Debat

Er nyudklækkede lærere klar til at varetage inklusionsopgaven?

I den nuværende folkeskole er inklusion stadig et meget omdiskuteret og udfordrende element. For mange lærere er det en nærmest umulig, men ikke desto mindre ønskbar opgave at udfylde! Er de nyudklækkede lærere klar til at varetage denne opgave? Vi mener, at den nuværende kompetenceudvikling på læreruddannelsen bør tages op til debat!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, gives specialundervisning og en anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt”

- udpluk fra Inklusionsloven, 2012.

I den nuværende folkeskole er inklusion stadig et meget omdiskuteret og udfordrende element. For mange lærere er det en nærmest umulig, men ikke desto mindre ønskbar opgave at udfylde! Er de nyudklækkede lærere klar til at varetage denne opgave?Vi mener, at den nuværende kompetenceudvikling på læreruddannelsen bør tages op til debat!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Lærerarbejdet, som vi møder på den anden side af afleveringen af vores professionsbachelor, er et komplekst arbejde fyldt med udfordringer og dilemmaer. At varetage inklusionsopgaven kræver en særlig kompetenceudvikling inden for specialpædagogik, så vi kan tilegne os handlekompetencer til at handle pædagogisk professionelt i praksissituationer samt foretage gode didaktiske valg i undervisningen.

Der stilles altså store krav til en lærers viden. En viden, som skal gøre os, som lærere, i stand til at undervise en stor mangfoldighed af elever med særlige undervisningsbehov. Vi skal altså mestre et tværfagligt multidisciplinært og handlekompetent beredskab, så vi med undersøgende blikke og handlemuligheder kan forholde os til samt håndtere selv de mest komplekse situationer. 

I forbindelse med inklusionsloven i 2012, hvor lov nr. 379 ligger op til en øget inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning, er der nu større grund til at skærpe synet på den nuværende kompetenceudvikling. I en undersøgelse fra 2005 (ETAI) peger resultater på, at inklusion skal målsættes på skoleniveau: lærere og pædagoger skal gives muligheder for at udnytte og udvikle deres professionskompetencer for at blive dedikerede til inklusionsopgaven. Desværre peger meget andet på, at dette behov ikke bliver imødekommet i praksis.

Der er dog sket positive forandringer på uddannelsesområdet, så vi, som kommende lærere, er en smule mere rustet til at varetage den omfattende opgave, når de kommer ud i praksis.I dag er specialpædagogik et obligatorisk kompetenceområde i den nye læreruddannelse, som trådte i kraft i august 2013. Dette er en modsætning til den gamle læreruddannelse, som kun havde specialpædagogik som tilvalgsfag. I dag skal alle studerende altså tilegne sig viden og færdigheder inden for det specialpædagogiske område – endnu en modsætning til den gamle læreruddannelse. Mon ikke der kan findes en sammenhæng med, at folkeskolelærerene ikke føler sig klædt godt nok på til inklusionsopgaven?

Dette betyder nu, at inklusion er et stort element på læreruddannelsen, og at det nye kompetenceområde forsøger at sammenfatte almenpædagogik og specialpædagogik. Dette tiltag er en positiv udvikling, og man kan kun håbe på, at det skaber et nyt fundament af kompetente lærere med en specialviden, som der i den grad er behov for.

I løbet ad modulet Specialpædagogik har vi fordybet os i begrebet inklusion på flere forskellige måder; vi har diskuteret, skrevet om, debatteret, læst om og udvekslet erfaringer. Selvom dette modul er godt og nødvendigt for os som lærerstuderende, så er det som om der mangler noget. Vi mangler en større kompetence i at undervise i det.

Vi mangler den praktiske dimension på læreruddannelsen.

I løbet ad læreruddannelsen skal vi i praktik tre gange – på Læreruddannelsen på Fyn kommer vi ud på de sidste tre år; seks uger fordelt på to omgange. Kan vi overhovedet nå at omsætte vores analytiske viden om inklusion til praksis på denne korte tid? Kan vi overhovedet nå at lære vores klasser godt nok at kende til, at vi kan afprøve vores nye tilegnede kompetencer inden for inklusionsområdet?

Vi mener, at den nuværende kompetenceudvikling på læreruddannelsen mangler en praktisk dimension; uddannelsens fokus på specialpædagogik bør revideres. Ovenstående tanker leder os i retning af følgende tvivlsspørgsmål: Kan man overhovedet rustes til den omfattende opgave, som det er at undervise i inklusion og specialpædagogik?                      

Af Frederikke Schødts og Mia Dybdahl Andersen 

Powered by Labrador CMS