Inklusionen er gået for vidt, siden den blev en del af lovgivningen i 2012, mener Venstre, som derfor kræver et serviceeftersyn.

Venstre: Inklusionen er drevet for vidt

"Det er en fin tanke, at man vil inkludere børn med særlige behov i folkeskolen, men det er drevet for vidt. Vi er gået fra den ene grøft til den anden, og nu skal vi tilbage", sagde partileder Lars Løkke Rasmussen, da Venstre præsenterede udspillet "Alle unge godt fra start" på et pressemøde i mandags.

Køge: Halvdelen af lærerne mener, inklusionen fungerer

Udmeldingen glæder ADHD-foreningen.

"I de seneste år har vores rådgivning fået et stigende antal henvendelser fra forældre, som er bekymret for deres børns skolegang. Over halvdelen af henvendelserne handler om problemer med inklusion, så det, vi hører, er, at der er god grund til et eftersyn", siger formand Jette Myglegaard.

Ikke kun en udfordring for børn og forældre

De fleste forældre ringer til ADHD-foreningen, fordi deres børn ikke trives i skolen.

DLF bakker op om servicetjek af inklusionsindsats

"De føler sig ikke som en del af fællesskabet, og det er det første sted, trivslen knækker. Når børn ikke trives, har de ikke lyst til at komme i skole, og så lærer de ikke noget. Det er ulykkeligt for forældrene, som gang på gang må forsøge at få deres børn i skole, på trods af at de ikke har lyst", siger Jette Myglegaard.

Lærere: Inklusions-situationen er forværret

Det er ikke kun en udfordring for børn og forældre.

"Det er også en udfordring for lærerne og for klassen samlet set, når elever ikke trives", tilføjer hun.

Eftersyn skal føre til løsninger

Et eftersyn kan ikke stå alene, understreger ADHD-foreningens formand.

"Vi forventer, at der bagefter sættes ind med den nødvendige støtte. Når kun fire ud af ti inkluderede elever får støtte i undervisningen, har vi et efterslæb", siger Jette Myglegaard med henvisning til en undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI udgav tidligere på året.

SFI-rapport: 60 procent af inkluderede får ikke støtte

Hvad der konkret skal gøres, er for tidligt at sige, mener Jette Myglegaard.

"Det kan eftersynet forhåbentlig vise. Eftersynet må både kunne vise, hvor problemerne er, og hvordan de kan løses".

Det fremgår ikke af udspillet fra Venstre, hvor mange specialbørn der skal trækkes ud af de almene klasser, og hvor stor andelen af inklusion skal være. Men Jette Myglegaard er enig i, at der er blevet inkluderet for mange børn.

"Omvendt ser vi gerne, at man løser problemerne, så børnene kan blive i almenundervisningen", siger hun.

Det generelle billede af inklusion halter

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har i flere medier sagt, at regeringen allerede følger området tæt, men at hun er åben over for Venstres ønske om en endnu tættere evaluering.

Hun anerkender også, at inklusionen i nogle kommuner ikke fungerer optimalt, måske fordi de er gået for hurtigt frem uden at have klædt lærere og pædagoger på til at give den fornødne undervisning.

Manglende penge til inklusion vækker bekymring på Christiansborg

Det er Jette Myglegaard enig i.

"Inklusionen kom alt for hurtigt fra start, så der har ikke været tid til at forberede det ude i kommunerne. Det generelle billede er, at det ikke er lykkedes at få inklusionen til at fungere", siger ADHD-foreningens formand.

Hver tredje elev med autisme går ikke i skole lige nu

Ikke kun inkluderede børn med ADHD har det svært. I april offentliggjorde Landsforeningen Autisme en undersøgelse med svar fra 216 forældre til børn med autisme, som er inkluderet i almenklasser. Børnene kommer fra 55 kommuner, og alle klassetrin er repræsenteret.

Hver tredje elev med autisme nægter at gå i skole lige nu

Forældrenes svar viser:

• at næsten 40 procent af børnene opfatter deres skolegang negativt.
• at 61 procent i perioder lider af skolevægring.
• at 36 procent har skolevægring lige nu.

Det er altså flere end hvert tredje barn med autisme, som ikke går i skole lige nu. Af dem har 21 ikke været i skole imellem en og seks måneder, mens 15 har været væk fra skolen i op imod et år. For 17 er det over et år siden, at de har været i skole.

Ofte kun en voksen til stede i timerne

Over halvdelen af forældrene i undersøgelsen svarede nej til, at der er flere end en underviser/voksen til stede i barnets klasse i timerne. Et tal, som stiger, jo ældre eleverne bliver.

Antorini: Uholdbart at børn med autisme ikke går i skole

"Der er altså kun en voksen til stede i langt de fleste tilfælde, selv om klassen indeholder mindst ét barn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det sker på trods af, at vi ved, hvor let store børn får store problemer", sagde autismeforeningens formand, Heidi Thamestrup, da hun præsenterede undersøgelsens resultater for folkeskolen.dk.

Der er brug for specialskolernes erfaringer

Også Heidi Thamestrup går ind for, at børn bliver inkluderet. Men det kræver specialiseret uddannelse og masser af tid at blive i stand til at imødekomme elever med gennemgribende neurologiske handicap som autisme.

Specialskoler kan styrke inklusionen med deres særlige kompetencer

"Vi har brug for systematisk efteruddannelse af lærerne, og her ligger det lige for, at bruge den viden og erfaring som specialskolerne har samlet op. Der er virkelig dygtige speciallærere, som ikke bliver brugt, fordi man ikke tænker i, hvad der skal til for at løse problemerne", sagde Heidi Thamestrup.