesskaber og klassedynamik. Om at nogle klasser har en god dynamik, mens andre giver større råderum for subkulturer, og at især grupper af drenge er på konfliktkurs med lærerne.

Ny forskning: Skoler rummer ikke religiøse forskelle

Laura Gilliam har beskrevet, hvordan nogle muslimske elever har fået forståelsen af ikke at høre til i klassen. Hvordan eleverne selv beskriver, at de danske børn bliver præsenteret som engle og gode dygtige elever, mens de muslimske børn ser sig selv som udelukket fra at opfattes som englebørn og selv mener, at de er særligt disponeret for aggressivitet, fordi de er muslimer.

"I en anden klasse, jeg besøgte, talte eleverne slet ikke på den måde. Her havde lærere og elever en god relation".

Indvandrerdrenge fanges i ond cirkel af ballade og maskulin adfærd

En lærer i salen kommenterer, at det godt kan være svært, når en del af de muslimske elever ikke må være med i de fællesskaber, som skolen definerer - lejrskole, svømmeundervisning og idræt.

Laura Gilliam svarede:

"Nogle lærere lægger meget mærke til de steder/fællesskaber, hvor nogle elever ikke er med. Andre lærere prøver at skabe nogle andre fællesskaber, hvor flere elever kan deltage".

Helle Rabøl Hansen er i gang med et projekt, hvor hun taler med en gruppe drenge på 18-19 år, der har forladt folkeskolen. Hun fortæller en historie om Amir, der som elev har deltaget i et forløb hos Københavns Brandvæsen og er uddannet brandkadet. En dag i skolen ser en gruppe elever, at der er ild i en skraldespand. Amir løber hen, slukker branden og forklarer de sammenstimlede elever, hvordan man slukker en brand. En lærer kommer løbende hen og hiver fat i ham, mens hun råber: "jeg fik ham, jeg fik ham".

Amir kommer på skolens kontor, forældrene tilkaldes, og de taler med skoleledelsen. To dage efter viser skolens overvågningskamera, at det ikke var Amir, der tændte ilden - kun ham som slukkede den. Amir går på skolens kontor, fordi han tror, at han skal have en undskyldning.

"I stedet får han at vide, at det jo ligeså godt kunne have været ham, der havde tændt ilden. Lidt efter begår Amir hærværk på skolens garderobeskabe", fortæller Helle Rabøl Hansen og siger, at hærværk typisk er en pre-kriminel handling.

Hun understreger, at denne ungdomsårgang faktisk er den mindst kriminelle i mange år. Men det handler om relationer, at føle at man høre til og er en del af et fællesskab. I kriminologisk sammenhæng er skolen underbelyst, fortæller hun.

Folkeskolen er for danskere

Bz'ernes gevinster

Med som oplægsholder er også Rene Karpantschof, der har undersøgt radikalisering og af-radikalisering af københavnske venstrefløjsmiljøer i årene 1981 til 2011. Han har også undersøgt radikalisering i højrefløjsmiljøer, men det er bz-bevægelsen og Ungdomshuset, som hans oplæg handler om. Han deltog selv i bz-bevægelsen tidligere.

"Mange tænker, at de politiske tanker og ideer er noget, der sker i individet. Men jeg mener, at det bliver mere og mere voldsomt i interaktionen mellem grupperne - her bz'erne og politiet".

Han fortæller, at der var tale om et politisk oprør, og at det hurtigt kommer til at handle om andet end at besætte huse. Internationale forhold kommer på banen, fordi det er politisk, og fordi det ikke er muligt at "bide sig fast i husene" på grund af politiets arbejde.

"De gevinster, som bz'erne fik, var oplevelser, fællesskab, værdighed, at præge en dagsorden og opnå forhandling. At bevare noget og obstruere noget andet. At der var en større mening med tilværelsen. Men det ville man ikke have kunnet se, ved at se ind i hovedet på et individ".

Rene Karpantschof fortæller, at de venstreorienterede bz'ere ikke var så modtagelige overfor socialarbejdere eller politi, der "delte løbesedler ud, om at det var farligt at deltage i demonstrationer".

"Det kommer hurtigt til at virke modsat", sagde han. Samme pointe som blev nævnt som risiko i anti-radikaliseringsprojekter.

"Man skal tage de politiske diskussioner mere alvorligt. Og ikke tro, at tredje verdenskrig bryder ud, fordi nogle hylder Islamisk Stat eller råber, at overborgmesteren skal hænges".