Inklusionen er godt på vej i Køge, men der er stadig udfordringer, fortæller formand for lærerkreds 44 Pernille Nørgaard.

Køge: Halvdelen af lærerne mener, inklusionen fungerer

Køge opfylder det nationale mål om en inklusionsprocent på 96. Pengene, der er sparet på specialskoler, er overført til normalområdet. En ny evaluering viser, at halvdelen af skolernes lærere og pædagoger mener, at inklusionen fungerer i nogen grad, mens 40 procent mener det modsatte.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det er noget blandet. Men nogle steder er man godt på vej. Det er især i indskolingen, vi oplever, at der er udfordringer. Der kommer børn ind, der er mindre skoleparate, end de tidligere har været", siger formand for lærerkreds 44 Pernille Nørgaard og understreger; "I Køge har vi en positiv historie, for de mange millioner følger børnene ud på skolerne". 

Kommuner er langt fra mål om inklusion

Lærerkredsen har i samarbejde med forvaltningen hyret konsulentfirmaet Genitor til at sende spørgeskemaer til alle lærere og pædagoger på skolerne for at undersøge, hvordan kommune og kreds bedre kan støtte lærerne med inklusionsopgaven. 442 har svaret på spørgeskemaerne. (Se analysen via link til højre for denne artikel).

Køge vil ikke forlænge samarbejde med lærerne

Inklusion har stor betydning for lærernes arbejde

For halvandet år siden besluttede Køge en inklusionsstrategi. Evalueringen viser, at 71 % mener, at den kommunale inklusionsstrategi i høj grad - eller i nogen grad - har betydning for deres daglige arbejde. 83 % mener, at det konkrete og lokale arbejde med inklusion er synligt og kendt for dem som medarbejdere.  

Halvdelen af de ansatte mener, at det overordnede arbejde med inklusion samlet set fungerer på deres skole, mens en godt en tredjedel mener, at det fungerer i mindre grad. Fem procent mener slet ikke det fungerer.

"Der er jo blevet arbejdet med inklusion i mange år, men i betragtning af de store forandringer, der de seneste år er sket på inklusionsområdet, kunne vi ikke forvente, at alt var på plads, og at alle synes, det fungerede optimalt", lyder det fra skolechef Søren Thorborg i en fælles udtalelse. Han glæder sig dog over, at mange synes, at inklusionen fungerer. 

"Men vi skal finde ud af, hvad der skal til, at få den sidste tredjedel til at opleve det samme. Alle skoler har af flere omgange fået ekstra inklusionspenge. Vi skal dele erfaringerne med, hvordan de bruges bedst".

Og det er Pernille Nørgaard enig med ham i.

"Vi hører jo fra lærere, der oplever at rammerne for inklusion ikke er gode nok, og mange lærere synes det er en meget vanskelig opgave". 

Venstre: Inklusionen er drevet for vidt

Inklusion kræver nye kompetencer

I Køge har alle lærere gennem de sidste to år haft 50 timers efteruddannelse om inklusion. Men halvdelen af dem føler ikke, at det har klædt dem godt nok på til den øgede inklusion. 62 procent af de pædagogerne og lærerne oplever, at de i høj eller nogen grad har fornødne kompetencer til at klare opgaven, mens en tredjedel føler, at de mangler kompetencer.

"Det er måske en af de ting, vi skal undersøge gennem nogle supplerende spørgsmål. Det kan nok være svært at ramme alles ønsker og forventninger med et så bredt kursusinitiativ. Men man skal lytte til, hvad de ansatte siger, de har brug for. Der er stor forskel fra skole til skole, hvor meget efter/videreuddannelse, man selv har iværksat på skolen", lyder det fra Pernille Nørgaard.

Lærere: Inklusions-situationen er forværret

Skolechef Søren Thorborg glæder sig over, at mange ansatte føler sig klædt på til opgaven.

"Vi har ofte hørt, at man slet ikke følte sig klædt på til at løfte inklusionsopgaven, og her viser tallene jo glædeligvis noget andet for en stor gruppe. Men det kræver mere uddybning og undersøgelse, at få afdækket, hvorfor kommunens efteruddannelsessatsning ikke opleves at have haft større effekt", lyder det fra Søren Thorborg.